20130416-145242-9-1920x1080we
Arbejdsulykkeb skete om morgenen fredag 23. oktober, da en 18-årige mand gjorde rent under et transportbånd på gartneriet. Billedet er ikke fra det pågældende gartneri. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Efter dødsulykke: Gartneri dropper konfliktramt underentreprenør

30. okt 2020, 6:20
Selskabet Jtt ApS er blevet opsagt som underentreprenør for gartneriet Legro dagen efter en ung medarbejders død.

Gartneriet Legro i Karlslunde har stoppet samarbejdet med selskabet Jtt ApS, der hidtil har leveret østeuropæisk arbejdskraft til gartneriet. Partnerskabet er ophørt onsdag.

Bruddet sker dagen efter, at en 18-årig mand fra Litauen afgik ved døden. Medarbejderen fra Jtt ApS blev i fredags udsat for en alvorlig arbejdsulykke på gartneriet og lå i koma indtil tirsdag eftermiddag, hvor han døde.