Fagforeninger og a-kasser melder om medlemsfremgang oven på de netop overståede overenskomstforhandlinger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter 1. maj: Fagbevægelsen skal sikre sin relevans gennem de gamle dyder

1. maj 2020, 12:10
Op til 1. maj kan flere fagforbund og a-kasser melde om medlemsfremgang. Ifølge tidligere LO-formand Harald Børsting er det forhåbentligt gået op lønmodtagerne, at det er i krisetider som den nuværende, at fagbevægelsen viser sit værd.

Kerneopgaven for fagbevægelsen er den samme i dag, som den var for godt 120 år siden, da septemberforliget mellem De samvirkende Fagforbund (i dag FH) og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i dag DA) blev indgået.

LÆS OGSÅ: 1. maj: Fagbevægelsen skal udnytte, at coronakrisen skaber momentum for ny politik

Det mener både to nuværende formænd for fagforbund, en tidligere LO-formand og en arbejdsmarkedsforsker.

Tilbage i 1899 var det fagforeningernes ret til at varetage medlemmernes interesser kollektivt og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, der var på dagsordenen.

Forud var gået fire måneders arbejdskamp, som på sit højdepunkt omfattede en storlockout af over halvdelen af de organiserede arbejdere i landet.

Septemberforliget viste sig siden at blive en afgørende forudsætning for den generelle udvikling af arbejdsmarkedet i Danmark, idet det fastlagde nogle af de fagretlige principper, som senere blev til ’den danske model’.

I dag mere end 120 år efter lever den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere indgår frivillige aftaler stort set uden statslig indblanding, videre i bedste velgående. Det viste årets overenskomstforhandlinger på det private område ikke mindst, hvor 93 procent af forhandlerne lykkedes med at lave egne aftaler.

Corona viser fagbevægelsens værdi

Selvom arbejdskampen for længst er flyttet fra gader og stræder og ind i diverse forhandlingslokaler, så er fagbevægelsens eksistensberettigelse i sin kerne stadig den samme, fastslår tidligere LO-formand Harald Børsting.

- Det handler i bund og grund om at sikre lønmodtagerne gode løn- og arbejdsvilkår med aftaler, der dækker arbejdsmarkedet bredt, siger Harald Børsting, der stod i spidsen for organisationen fra 2007 til 2015.

Derudover handler det ifølge ham om, at fagbevægelsen skal udøve politisk inflydelse, således at den førte politik uanset regeringens farve fremmer en høj grad af beskæftigelse.

Vi tør gå nye veje med fx at udvikle en app til ledige, og så har vi gjort endnu mere ud af, at vores tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter skal være så dygtige og så uddannede som muligt
Claus Jensen, formand, Dansk Metal

Som eksempel fremhæver han coronakrisens trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, der udmøntede sig i lønkompensationsordningen, der skal sikre de privatansatte løn under nedlukningen af Danmark.

- Det er i situationer som nu, at fagbevægelsen viser sit værd. Og måske kan det være med til at vække de lønmodtagere til live, der i deres hverdag har glemt, hvem der er med til at sikre dem gode løn- og arbejdsvilkår, siger Harald Børsting.

Tilpasning til det enkelte medlem

Måske er det forklaringen på, at flere fagforeninger og a-kasser kan melde om medlemsfremgang oven på de netop overståede overenskomstforhandlinger.

I Fødevareforbundet NNF og i Blik & Rør har man siden årsskiftet fået henholdsvis 259 og 114 nye medlemmer. De to fagforbund organiserer hver især ca. 17.400 og ca. 9.800 medlemmer.

Tidligere på måneden viste en stikprøve fra DR, at det samme gør sig gældende i a-kasserne. Her har eksempelvis 3F under coronakrisen fået dobbelt så mange nye a-kassemedlemmer som i samme periode sidste år.

Hos fagforbundet Dansk Metal, der organiserer omkring 105.000 smede, svejsere, industriteknikere m.fl., melder man ligeledes om en lille medlemsfremgang - her er den på 114 medlemmer. Det glæder Metal-formand Claus Jensen, der peger på innovation og fokus på det enkelte medlems behov, som en vej til stadig at være relevant for medlemmerne.

- Vi tør gå nye veje med fx at udvikle en app til ledige, og så har vi gjort endnu mere ud af, at vores tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter skal være så dygtige og så uddannede som muligt. De er vores vigtigste forpost ude på arbejdspladserne, og dem, der hver eneste dag giver værdi til medlemmerne, siger Claus Jensen.

- Fremadrettet vil vi gøre endnu mere for at hjælpe medlemmerne med lige præcis de udfordringer og drømme om videreuddannelse eller karriereskifte, som de enkeltvis har. One-size-fits-all duer ikke på samme måde som tidligere, siger Metal-formanden.

Her peger han først og fremmest på udfordringer som arbejdsmiljø, barsel eller hvordan man skruer den bedste overgang fra arbejdsliv til seniortilværelse sammen, som langt fra vil være ens for alle.

Coronafrygt spiller også ind

I hvor høj grad, coronakrisen spiller ind på den nuværende medlemsfremgang på tværs af fagbevægelsen, er svært at afgøre. 

Men at lønmodtagernes lyst til at melde sig ind i en fagforening stiger, når der er økonomisk krise, er ikke noget nyt fænomen. Historien viser, at kriser skaber utryghed, og det vil ofte give lidt ekstra medlemmer til fagforeningerne.

Jeg tror og håber, at der er mange, der bagefter vil se, at det er rigtige fagforeninger og ikke de gule, der har indgået aftaler med regeringen under coronakrisen
Kim Simonsen, formand, HK

Det forklarer Søren Kaj Andersen, der er lektor og centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

- Der er lønmodtagere, der bliver urolige, når der lige pludselig sker noget voldsomt. Og man må sige, at det, vi har set med corona, er slået ind meget hurtigt og meget voldsomt. Mange vil nok først og fremmest begynde at tænke på arbejdsløshedsforsikring i forhold til, om de er medlem af en a-kasse. Den tanke, der kan komme bagefter, er, om de er i en fagforening, der kan hjælpe og rådgive, siger han.

Tilbage til rødderne

Hos landets næststørste fagforbund, HK, der organiserer ca. 180.000 handel- og kontoransatte, har man ligeledes oplevet en fremgang siden årsskiftet.

I løbet af årets fire første måneder er medlemstallet vokset med 527 medlemmer, og selvom det er glædeligt, maner HK-formand Kim Simonsen til besindighed. 

Han påpeger, at der langt fra er tale om en situation, hvor lønmodtagerne har stået i kø for at melde sig under fanerne som følge af coronakrisen. Men han tror alligevel på, at medlemsfremgangen vil holde også efter krisen.

LÆS OGSÅ: V-formand: Vi kæmper for det arbejdende Danmark

- Det gør jeg, fordi jeg tror og håber, at der er mange, der bagefter vil se, at det er rigtige fagforeninger og ikke de gule, der har indgået aftaler med regeringen under coronakrisen. Det er også rigtige fagforeninger og vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der går og hjælper folk ude på arbejdspladserne i øjeblikket, siger Kim Simonsen.

Han understreger dog, at der ligger en vigtig opgave for fagbevægelsen i at sørge for fortsat at være relevant for lønmodtagerne, når vi kommer over på den anden side af krisen.