Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet: Den enes
- Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, forklarer Leif Donbæk til A4 Arbejdsliv.  Foto: Privat

Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet: "Den eneste, der får noget ud af det, er min lønkonto"

25. nov, 6:45
Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.

Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår.

Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til. 

Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere.

LÆS OGSÅ: Forsikringsansat: Systemet er indrettet, så de svageste kunder taber

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her

Ifølge ham har årtiers udflytninger og økonomisk udsultning af de myndigheder, der skal behandle ulykkesramtes sager, kombineret med en lovgivning, der bliver mere og mere kompleks og uforståelig, skabt det, han kalder 'en perfekt juridisk storm'.

En storm, hvor selv simple ulykker kan ende med at få uoverstigelige konsekvenser for de borgere, der kommer til skade. 

- Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk til A4 Arbejdsliv. 

- De borgere, der har penge til det, ringer så til en advokat som mig, der kan komme og rydde op og sørge for at få deres sag videre. Men de, der ikke har råd, er fanget i en tyk sump af jura, som det er meget svært at komme ud af, tilføjer han.

- Hvis du sidder med alvorlige psykiske problemer eller en hjernerystelse efter en ulykke, så er det fair nok, at du ikke kan overskue din situation, og har brug for professionel hjælp. Men jeg repræsenterer alt fra murersvende til ph.d.-studerende og professorer, der alle må opgive at forstå deres sag, og det er et kæmpe problem, forklarer han.

Statsrevisorer kritiserer årelang ventetid

Ifølge Leif Donbæk er et af de største problemer for danskere, der kommer til skade på jobbet, at de skal vente mange måneder og nogle gange år, før myndighederne har behandlet deres sag færdig. 

Når man som dansker bliver ramt af en ulykke på arbejdet, er det i første omgang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der skal behandle ens sag. Her behandler man årligt op mod 60.000 sager for borgere, der kommer til skade på job og privat. 

På styrelsens hjemmeside fremgår det, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader ligger på otte måneder. For særligt alvorlige arbejdsskader ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på helt op til 23 måneder. 

En ventetid, som Statsrevisorerne så sent som i sidste uge kritiserede efter en længerevarende undersøgelse af styrelsens sagsbehandlingstider.  

Hvis man ikke er tilfreds med den afgørelse, som AES træffer, for eksempel fordi man ikke har fået den erstatning, man har ansøgt om, kan man klage over sagen, der så ryger over til Ankestyrelsen. 

Her er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejdsskader oppe på 13 måneder - en ventetid, som både Statsrevisorerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har rettet hård kritik imod. 

Udover den lange ventetid oplever Leif Donbæk, at sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i mange tilfælde 'er så elendig', at det har skabt en situation, hvor borgere får afslag på erstatning, selvom de har været ude for simple ulykker, der burde give dem ret til økonomisk kompensation fra de offentlige myndigheder. 

Det betyder, at sagerne ofte havner på bordet hos advokater som Leif Donbæk, der er specialiseret i sager om personskade - ofte efterfulgt af store regninger til de borgere, der har brug for hjælp. 

- Jeg elsker mit job,  men jeg har alt for meget at lave. Der er situationer, hvor man har brug for sådan en som mig og betaler en formue for det. Men en normal person, der kommer til skade og har en 9. klasses eksamen, burde kunne klare sin egen skadessag i ni ud af ti tilfælde, forklarer Leif Donbæk. 

- Men sådan er det langtfra i dag. Systemet er så komplekst og mudret sammen, at helt ærligt, ingen kan finde ud af det, uddyber han. 

Højre eller venstre ben er et fedt

Udover at have ført et væld af arbejds- og personskadesager for private borgere har Leif Donbæk også en fortid som ansat i AES. 

LÆS OGSÅ: Ansat nægter at holde mund: Rådden kultur får syge til at fremstå som svindlere

På sin første arbejdsdag som studentermedhjælper i AES i 2013 oplevede han, at styrelsens daværende direktør blev fyret i kølvandet på en sønderlemmende kritik fra Kammeradvokaten over den sagsbehandling, der fandt sted i domicilet på Østerbro. 

I 2015 blev AES et af målene for den daværende VLAK-regerings planer om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen med det resultat, at styrelsen blev splittet op og flyttet til nye kontorer i Haderslev og Vordingborg.

Med udflytningen fulgte også en massiv medarbejderflugt, der var så voldsom, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at udskyde den planlagte flytning af sit hovedkontor fra Østerbro til Hillerød med to år fra 1. januar 2017 til samme dato i år. 

DR beskrev tilbage i 2016, hvordan medarbejderfaldet efter udflytningen var dobbelt så højt, som styrelsen havde regnet med. 

Under den vilde medarbejderflugt forsvandt også Leif Donbæk, der efter endte jurastudier og en periode som sagsbehandler i AES skiftede over på den anden side af bordet til et privat advokatfirma, hvor han fører sager for danskere, der er ramt af skader på jobbet eller i privatlivet.

- Da jeg startede i AES, havde jeg nogle af landets dygtigste eksperter i personskade og offentlig ret som kolleger, men de er skredet for længst. Og man forstår dem jo så udmærket, siger Leif Donbæk. 

Leif Donbæk beskriver sin tid i AES som en periode, hvor han oplevede, at det system, der skulle tage sig af syge og ulykkesramte danskeres sager, stille men sikkert blev pillet fra hinanden. Han husker blandt andet et oplæg, hvor han af ledelsen blev opfordret til at lave såkaldte 'bronze-afgørelser' - altså lave afgørelser af dårligere juridisk kvalitet, med det formål at komme hurtigere igennem sagsbunkerne. 

- Jeg blev direkte bedt om at gøre mit arbejde dårligere, og jeg var ærligt talt i chok. Prøv at spørge Ombudsmanden, hvad han mener om bronzeafgørelser, siger Leif Donbæk.

Direktør: Kender ikke til bronzeafgørelser

Anne Kristine Axelsson, direktør for AES, oplyser i et mailsvar til A4 Arbejdsliv, at styrelsen ikke bruger udtrykket 'bronzeafgørelser'.

- Det kan ikke udelukkes, at nogen har brugt udtrykket i 2016, men der arbejdes ikke med forskellige standarder for afgørelser i arbejdsskadesager. Det vigtigste for AES er at træffe korrekte afgørelser af høj kvalitet, som borgerne kan have tillid til, lyder det endvidere fra direktøren. 

I dag oplever Leif Donbæk som advokat, hvordan den store udskiftning af medarbejdere hos AES og de konstant voksende sagsbunker på sagsbehandlernes kontorer ofte fører til groteske fejl i de sager, han fører for sine klienter. 

- Som advokat er det sjovt, men også ret deprimerende at skrive en klage over en afgørelse, fordi en sagsbehandler har taget fejl af, om min klient er kommet til skade i højre eller venstre ben, men det er ikke desto mindre virkeligheden, siger Leif Donbæk.

- Og det er ikke fordi, jeg ønsker at hænge de ansatte i AES ud som dårlige jurister. Langt størstedelen er dygtige, men de mangler erfaring og ikke mindst tid til at sætte sig ordentligt ind i de sager, de sidder med. 

Undgå advokater

Mange års erfaring med personskadesager og opsparede frustrationer fra et arbejdsliv på begge sider af arbejdsskadesystemets mure har fået Leif Donbæk til at skrive bogen 'Personskade - sådan sikrer du dig den erstatning, du har ret til', der skal hjælpe danskere, der er kommet til skade, med at undgå de værste faldgruber i det system, der behandler deres sager. 

LÆS OGSÅ: Forsikringsansat: Selskaber vælger læger, der underkender kundernes skader

Og ikke mindst, hvordan de undgår at betale skyhøje salærer for at få advokater til at føre deres sager - hvilket umiddelbart ellers virker som en skidt idé, når ens levebrød er netop det.  

- Jeg kunne jo sådan set bare læne mig tilbage og se sagerne og pengene rulle ind, men jeg synes oprigtigt talt, at det er et problem, at jeg og mine kolleger har så stor en forretning, som vi har, siger Leif Donbæk. 

- Reelt burde du jo først have brug for en advokat, hvis du er uenig i den afgørelse, som en myndighed kommer med. Men jeg oplever ofte, at folk har brug for hjælp langt tidligere end det, fordi de simpelthen ikke forstår de skrivelser, som myndighederne sender til dem, siger han. 

Leif Donbæk forklarer, at han derudover ofte møder klienter, der har fået afvist deres sager, eller som har oplevet, at en sag er blevet forældet, for eksempel fordi, den ikke er blevet anmeldt i tide.

- Folk mister overblikket, fordi de skal håndtere og sætte sig ind i ofte meget store mængder information fra myndighederne, samtidig med at de skal komme sig over deres skade, forklarer han. 

Med simple råd kan man komme langt

Udover problemer med myndighedernes sagsbehandling peger Leif Donbæk også på kompliceret lovgivning som en af de helt store årsager til, at mange erstatningssager ender i grøften. 

- Loven burde jo være skrevet, så helt almindelige mennesker kan forstå den, og sådan er det overhovedet ikke i dag, siger Leif Donbæk.

- Folk venter i årevis på at få erstatning, og i sidste ende er det med til at gøre dem skøre
Leif Donbæk, advokat med speciale i perssonskaderet. 

Leif Donbæk understreger, at hans mål ikke er at sikre, at danskere kan hive så store erstatningssummer ud af myndigheder og forsikringsselskaber som muligt. Blot at de ikke mister eller går glip af en erstatning, som de helt legitimt har ret til. 

- En stor del af mine råd er ret simple - folk skal huske at få anmeldt deres skade i tide, de skal indsamle dokumentation, når de har været til lægen eller på skadestuen, og så skal de frem for alt sørge for at overholde de tidsfrister, som myndighederne sætter, forklarer han.

Han understreger også, at borgere ikke nødvendigvis skal se Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen som deres fjender. 

- Det handler om, at folk skal indse, at myndighederne arbejder i et rasende hurtigt tempo med jura, der er ekstremt kompliceret, og derfor bliver borgerne simpelthen nødt til at tage vare på deres egen sag, hvis de vil undgå at blive snydt, forklarer Leif Donbæk. 

Ifølge Leif Donbæk opstår en stor del af problemerne, når en sag er blevet behandlet færdig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og borgeren har fået en afgørelse. 

For hvis man har fået afslag på erstatning eller på anden måde er utilfreds med afgørelsen, skal man klage til Ankestyrelsen indenfor fire uger, for at få dem til at vurdere sagen på ny. 

Og Leif Donbæk oplever ofte at blive kontaktet af borgere, der sidder tilbage med en afgørelse, som de ikke forstår - og som derfor ikke ved, hvad de skal klage over, eller hvordan de skal gribe sagen an. 

- Det burde ikke være rigtigt, at man skal have advokathjælp for at klage over sin sag. Og der mener jeg, at myndighederne svigter deres opgave, når det kommer til at informere borgerne, siger Leif Donbæk. 

AES: Vi er blevet bedre

A4 Arbejdsliv har foreholdt Leif Donbæks kritik af både sagsbehandlingstider og kvaliteten af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for styrelsens direktør, Anne Kristine Axelsson. I et mailsvar til A4 Arbejdsliv oplyser direktøren følgende: 

Spørgsmål: Ifølge Leif Donbæk fører lange sagsbehandlingstider i AES til, at borgere med arbejds-/personskader bliver fastholdt unødig lang tid i arbejdsskadesystemet, før der bliver taget stilling til, om de skal have erstatning eller ej. En kritik, der også bliver rejst i Statsrevisorernes seneste beretning om AES fra 15. november 2019. I beretningen står der blandt andet følgende: "Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet og AES i perioden 2011–2018 ikke har sikret, at borgernes arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. (...) Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at AES ikke har sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Produktiviteten var markant lavere i 2018 end i 2013. Således er de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag steget fra ca. 1.400 kr. i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018."

Hvordan forholder AES sig til kritikken fra Leif Donbæk og Statsrevisorerne på spørgsmålet om styrelsens sagsbehandlingstider?

Svar fra Anne Kristine Axelsson:

- Mit svar er, at AES har prioriteret kunderne over produktiviteten.

- AES har siden 2016 nedbragt sagsbehandlingstiden betydeligt samt forbedret overholdelsen af frister, hvilket Rigsrevisionen også konkluderer i sin undersøgelse. I samme periode har AES været forpligtet til at udflytte arbejdsopgaver som led i 'Et Danmark i Bedre Balance' (Den tidl. VLAK-regerings plan, red.). Det har medført en hurtigere udskiftning af medarbejdere og dermed mere løbende oplæring af nye medarbejdere. Nye medarbejdere afgør ikke lige så mange sager som erfarne sagsbehandlere.

- Statsrevisorerne bemærkede i 2018, at tendensen for udflyttede statslige arbejdspladser har været, at de udflyttede institutioner oplever fald i produktion samt stigende sagsbehandlingstider. På trods af denne tendens har AES’ målrettede prioritering betydet, at AES er lykkedes med at afvikle ophobede sagsmængder og nedbringe sagsbehandlingstiden i udflytningsperioden.

- Det er vigtigt at understrege, at Rigsrevisionens undersøgelsen også viser, at den faldende produktivitet skyldes en stigning i de samlede lønudgifter til sagsbehandling og ikke faldende produktion. AES laver således ikke færre sager, men har i udflytningsperioden haft ansat flere sagsbehandlere for at opretholde produktionen og samtidigt lykkedes med at nedbringe sagsbunkerne, hvorved hver enkelt afsluttede sag koster i gennemsnit flere penge.

Spørgsmål: Advokat Leif Donbæk kritiserer også udflytningen af AES til Vordingborg, Hillerød og Haderslev og den efterfølgende store medarbejderudskiftning. Ifølge ham har begge elementer skabt en situation, hvor sagsbehandlingen i AES i mange tilfælde er af så dårlig kvalitet, at borgere enten direkte går glip af erstatning, eller efterfølgende klager over AES afgørelser til Ankestyrelsen, der bliver overbebyrdet med klagesager. Slutteligt fører den faldende kvalitet i sagsbehandlingen til, at langt flere arbejds- og personskadesager ifølge Leif Donbæk bliver ført ved landets domstole, hvilket yderligere er med til at forlænge ventetiden for skadelidte. 

Hvordan forholder AES sig til den kritik? 

Svar fra Anne Kristine Axelsson:

Udflytningen er en politisk beslutning som led i 'Et Danmark i Bedre Balance' og dermed et rammevilkår for AES. Det vigtigste for AES er at træffe korrekte afgørelser af høj kvalitet, som borgerne kan have tillid til. AES overvåger løbende kvaliteten og har et kvalitetsmål om, at mindst 95 procent af sagerne skal være korrekte. Det er på trods af udflytningen lykkedes at nå dette mål.

AES behandler hvert år ca. 60.000 sager og træffer ca. 100.000 afgørelser. AES er første instans i arbejdsskadesystemet, og man kan klage over afgørelser fra AES til Ankestyrelsen. Andelen af sager, der laves om, har i perioden 2013-2018 ligget rimeligt konstant og ses således ikke at være påvirket af udflytningen. Da Ankestyrelsen er højeste administrative myndighed på arbejdsskadeområdet, anlægges retssager oftest mod dem, og vi har derfor ikke samlet viden om årsagerne til, at sagerne prøves i retssystemet.

Spørgsmål: Leif Donbæk kritiserer endvidere myndighedernes, herunder AES, arbejde med at rådgive borgere i arbejds- og personskadesager. Kritikken går særligt på, at love og bekendtgørelser på person- og arbejdsskadeområdet er så komplicerede, at borgere ofte ikke forstår, hvordan de skal agere i deres sager. Det resulterer ifølge Leif Donbæk i, at borgere uforvarende kommer til at overskride frister i sagsbehandlingen, og derved mister retten til erstatning for de skader, de har lidt. 

Hvordan forholder AES sig til den kritik?

Svar fra Anne Kristine Axelsson: 

- Arbejdsskadeområdet er juridisk kompliceret, og det afspejles også i de love og bekendtgørelser, der findes på området. Som borger kan man få hjælp ved at henvende sig til AES, til sit fagforbund eller andre.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at borgerne forstår vores afgørelser og breve. Vi arbejder løbende sammen med vores interessenter med at hjælpe de skadelidte gennem sagsforløbet og forklare vores afgørelser bedre.

- I øvrigt går borgere ikke glip af erstatninger, fordi de overskrider svarfrister. Vi sender altid mindst én rykker, og hvis en sag lukkes på grund af manglende svar, genåbner vi sagen, hvis vi senere modtager de oplysninger, vi mangler, lyder det i mailsvaret fra Anna Kristine Axelsson. 

Fingrene i dyksaven 

Som advokat har Leif Donbæk ført sager for borgere, der er kommet ud for alvorlige fysiske såvel som psykiske skader. 

Men selvom et psykisk traume som eksempelvis posttraumatisk stress (PSTD) kan være lige så invaliderende som en smadret skulder eller knæ, oplever han ofte, at det er markant lettere for hans klienter at få anerkendt deres skader, hvis det er kroppen, og ikke sindet, der er ramt. 

Han mener, at forklaringen skal findes i en arbejds- og personsskadelovgivning, der er forældet, og udelukkende tager højde for borgere, der kommer ud for simple, fysiske skader.

- Systemet er groft sagt designet til at tage sig af tømreren, der stikker hånden i en dyksav og mister tre fingre. Alvorlige neurologiske skader har myndighederne meget svært ved at håndtere, og helt galt går det, hvis en borger skal søge om erstatning på grund af en psykisk overbelastning på job eller i hjemmet, uddyber Leif Donbæk.

Resultatet er ifølge ham, at syge borgere bliver kastet frem og tilbage mellem myndigheder, mens de venter på at få lavet erklæringer fra speciallæger, der kan vurdere deres skade. 

Samtidig oplever Leif Donbæk også, at hans klienters sagsbehandling i høj grad afhænger af, hvilken læge, der vurderer deres skade. 

- Hvis man er rigtig uheldig, så ender man hos en læge, der simpelthen ikke tror på, at det man har været ude for, kan resultere i en alvorlig skade, siger Leif Donbæk. 

Et særligt grelt eksempel er ifølge ham de sager, hvor danskere har været udsat for piskessmældsskader. Her raser der i lægevidenskaben en kraftig debat om, hvorvidt bilsammenstød med lav fart overhovedet kan resultere i et piskesmæld.

Og den debat kan ende med at koste dyrt, hvis en borger har været udsat for netop sådan en skade og får vurderet sin sag af den forkerte læge. 

- Så bliver skaden afvist, længere er den ikke. Og har man har råd, kan man tage sagen i retten, hvor den typisk vil blive vundet af den skadelidte, siger Leif Donbæk.

- Men det er en absurd diskussion, der har hersket i mange år, fordi lægerne ikke kan finde ud af at anlægge en fast praksis på området. Så der bliver vurderet til højre og venstre, selvom Højesteret har anerkendt sager om piskesmældsskader, hvor eksempelvis en kvinde havde fået kastet en badebold i hovedet af sin svigerfar med fire kilometer i timen, forklarer han. 

Flere sager ender i retten 

Ifølge Leif Donbæk fører den stærkt dalende kvalitet i arbejdsskademyndighedernes sagsbehandling til, at langt flere sager end tidligere ender i retten. 

- For få år siden lagde vi vel sag an i 10 til 15 procent af sagerne. I dag gør vi det formentlig i 30-40 procent af tilfældene. Det er uhørt mange, forklarer Leif Donbæk. 

Selvom det ofte kan være i borgernes interesse at få deres sag for en dommer, der kan vurdere den på ny, peger Leif Donbæk på, at de mange retssager er med til at trække sagerne i langdrag for de skadelidte.

- Folk venter i årevis på at få erstatning, og i sidste ende er det med til at gøre dem skøre. Jeg har ikke en eneste klient, hvis sag har kørt i mere end fem år, som ikke også døjer med psykiske følgevirkninger af deres skadesag, siger advokaten. 

Han mener, at den eneste løsning på problemerne i arbejdsskadesystemet er fra politisk hold at investere massivt i området. 

- Man skal give de jurister, der sidder med sagerne, arbejdsro og anerkende, at det lovstof de sidder med er utroligt kompliceret. For det er i sidste ende folks liv, de sidder med i hænderne, siger Leif Donbæk. 

- Men som situationen er i dag, er de eneste, der får noget ud af arbejdsskadesystemet, min og mine kollegers lønkonto, for vi fører flere sager end nogensinde før. Og det er jo umanerligt trist.

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...