Overblik: Disse faggrupper får mest ud af finansloven
Regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet præsenterede mandag aften en aftale om finansloven 2020 i Finansministeriet. På billedet ses finansminister Nicolai Wammen (S) Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (Enh.) og Uffe Elbæk (Alt.) og ordførere. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Overblik: Disse faggrupper får mest ud af finansloven

3. dec, 14:37
Flere penge til psykiatrien, pædagoger, sygeplejersker og folkeskolen, og så skal der bruges milliarder på at skabe nye grønne job. Sådan lyder overskrifterne i den netop indgåede finanslov mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

Mandag aften landede regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet langt om længe en aftale om en finanslov for 2020. 

Med aftalen vil regeringen og aftalepartierne især tilgodese pædagoger, lærere og sygeplejersker og skabe nye grønne job.  

Et af de store slagnumre fra valgkampen i sommer har været minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne, og de indføres nu ifølge aftalen, så der i 2025 højest må være tre børn per voksen i landets vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Ved den fulde indfasning i 2025 bliver der afsat 1,6 milliarder kroner årligt til området.

Formand for pædagogernes forbund, BUPL, Elisa Rimpler kalder det for 'en historisk aftale', og med pengene vil der ifølge BUPL's egne beregninger kunne ansættes omkring 4.800 flere pædagoger end i dag.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, understreger BUPL-formanden, der mener, at de fem år, det ifølge partierne bag finansloven vil tage, før minimumsnormeringer er en realitet, er alt for lang tid.

- Det er alene en bund, vi nu har fået. Men en bund er også vigtig, for så har vi noget at bygge ovenpå, siger Elisa Rimpler.

FOA: En vigtig sejr

Mona Striib, formand for FOA, kalder prioriteringen 'en vigtig sejr', da der ifølge hende er brug for et massivt løft af børneområdet. Hun mener, at den nye finanslov blot er begyndelsen på en genopretning af velfærden i Danmark.

- Vi ved godt, at genopretningen af velfærden skal ses og forfølges over en årrække. For os er finanslovsforliget blot begyndelsen, siger hun til foa.dk.

Skole- og uddannelsesområdet bliver også prioriteret i finanslovsaftalen, og her er partierne blevet enige om, at folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023.

Det giver kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede i 2020, lyder det i aftaleteksten.

Flere psykiatriske sengepladser

Psykiatriområdet, der i årevis har været i vælten og er blevet kritiseret af fagfolk, læger og plejepersonale for at mangle personale og ressourcer, får også flere penge. De skal blandt andet gå til flere sengepladser og en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel. 

Der afsættes 510 millioner kroner om året fra 2020 og frem til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien, fremgår det af aftalen.

Rammen kan anvendes til flere sengepladser, en styrket akutindsats og mere personale til Sikringen i Slagelse, der huser nogle af landets farligste psykiatriske patienter. 

For få ledige sygeplejersker

Det bredere sundhedsvæsen skal ifølge aftalen også opgraderes med 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner fra 2021 til ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker.

Og det er gode takter for både psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet, mener formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Hun påpeger dog også, at den lave ledighed blandt sygeplejersker betyder, at 'der ikke findes sygeplejersker nok i Danmark til at opfylde ambitionen' om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

Milliarder til grønne job

Klimaforandringerne sætter også et markant aftryk på finansloven, hvor regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond med 25 milliarder kroner, der skal investeres i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser. 

Pengene skal ifølge aftalen bruges på udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt inden for vind.

Hvor mange danske job, der kommer ud af de mange milliarder, og hvilke typer job, der skal skabes, står der ikke noget om i finanslovens aftaletekst. 

Alligevel lyder der rosende ord fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og formand Lizette Risgaard.

- Dejligt, at regeringen lytter til fagbevægelsen og vil oprette Grøn Fremtidsfond. Den kan så frøene til ny teknologi og nyt grønt arbejde, skriver hun på Twitter.

Flere udenlandske faglærte 

Den omdiskuterede beløbsordning, som Radikale har presset på for at få sænket for at kunne tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, forbliver uændret. Til gengæld bliver der lavet en ny 'positivliste for faglærte', der i tillæg til den gældende liste omfatter stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Og det er godt, mener Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør, Jacob Holbraad, fordi danske virksomheder dermed får nemmere ved at hente faglærte medarbejdere fra hele verden, lyder vurderingen.

Som værn mod social dumping kræver aftalepartierne, at der er dokumenteret mangel på arbejdskraft i den pågældende branche, og at uddannelsesniveauet for den udenlandske arbejdstager skal kontrolleres.

Opholdskrav afskaffes

Aftalepartierne er også blevet enige om at afskaffe det såkaldte opholdskrav for at få ret til dagpenge, fordi det - ifølge partierne - gør det sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en længere årrække i udlandet.

Ændringen betyder, at borgere, der har opholdt sig uden for Danmark, Grønland og Færøerne, Schweiz og EU/EØS-lande, ikke længere bliver afskåret fra retten til dagpenge, hvis de ikke har opholdt sig i landet i en årrække.

De vil i stedet skulle leve op til de ordinære krav for ret til dagpenge, herunder kravet om indkomst eller beskæftigelse forud for ledighed. 

Beslutningen kalder direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk 'meget positiv', og afskaffelsen af opholdskravet for ret til dagpenge træder i kraft fra 1. februar 2020.

Bedre løn for udenlandske chauffører

Indsatsen mod social dumping skal også rulles ud på de danske landeveje, hvor aftalepartierne vil sørge for, at chauffører fra udenlandske virksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark, fremover skal sikres danske lønvilkår.

Cabotage er transport af gods eller passagerer mellem forskellige destinationer i samme land med et transportmiddel fra et andet land.

Den del af aftalen bringer glæde hos 3F's grupperformand for Transportgruppen, Jan Villadsen.

- Det ser ud til, at ti års hårdt slidt for at lave fair forhold på transportområdet er ved at lykkes. Det er en rigtig god dag for dansk transport, siger han til A4 Nu.

Familieejede virksomheder får ekstraregning

Det store spørgsmål er som altid, hvordan finanslovens 'gaver' skal finansieres.

Her er aftalepartierne blandt andet blevet enige om at skære i ministeriernes forbrug af eksterne konsulenter med konkrete besparelser på 200 millioner kroner i 2020 og 625 millioner kroner årligt fra 2021.

For landets tusindvis af familieejede virksomheder, som står over for et generationsskifte, er finanslovsaftalen heller ikke godt nyt, da det planlægges af aftalepartierne at hæve arveafgiften for virksomhederne.

Den beslutning kalder Dansk Industri for "et kæmpe selvmål".

- Regeringen og forligspartierne hæver skatten på virksomheder ved generationsskifte, uden man samtidig giver dem sikkerhed for, hvordan værdien skal beregnes. Aftalen lader tusindvis af små og mellemstore virksomheder i stikken, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra DI.

Landets arbejdsgivere slipper dog for den forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode, som regeringen gik efter med sit finanslovsforslag.

Det var regeringens ambition at hente knap en halv milliard i finansiering til finansloven ved at lade arbejdsgiverne betale 10 dage mere af en langtidssygemelding - fra 30 til 40 dage - end de gør i dag.

Dyrere at begå social dumping 

Til gengæld bliver det med finansloven markant dyrere for danske virksomheder at bryde loven om ulovlig arbejdskraft med en fordobling af bødestraffen.

Ifølge aftaleteksten bliver bøden fordoblet, hvis virksomheder "groft uagtsomt ansætter udenlandsk arbejdskraft uden ret til at arbejde".

I aftalen sættes der desuden 50 millioner kroner af til den såkaldte "fælles myndighedsindsats" mod social dumping med næste års finanslov. 

Selvstændige får barselsfond

Og så får landets selvstændige som noget nyt en barselsfond som en løsning på de "økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virksomhed", står der i teksten. 

Omkostningerne ved barselsordningen skal dog 'hvile i sig selv', hedder det i aftaleteksten, gennem medfinansiering fra de selvstændige erhvervsdrivende.

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...