DF:
Nej, pensions­alderen stiger ikke automatisk

Det er langt fra sikkert, at pensionsalderen skal hæves til mere end de nuværende 68 år, hvis det står til Dansk Folkeparti. Når partierne bag velfærdsforliget skal mødes igen i 2020 for at drøfte en stigning af pensionsalderen, er det nemlig ikke sikkert, at Dansk Folkeparti siger ja.

LÆS OGSÅ: Fagtop lægger pensions-pres på Mette F: "Vi er bagud"

Det siger partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, til Politiken.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at vi stopper ved en pensionsalder på 68 år. Det afhænger af, hvordan middellevetiden udvikler sig, hvordan helbredet er hos dem, der er på arbejdsmarkedet, og de økonomiske forudsætninger. Det er ikke pr. automatpilot, at folkepensionsalderen bliver hævet. Det er en konkret vurdering af forudsætningerne, siger han i artiklen.

Træt af at høre, at det sker automatisk

Dansk Folkeparti står ved velfærdsaftalen, som blev indgået i 2006 mellem den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, understreger Bent Bøgsted (DF) over for A4 Nu.

Men mange tror fejlagtigt, at det betyder, at pensionsalderen bare stiger automatisk, uddyber han.

- Jeg er træt af at høre på, at vi har indgået en aftale, og derfor foregår stigningen af pensionsalderen per automatik, uden at politikerne har indflydelse på det. Det er forkert. Det, der ligger til grund for aftalen, er derimod, at vi hvert femte år skal mødes for at se, om forudsætningerne for at hæve pensionsalderen er til stede eller ej, og så tage stilling til, om der er grundlag for at hæve den, siger Bent Bøgsted til A4 Nu.

Uretfærdigt ramt

Når partierne bag aftalen skal mødes næste år, er der med andre ord mulighed for at sige nej til en stigende pensionsalder - også uden at bryde velfærdsforliget.

Partierne skal drøfte, hvorvidt pensionsalderen skal sættes op til 69 år gældende fra 2035. Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre har på forhånd tilkendegivet, at de vil sige ja og følge planen.

Dansk Folkeparti vil derimod vente med at tage stilling, til alle de nyeste tal på området bliver lagt frem på mødet, siger Bent Bøgsted.

- Vi synes jo, man som ansvarlige politikere skal bedømme på, om forudsætningerne er til stede eller ej. Vi ved jo ikke, om middellevealderen bliver ved med at stige. Og selvom den stiger, er det jo ikke ensbetydende med, at de ældre er raske og rørige. Det kan ikke hjælpe at sige, at vi bare  hæver pensionsalderen, så nogle af de faglærte og ufaglærte, der er nedslidte og ikke nødvendigvis kan klare det, bliver uretfærdigt ramt. Det er jo ikke hensigten, siger han og fortsætter:

- Vi skal også se på, om det økonomisk overhovedet er nødvendigt at sætte pensionsalderen mere op. Der er i forvejen flere og flere, der af sig selv bliver på arbejdsmarkedet længere helt frivilligt. Så der er mange ting, som skal med i betragtningerne. Og så kan det godt være, at vi ender med at sige, at forudsætningerne for at hæve pensionsalderen er der, men det kan vi ikke sige allerede nu.

Er blevet mere opmærksomme på nedslidning

Hvad har ændret sig, siden I indgik forliget i 2006?

- Måske tænkte man ikke så meget over nedslidning dengang. Vi har selvfølgelig fået større indsigt i nedslidning i forbindelse med, at vi har forhandlet seniorpension (aftale, som blev indgået med den daværende VLAK-regering i starten af maj, red). Der er kommet tal for hvor mange, der er nedslidt, og vi har jo lyttet til det, der er kommet, siger Bent Bøgsted.

Det får dog ingen konsekvenser for danskerne, hvis Dansk Folkeparti ender med at sige nej til at skubbe pensionsalderen yderligere, så længe et flertal i Folketinget siger ja.