20211025-171601-5-1920x1190we
Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

Borgerforslag vil udvide retten til barsel:
Det vil det koste

13. dec. 2021 06.41
Hvis et borgerforslag om at udvide barslen bliver gennemført, vil det trække tusinder ud af arbejdsmarkedet.

Det vil mindske arbejdsudbuddet - og desuden koste milliarder - hvis retten til barsel bliver udvidet.

Det viser et svar fra Beskæftigelsesministeriet på et spørgsmål relateret til et borgerforslag, der foreslår netop det.

Svaret handler om konsekvenserne, hvis man for at opveje, at partnere til fødende nu får ret til ni ugers øremærket barsel, udvider det samlede antal ugers barsel tilsvarende.

- Der stilles forslag om, at EU-direktivet implementeres på en sådan måde, at barnets tid med sine primære omsorgspersoner ikke afkortes, såfremt barnets far/medmor ikke gør brug af retten til den ekstra orlov, lyder borgerforslaget.

Det var tilbage i oktober, at et flertal i Folketinget indgik en aftale om øremærket barsel til fødendes partner.

Den betyder, at den fødendes partner nu har de to uger efter fødslen, der har været hele tiden, samt ni uger ud af de 32 ugers ret til barselsdagpenge, som forældrene har efter det.

Diskussionen var hård omkring aftalen. Mange mødre mente, at den betød, at barslen blev taget fra dem. Og at det vil medføre, at børn kommer tidligere i institution, fordi partnerne ikke bruger deres øremærkede uger, og at de dermed bortfalder.

Derfor mente de, at den samlede ret til barselsdagpenge bør blive udvidet med ni uger.

Skal det ske, vil det dog indebære store udgifter for staten. I svaret understreger ministeriet, at tallene er behæftet med usikkerhed. De er beregnet ud fra tal fra 2018.

- Hvis alle de 51.800 familier afvikler ni ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, vil det medføre offentlige merudgifter på op til cirka 2,6 milliarder kroner årligt varigt.

Det dækker over udgifter til barselsdagpenge på 22 milliarder kroner og lavere skatteindtægter.

- Hvis de ni ugers ekstra orlov fordeles ligeligt mellem mødre og fædre vil forslaget reducere arbejdsudbuddet med 8.600 fuldtidspersoner årligt, skriver ministeriet.

Til gengæld ventes det ikke at lægge ekstra byrder på erhvervslivet. Det skyldes, at de ekstra ni uger for langt hovedpartens vedkommende vil være uden løn, men på barselsdagpenge.

Lettere ser det ud juridisk. Mens retten til øremærket barsel var et EU-krav, vil en udvidelse af retten med ni uger kunne vedtages i Folketinget.

- Der er ikke noget juridisk til hinder for at implementere orlovsdirektivets ni ugers øremærket forældreorlov ved at forlænge de eksisterende rettigheder med ni uger.

Det skriver fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) i svaret.

/ritzau/