Dennis Nørmark: Tag det bare roligt – det går slet ikke så stærkt, som du hele tiden får at vide

20. feb, 11:10

'DISRUPT ELLER DØ', 'forandringer sker i dag med eksponentiel hast', 'økonomien er blevet transformativ' og 'robotterne kommer'. Hvis du synes, den slags udsagn lyder bekendt, så er det fordi, at topchefer, konsulentbureauer, medlemmer af disruptionråd, tech-journalister og snart sagt enhver med en krystalkugle til rådighed, har kværnet nøjagtig det samme budskab ud i løbet af de sidste 10-15 år: Vi står overfor massive forandringer, der allerede påvirker vores økonomi og vores job, og arbejdspladser, forbrug og markeder vil blive vendt på hovedet i løbet af nogle få år, fordi vi hele tiden udvikler nye ting, der ændrer verden markant.

LÆS OGSÅ: Modstander af rygeforbud: 'Jeg må jo godt proppe mig med flødekager, uden at arbejdsgiveren blander sig i det'

Alle siger det, og derfor må det være sandt, og virksomhederne skynder sig derfor ud at købe konsulenter i forandringsledelse og sender de ansatte på innovationsworkshops, for derefter at tude dem huden fuld ved enhver tænkelig lejlighed; at hvis de ikke nærmest vender op og ned på dem selv og deres stilling, vil de blive hældt ned ad brættet.

Hvis du bare passer dit arbejde og lukker ørerne for det værste konsulentnonsens, er der en god mulighed for, at du kan finde arbejdsro til at fortsætte det gode arbejde
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Men er kerneydelsen ikke i det store og hele relativ intakt for de fleste buschauffører, malermestre og skolelærere. Ja, selv for ingeniører, medicinudviklere og læger? Ændrer tingene sig virkelig hurtigere, end de altid har gjort det?

SVARET PÅ DET SPØRGSMÅL er nej. Og det er mere end det. Tingene i dag går på de fleste områder langsommere, end de gjorde før. Det finder man ud af, hvis man konsulterer de hårde data i stedet for at lytte til tech-købmænd, konsulenter og andre med meget store megafoner, der typisk arbejder for de virksomheder, der ejer de største megafoner.

LÆS OGSÅ: Debattør langer ud: Akademikere opfinder arbejde til sig selv

Lad os først tage spørgsmålet, om vi innoverer mere end nogensinde før, og om vores teknologiske fremskridt bare spurter derudad. Her er svaret, at det ikke de sidste godt 200 år er gået så langsomt, som det gør i dag.

I sin bog 'The Rise and Fall of American Growth' viser den amerikanske økonom Robert Gordon igennem 750 siders imponerende økonomisk og historisk overblik, hvordan den første, anden og tredje industrielle revolution ændrede vores økonomier og måder at leve på, men hvordan de forskellige revolutioner blev tiltagende mindre og mindre. Den tredje og sidste revolution, som er computerrevolutionen, mangler stadig at give os de samme åbenlyse produktivitetsfordele, som vi har set tidligere i historien.

Faktisk er vi meget langt væk fra fortidens vækstrater i produktivitet og innovation. Fysikeren Jonathan Huebner forsøgte i 2005 at regne på, hvilke opfindelser der har været mest betydningsfulde for mennesket og markant har forbedret vores livsvilkår. Hans resultat var temmelig nedslående. Vi nåede vores foreløbige innovative højdepunkt i 1873. Herefter har vi dybest set mest forbedret på allerede eksisterende opfindelser.

ENHVER MED EN SMULE historisk forstand kan konstatere, at de udviklingsmæssige hop fra midten af 1800-tallet og blot nogle få årtier frem var gigantiske. Det samme var de konstante udviklingsmæssige revolutioner fra 1920’erne og frem til 2. Verdenskrig og i årtierne derefter. Der var en verden til forskel mellem, hvordan mine bedsteforældre levede og så mine oldeforældre, men der vil være en meget beskeden forskel på den levestandard og den teknologi, der var tilgængelig for mig som barn og den, som er tilgængelig for mine børn.

Skønt vi i dag har investeret i forskning og udvikling som på intet andet tidspunkt i historien, har vi aldrig fået så lidt ud af det som i dag
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Ting kan ordnes betydeligt hurtigere nu, end de kunne før, men det står overhovedet ikke mål med teknologier såsom rindende vand, antibiotika, elektricitet i husstanden, radioen og vaskemaskinen. Det var reelle produktivitetsfremstød, mens det i årtier var umuligt at måle den reelle produktivitetsfordel af internettet og Main frame-computeren. Det såkaldte Solows paradoks.

At vi reelt er stagneret rent teknologisk, kan man konstatere ved at undersøge det bedste mål, vi har for vores teknologiske fremdrift. Det hedder totalfaktorproduktivitet og er den vækst i udviklingen, der ikke kan forklares som et udtryk for vækst i arbejdskraft og kapital, men udtrykker, hvad vi faktisk producerer af nyt. Her har et forskerteam, der har kigget på den amerikanske økonomi, konkluderet, at skønt vi i dag har investeret i forskning og udvikling som på intet andet tidspunkt i historien, har vi aldrig fået så lidt ud af det som i dag.

LÆS OGSÅ: Nørmarks bud på at genskabe troværdigheden: Svindel opdages ved mere tillid, ikke mere kontrol

Produktiviteten er lige så stille gået nedad siden 1940’erne, mens vi tilsvarende bruger flere og flere ressourcer på at få gode ideer. Deres beregninger viser, at det i dag kræver 18 forskere at få det samme antal ideer, som det tidligere tog én forsker at udklække. De sidste mange årtier har vi ikke trådt på innovationsspeederen, men snarere på bremsen.

OG SÅDAN KAN MAN blive ved. The Economist forsøgte i 2015 at gennemgå nogle af de mest afgørende indikatorer for at finde ud af, om historien om den konstante forandring havde hold i virkeligheden. Og deres konklusion var klar: 'The idea that time is speeding up is clearly popular. It is also plausible. There is just one problem. It is very hard to prove that it is actually happening'.

Der kommer færre produkter på markedet nu end tidligere, og det tager længere tid end i 1990’erne at få et produkt færdigudviklet. I de lande The Economist har undersøgt, er der intet, der tyder på, at vi skifter job hurtigere end tidligere, snarere det modsatte. Forestillingen om, at nye firmaer fødes og dør hurtigere end før, er også forkert.

Det er ellers den historie, man elsker at fortælle hos fartprofeterne; at dinosaurer som Kodak og Blockbuster bliver disruptet og falder på stribe, men et studie af de 500 største virksomheder viser, at udviklingen har været konsistent over 50 år. Og sådan bliver det ved, nøgletal efter nøgletal.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Høj moral i virksomheden sikrer de ansatte mod stress

Så tag det lige roligt. Næste gang der kommer en konsulent ind i din virksomhed og råber op om, at jorden er ved at skride under jer, at forandringens vinde blæser så hårdt, at alt skal kastes op i luften igen, fordi udviklingen foregår med lynets hast omkring jer, og man kun overlever med et 'agilt mindset', så husk, at det ikke passer. Hvis du bare passer dit arbejde og lukker ørerne for det værste konsulentnonsens, er der en god mulighed for, at du kan finde arbejdsro til at fortsætte det gode arbejde ved at koncentrere dig om det, du er god til.

Selvfølgelig forandrer verden sig, men det har den altid gjort. Det eneste man kan sige med sikkerhed er, at den sandsynligvis gør det en anelse langsommere end tidligere.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i DR's bestyrelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her