Dennis Nørmark om sexisme: Kultur er ikke noget, der sidder i gulvtæppet

26. sep 2020, 09:00

"DET VAR KÆRLIGT OG VARMT - erindrer jeg - og det skete da indimellem, at hun og andre kærtegnede ømt min ryg og bagdel, sådan følte jeg det, og jeg gjorde det samme i ny og næ ved dem. Det var socialt, og kollegialt - det var en del af kulturen og det sociale samvær blandt os, kvinder og mænd."

Ovenstående er hentet fra et læserbrev i Weekendavisen d. 18.9, skrevet af Claus Jacobsen, som nogle sikkert husker som oplæser på TV-avisen i DR, hvor han ikke længere er ansat. Jacobsen er 79 år i dag, og jeg er stensikker på, at der på landets dagblade og mediehuse for år tilbage præcis var den "kultur", som Jacobsen skitserer ovenfor. Jeg er også sikker på, at der var kvinder, der måske ligefrem satte pris på det.

LÆS OGSÅ: Forbund oplever stigning i sexchikanesager: 'Et stort problem'

Der ligger en romantisk længsel i sådan et indlæg. Tilbage til de frigjorte 1960’ere og 70’ere, som de selv på det tidspunkt opfattede som et fremskridt, men i dag er pendulet svinget tilbage. Og ikke til en knibsk og puritansk samfundsmoral, skønt jeg er sikker på, at det er sådan disse blomsterbørn vil fremlægge det, men imod en langt mere professionel tilgang til arbejdspladsen som et sted, hvor man arbejder og gør karriere på grund af sine evner. Ikke et sted for flirter og scoringer, som var kontoret blot en forlængelse af natklubben, men et sted for kollegialt og professionelt samvær.

Det bliver umuligt at adskille den "kærlige" omgangstone fra et forsøg på direkte eller indirekte betaling for bevægelser op eller ned i organisationspyramiden
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Det har vi blandt andet gjort fordi den kultur, som nyhedsoplæseren og tillidsmanden(!) Claus Jacobsen beskriver, behændigt overser, at ingen er lige på en arbejdsplads. Der er formelle og uformelle hierarkier og blander man først sex og flirt ind i den ligning, får man en giftig cocktail, hvor det bliver umuligt at adskille den "kærlige" omgangstone fra et forsøg på direkte eller indirekte betaling for bevægelser op eller ned i organisationspyramiden.

Vi har med andre ord i dag udviklet et moralsk kompas, der er mere professionelt, end det var på fortidens arbejdspladser, hvor man dengang også serverede alkohol i kantinen og lige så stille lod ansatte synke til bunds i alkoholmisbrug, fordi de jo også var så "festlige", når de var på arbejde. Frisindet blev reelt til uansvarlighed, og derfor blev det efterhånden kørt ud på et historisk sidespor.

MEN KULTUREN FINDES DER ENDNU, for kulturen er bundet op på de personer, der lever den. Når alle i dag siger, at de vil ændre kulturer, kommer de derfor ikke udenom at se på konkrete personer. Kultur er ikke noget, der hænger i tapetet eller sidder i gulvtæppet eller trækkes i kaffeautomaten. Kultur er altid summen af de mennesker, der er i en organisation, men nogle er stærkere kulturbærere end andre; eksempelvis chefer.

LÆS OGSÅ: Personalepolitik om seksuel chikane: Danmark halter langt efter nordiske naboer

Det betyder ikke nødvendigvis, at folk, der er bærere af den gamle kultur, bare skal fyres, for som man kan høre på Jacobsens indlæg er problemet jo bare, at vedkommende ikke har lært at følge med tiden og, derfor skal have en umisforståelig pædagogisk introduktion til, hvorfor de fleste af nutidens kvinder – og sikkert også mænd – ikke vil udsættes for "kærtegn på ryg og bagdel".

Jeg har brugt 15 år af mit liv på at hjælpe folk på arbejdspladser med at forstå kulturelle forskelle, og jeg ved, at man kan komme langt ved at skabe indsigt i hinandens forskellige måder at anskue normer og værdier på.

"Vi har jo en politik på området" står der over den håndvask, hvor chefer således kan undgå at forholde sig til problemet
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Hvad vi ingen vegne kommer med, er regler, systemer og processer der – udover blot at komplicere i forvejen regelforstoppede organisationer – behændigt afskriver problemet, og gør det til spørgsmål om de rette systemer. At sige, at man har indført et nyt "kodeks" eller regelsæt som på TV2 Fyn, hvor det nu er forbudt at give hinanden komplimenter, har primært til formål at få ledelsen til at fremstå handlekraftig. Når problemet så alligevel opstår, kan man henvise til, at man jo har sat de rigtige systemer i kraft. "Vi har jo en politik på området" står der over den håndvask, hvor chefer således kan undgå at forholde sig til problemet og smide advarsler og fyresedler efter lovovertræderne uden egentlig at dykke ned i, hvorfor problemet opstår: Hvad er det som gør, at voksne mennesker tror, at de kan opføre sig på den måde?

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark med opfordring til chefer: Stol på dine ansatte!

Sexisme og krænkelser af den slags, som vi har set grove eksempler på i de seneste uger, kræver ledelse, der utvetydigt siger fra og beder folk om at melde ind, hvem det er, der begår overgrebene, og finde ud af, om det er et psykopatisk rovdyr, vi har med at gøre, eller blot en overvintrende dinosaurus fra en anden tid, med de bedste intentioner, der blot skal lære at opføre sig anno 2020.

Hver sag skal vurderes individuelt, men nogle skal ændre sig, og andre skal ud, førend en kultur kan ændres. Det er ikke regler, systemer og politikker, der gør en forskel, det er at tage fat om de personer og konkrete sager, der akkumuleret set bliver til den kultur, man ønsker et opgør med.