Dennis Nørmark: Ingen aner, hvad vi får brug for af arbejdskraft i morgen

19. jan, 08:31
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

I 2006 HOLDT GORDON BROWN, dengang Storbritanniens finansminister, en tale, hvor han forudsagde, at Storbritannien i 2020 kun ville have 600.000 ufaglærte jobs tilbage. Nu er det som bekendt 2020, og alt efter hvordan man opgør ufaglærte, ligger tallet i dag på mellem 8-13 millioner ufaglærte jobs. Hvordan kunne Brown tage så utrolig meget fejl?

LÆS OGSÅ: Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

Svaret er, at Brown var påvirket af sin tid, og i 2006 troede alle, at arbejdsmarkedet stod overfor kolossale forandringer. Hjemme i Danmark havde vores daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, også en 2020-plan. I den skulle hver fjerde have en lang videregående uddannelse. Det vil sige en akademisk grad eller lignende. Det er ikke det synspunkt, man hører flest socialdemokrater flage i dag. Tværtimod tales der om for mange akademikere, uddannelsessnobberi og bedre muligheder for erhvervsfaglig uddannelse.

I 2006 var verden stadig influeret af forestillingen om en kreativ økonomi hvor kommunikationsfolk, designere og eventplanlæggere skulle leve af at barbere hinanden i en ny og underlig luftig økonomi. I dag taler ikke mange om, at 'Den Kreative Klasse' skal redde verden
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

De to historier er forbundet, fordi det viser, hvor uendeligt svært det er at planlægge, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud, og de viser også, hvordan man for halvandet årti siden troede fuldt og fast på, at vejen til himlen var brolagt med kandidatgrader.

I dag har mange af os indset, at vi har produceret for mange akademikere. Rockwool Fonden konkluderede sidste år, at over halvdelen af alle med en kandidatgrad reelt arbejder under deres uddannelsesniveau. Og nej, dette er ikke endnu en klumme, der skal nedgøre akademikere, men simpelthen blot et forsøg på at tage fat på den væsentlige problemstilling; at vi ofte tager fuldstændig fejl, når vi skal planlægge vores uddannelsessystem.

EN DEL AF PROBLEMET kommer af, at forskellige fikse idéer omkring fremtiden pludselig bider sig fast og får alle til at sige det samme på rekordtid. I 2006 var verden stadig influeret af forestillingen om en kreativ økonomi, hvor kommunikationsfolk, designere og eventplanlæggere skulle leve af at barbere hinanden i en ny og underlig luftig økonomi.

I dag taler ikke mange om, at 'Den Kreative Klasse' skal redde verden. Men stadigvæk forledes vi af tanken om, at det almindelige kedelige arbejde nok skal forsvinde, når robotterne overtager alt, hvilket igen skaber grobund for en idé om, at vi lige så godt kan lade være med at investere i manuelle jobs, for vi skal jo kun leve af vores gode hoveder. Men hvis Gordon Brown tog fuldstændig fejl i 2006, så kan vi vel gøre det igen?

LÆS OGSÅ: Debattør langer ud: Akademikere opfinder arbejde til sig selv

Panikken opstår, når vi hører sætninger som, at 40 procent af alle arbejdstimer kan automatiseres med ny teknologi indenfor 25-50 år. Men som professor i økonomi på Aarhus Universitet Philip Schröder siger det: 'Ser man på de seneste 40 år, er 25 procent af arbejdet allerede skiftet ud med andre opgaver i andre sektorer. Med andre ord ser fremtiden ikke ud til at byde på markant større forandringer, end vi har været vant til. Vi har prøvet det før'.

Med andre ord er det måske på tide, at vi får lidt ro på. Vi har en utrolig god tilpasningsevne som mennesker, og arbejdsmarkedet er netop et marked, og det vil sige, at udbud og efterspørgsel for det meste finder sit rette leje helt automatisk og sjældent behøver særlig meget planlægning.

KAN MAN SÅ gøre det anderledes? Ja, det kan man godt. Man kan knytte uddannelsessystemet betydeligt bedre an til arbejdsmarkedet, end vi gør i dag.

LÆS OGSÅ: Nørmarks bud på at genskabe troværdigheden: Svindel opdages ved mere tillid, ikke mere kontrol

Et godt eksempel er Schweiz, hvor arbejdsløsheden blandt akademikere er meget lav. Årsagen er, at man i Schweiz har helt anderledes erhvervsrettede videregående uddannelser, og 58 procent arbejder på deltid i en virksomhed, mens de fuldfører, hvad der svarer til en bachelorgrad i Danmark. Derfor læser ganske få også videre til kandidat, fordi de allerede er i arbejde og sådan set ikke rigtig har brug for flere år på skolebænken.

Dette kan lade sig gøre, fordi erhvervslivet spiller en langt mere aktiv rolle i Schweiz, end det gør i Danmark, hvor det nærmest ikke er til at hive en praktikplads ud af nogen. Det, som erhvervslivet til gengæld får som 'betaling' for denne velvillighed, er unge mennesker, der faktisk har en relevant uddannelse, fordi den fra starten koordineres langt bedre med virksomhedernes behov. De får ikke en skoletræt 24-årig ud, der har været i uddannelsessystemet hele sit liv, og hvis arbejdserfaring begrænser sig til natportier.

I dag har mange af os indset, at vi har produceret for mange akademikere
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Selvfølgelig kan man også forske og studere på højt niveau, men det er i Schweiz en reel eliteuddannelse for de få til forskel for de halv- og helakademiske institutioner som gymnasier og universiteter i Danmark, der samlet støvsuger godt 75 procent af en ungdomsårgang, der sjældent får brug for alt det, de har lært. To ud af tre unge schweizere får en erhvervsfaglig uddannelse, mens det i Danmark er under en femtedel.

HVIS VI ER ENIGE om, at man uddanner sig til et arbejdsmarked og ikke for sin egen personlige fornøjelses skyld, så er der ingen vej udenom, at vi skal til at tænke mere som i Schweiz. Så er det slut med at planlægge ud fra nogle urealistiske ideer om, hvad vi får brug for en gang i fremtiden og lade humanister hutle sig igennem med en ubrugelig kombinationsuddannelse af tre-fire forskellige ting, som ingen ude i erhvervslivet nogensinde kommer til at forstå. Så får vi rigtige forskernørder med kandidatgrader og rigtige arbejdsomme danskere med højest en bachelorgrad ude i rigtige job.

Det kræver bare, at politikerne lukker ørerne, næste gang en 'fremtidsforsker' fortæller, hvad der er brug for i 2030. For det er der ingen, der ved.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i Danmarks Radios bestyrelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her