Dennis Nørmark: Coronatiden er en fremkaldervæske for pseudoarbejde

21. maj, 13:50
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

I DE HER DAGE erklærer nogle medier, at Coronakrisen har ”taget livet” af pseudoarbejdet og andre meningsløse aktiviteter. Det er nok for tidligt at danse på graven for det meningsløse arbejde, for hvis vi ikke passer på, vil det vokse frem igen fra alle revner og sprækker, når normaliteten genvinder fatningen.

LÆS OGSÅ: Forfatter: Coronakrisen har udstillet en del chefers overflødighed

Lad os derfor gøre lidt status. Hvilke gode arbejdsvaner har vi fået, hvilke indsigter er kommet og hvordan får vi hurtigst muligt et overblik over, hvad vi kan undvære for fremtiden, og hvad vi bør have mere af?

Hjemmearbejdet kan muligvis skaffe os af med en del pseudoarbejde, fordi vi selv styrer vores tid og går hjem, når vi er færdige, i stedet for at gøre os selv travle med ligegyldigheder
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Indledningsvist er det på sin plads at notere, at det bestemt ikke er alle, der har fået en lettere arbejdsdag under coronakrisen, så det her handler udelukkende om dem, der har.

HVIS VI FØRST TAGER lederne, så har en indledende skepsis imod hjemmearbejdets effekt på produktiviteten vist sig at falde, og flere nu ser produktivitetsfordele af hjemmearbejde. Faktisk mener hver femte leder, at man bør have flere hjemmearbejdsdage i fremtiden. 13 pct. oplever ligefrem en produktivitetsforøgelse under krisen. Det er ikke det generelle billede, men det kan der være mange andre coronarelaterede grunde til, blandt andet at mange har haft deres lock-down ramte børn hjemme, mens de arbejdede.

Ledernes medarbejdere har tilsyneladende haft samme gode erfaring. Ifølge en Gallup-måling oplever 37 pct. at de har fået en mere positiv indstilling til hjemmearbejdet, mens kun 9 pct. har oplevet det modsatte. Den samme gælder oplevelsen af mere fleksible arbejdstider, hvor 37 pct. har haft positive oplevelser, mens kun 3 pct. har oplevet det modsatte.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Måske du i disse dage skal overveje, hvad du normalt laver på arbejdet?

En mindre, men ikke repræsentativ undersøgelse fra Capture, viser også bemærkelsesværdige resultater. Her oplever 46 pct. at de er mere effektive, 64 pct. oplever færre afbrydelser i arbejdet, 49 pct. lavere stressniveau, 48 pct. højere koncentration og 49 pct. mindre pseudoarbejde. Samme undersøgelse vurderer også, at folk oplever at de har mere tillid fra deres ledere i form af mere medindflydelse (51 pct.) og mere rum til selv at prioritere (71 pct.) og planlægge deres tid.

Hvad er der blevet gjort mindre af, fordi der ikke var tid til det, og gjorde det nogen forskel? Hvilke arbejdsopgaver røg i fryseren, og er der nogen grund til at tø dem op igen?
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

UD FRA DEN VIDEN tegner der sig en række foreløbige konklusioner. Hjemmearbejdet kan muligvis skaffe os af med en del pseudoarbejde, fordi vi selv styrer vores tid og går hjem, når vi er færdige, i stedet for at gøre os selv travle med ligegyldigheder. Pseudoarbejde behøver et publikum, man ikke har på hjemmeadressen. Manglende møder, mindre indblanding fra chefer og en række historier om at konsulentlag, bureaukrater og administrative snubletråde er blevet hævet, eller at ”udviklingskonsulenten” simpelthen er sendt hjem, indikerer også en forklaring på, at folk oplever, at de får mere tid til kerneopgaven og kan arbejde uforstyrret og fokuseret.

Det er nu, vi skal høste frugterne af erfaringen, så vi ikke igen skal bruge en pandemi for at få sundere arbejdsvaner
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

De digitale møder er muligvis mere effektive, fordi de er så skrækkelige at deltage i, at de forkortes og afpasses mødets faktiske indhold. Ledere finder ud af at de kan have tillid til, at de ansatte arbejder ufortrødent uden alle de kontrolmekanismer, KPI’er (Key Performance Indicator, red.) og måske en del af de processer og koordinerende funktioner, der egentlig skal skabe samarbejde og nedbryde siloer, men som faktisk er overflødige, fordi folk samarbejder helt af sig selv, når de har noget at samarbejde om. Folk oplever, at der er færre chefer, der skal spørges. ”Der skal bedes i færre kirker”, som en sygehusdirektør udtrykker det.

DERFOR ER DET NU, i lige præcis de her dage, at I skal samle erfaringerne. Hvad er der blevet gjort mindre af, fordi der ikke var tid til det, og gjorde det nogen forskel? Hvilke arbejdsopgaver røg i fryseren, og er der nogen grund til at tø dem op igen? Fandt I ud af, hvad der var ”nice to have or need to have” som en respondent skrev i Capture-undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Nej til mere hjemmearbejde

Skal I have en fast hjemmearbejdsdag? Skal flere møder være digitale? Er der overflødige beslutningsled, der skal afskaffes? Er der en række møder, der blev skåret væk, og som ingen savnede? Er der målinger, som I løbende laver, der blev suspenderet, fordi det flytter fokus fra situationen her og nu og til en målopfølgning engang i fremtiden. Er I blevet bedre til at fokusere i nuet, og hvad forhindrer jer i at gøre det til dagligt? Har denne ”sense of urgency” skabt et fokus på det rigtige og vigtige arbejde og skubbet pseudoarbejdet til side?

Det er disse spørgsmål, som lederne skal stille hinanden og medarbejderne, også skønt det kan vise sig smerteligt at indrømme, at ting, hvis vigtighed man har troet fast på i årevis, måske blev afsløret som hult og overflødigt. Det kræver mod og ansvar, men det er nu, vi skal høste frugterne af erfaringen, så vi ikke igen skal bruge en pandemi for at få sundere arbejdsvaner.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her