2.0_Portr__t_Anne_Gr__nlund__1_
Foto: Berit J.

Debat:
Ulighed i sundhed øges under coronakrisen

10. mar. 2021 12.45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

FOR FÅ UGER siden fik en god ven af mig konstateret prostatakræft i sidste stadie og kom øjeblikkeligt i gang med livsforlængende behandling. Han er i halvtredserne, men jeg kender mange mænd, der er ældre, og lever med prostatakræft, og flere der er døde med diagnosen. Det ærgrer mig helt forfærdeligt, at min ven – lige som så mange andre mænd ikke gik til læge, og blev undersøgt langt tidligere, da der var små tegn på sygdom.

LÆS OGSÅ: Uligheden i sundhed starter hos babyen

Der er en skævhed mellem mænd og kvinder i forhold til forventet levealder. Og mange mænd føler ikke et incitament til at gå til læge. Derfor ville et tilbud om et helbredstjek og en simpel screening for prostatakræft sikkert kunne redde liv og livskvalitet på et tidligere tidspunkt.

Skævvridningen i sundhed afspejler ikke alene køn, alder og etnicitet! Uligheden i levealder, livsstilssygdomme og sundhed løber i store træk parallelt med den sociale ulighed, vi har i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi som et velfærdssamfund forsøger at skabe mere balance, mindre social ulighed og mere lige adgang til vores sundhedsvæsen.

EN AF DE helt centrale måder at nå de mennesker (mænd), der ikke af egen drift opsøger sundhedsvæsnet, er i første omgang at sikre at alle borgere i Danmark har let adgang til en almenpraktiserende læge. Det er i det primære sundhedsvæsen i kommunerne, at vi fanger den usund livsstil, sygdom og dårlig trivsel inden sygdom og mistrivsel udvikler sig.

Det er let for toppolitikere, der har ressourcer og bor i villakvarterer, at udskamme mennesker, der bor i alment boligbyggeri som Vollsmose for egen populistisk vinding!
Anne Grønlund medlem af KristenDemokraterne og spidskandidat til KV21 i Dragør

Der er mange årsager til, at folk ikke søger hjælp eller undersøgelser af egen drift. Ved at tilbyde alle borgere et generelt 360 graders sundhedstjek, både den fysiske og psykiske trivsel ved 50-årsalderen, kan man afmystificere det at gå til læge og få en målrettet, individuel og langsigtet helbredsrådgivning. Måske en dyr løsning på den korte bane, men en gevinst for den enkelte og en sikker fremtidig samfundsøkonomisk besparelse.

DET ER LET for toppolitikere, der har ressourcer og bor i villakvarterer, at udskamme mennesker, der bor i alment boligbyggeri som Vollsmose for egen populistisk vinding! Det er samtidig også en pinlig og usmagelig udnyttelse af en samfundsmæssig sundhedskrise og søgen efter syndebukke, der ikke kan forsvare sig. I stedet burde politikerne rette fokus på, hvor vi kan skabe en større balance og mere velfærd for os alle.

Selvom corona rammer bredt, så er der ikke tvivl om at virussens afledte konsekvenser, som manglende undersøgelser og sene diagnoser, umiddelbart har øget uligheden og presset de eksisterende ressourcer, der er i sundhedsvæsnet. Derfor bør ulighed i sundhed prioriteres på den politiske dagsorden til det kommende regions- og kommunalvalg. Altså hvordan skaber vi et mere balanceret velfærdssamfund med øget sundhed for alle borgere – uanset køn, alder, baggrund og postnummer.