20171202-153943-A-1600x1066we
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er kaldt i samråd om indeklimaet i skolen torsdag. Det burde børnenes regering bruge som anledning til at investere i elevernes klasseværelser, mener Blik- og Rørarbejderforbundet, Danske Skoleelever, Skole og Forældre og Synergi. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Debat:
Grisestalde har højere krav til indeklimaet end vores skoler

5. maj 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Under corona-pandemien satte regeringen en handlingsplan for bedre indeklima i landets folkeskoler i bero. Men nu er det på høje tid at indføre lovkrav om CO2-indhold, støj, dagslys og temperaturer i luften i landets klasselokaler.

ALLE BØRN HAR RET til et sundt indeklima. Det budskab vil de fleste af Folketingets partier glædeligt bakke op om.

Men når de politiske skåltaler er ovre, så udebliver handlingen desværre.

For nylig udkom det store, omfattende Masseeksperiment 2021, der handlede om indeklima og trivsel i undervisningsmiljøer. Konklusionen var desværre ganske nedslående: CO2-niveauet i klasselokalerne på landets folkeskoler er ikke blevet bedre siden en tilsvarende, landsdækkende måling i 2009. Luften i klasselokalerne har altså en lige så høj CO2-koncentration som for 13 år siden.

Det dårlige indeklima påvirker både elevernes trivsel samt indlærings- og koncentrationsevnen
Blik- og Rørarbejderforbundet, Danske Skoleelever, Skole og Forældre og Synergi

Det interessante – eller snarere tragiske – ved den nye undersøgelse er, at den for første gang viser, endda i meget stor skala på tværs af skolerne, at det dårlige indeklima påvirker både elevernes trivsel samt indlærings- og koncentrationsevnen.

Men det har ikke kun negative konsekvenser for undervisningsmiljøet. Dårligt indeklima påvirker også arbejdsmiljøet og sygefraværet for de lærere og pædagoger, som har deres daglige gang i skolen.

Dertil kommer, at elever, som opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima, klarer sig ni procent dårligere i tests.

Der er flere krav til grisestalde

ALLE ALARMKLOKKER BURDE RINGE. For det handler om vores børn og unge, som tilbringer langt størstedelen af deres børne- og ungeliv i folkeskolen. Indtil videre er handlingen dog udeblevet fra politisk hold. Faktisk er der i dag flere krav til indeklimaet i de danske grisestalde end i vores skoler.

Men måske blæser nye vinde – man fristes til at sige frisk luft – snart over Christiansborg. Torsdag den 5. maj har Dansk Folkeparti og Enhedslisten kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd vedrørende indeklimaet i folkeskolen.

I Blik- og Rørarbejderforbundet, Synergi, Danske Skoleelever og Skole og Forældre følger vi samrådet med stor interesse. Vi ser frem til at høre, hvilke initiativer ministeren og regeringen tænker at sætte i værk for at forbedre den nuværende situation med de dybt kritisable forhold omkring indeklimaet i fællesskabets skole.

Og vi håber, at samrådet for alvor vil føre til mindre snak og mere handling.

Pandemien står ikke længere i vejen

"AT INVESTERE I UDDANNELSE koster en bondegård – at lade være koster et kongerige”. Den sætning har Pernille Rosenkrantz-Theil ofte anvendt. Og netop den sætning er også relevant, når det handler om indeklimaet i folkeskolen.

For ja, det koster selvfølgelig nogle penge for eksempel at installere ventilationssystemer og rense ventilationskanaler. Men der er samfundsøkonomiske gevinster at hente – blandt andet i form af bedre præstationer i skolen, mindre sygefravær hos elever og lærere samt besparelser på skolernes varme- og elregning.

Folketinget kan for eksempel indføre lovkrav om CO2-indhold, støj, dagslys og temperaturer i luften i klasselokalerne
Blik- og Rørarbejderforbundet, Danske Skoleelever, Skole og Forældre og Synergi

I maj 2021 oplyste ministeren, at udarbejdelsen af handlingsplanen for bedre indeklima i landets folkeskoler var ”sat i bero grundet omfanget af corona-relaterede opgaver”. Men netop corona-pandemien burde være en katalysator for at sætte turbo på arbejdet med indeklimaet.

Det kræver handling fra Christiansborg. Folketinget kan for eksempel indføre lovkrav om CO2-indhold, støj, dagslys og temperaturer i luften i klasselokalerne, ligesom der kunne indføres krav om løbende monitorering, regelmæssigt eftersyn af ventilationssystemer og rensning af ventilationskanaler.

Hvis man gerne vil være på børnenes side, som Socialdemokratiets parole lød frem mod sidste folketingsvalg, skulle vi så ikke tage at få fikset indeklimaet i folkeskolen? For vores børns skyld – men også for samfundets.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].