Debat: De unge og ufaglærte får regningen, hvis budgetloven ikke lempes

29. feb, 13:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
I økonomisk hårde perioder er det specielt unge, ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere, der må se sig ramt på beskæftigelse og indkomst. Det er en vigtig grund til at lempe budgetloven.

Regeringen har varslet en justering af budgetloven, som meget snart ryger på forhandlingsbordet på Christiansborg.

Det er politik på højeste nationale niveau, der har konsekvenser for rigtig mange mennesker. Danmarks finanspolitik er nemlig styret efter budgetloven.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Butiksassistenter og kontoransatte med studenterhuer klarer sig bedre

Loven blev vedtaget i 2012 med daværende finansminister Bjarne Corydon i spidsen og trådte i kraft i 2014. Formålet med den er at sikre, at Danmark lever op til EU’s krav om balance på de offentlige finanser.

Konkret siger loven, at de offentlige budgetter højest må have et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP), når man ser bort fra midlertidige forhold. Men det er et unødvendigt stramt underskudskrav.

Det er de unge, ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere, der er mest følsomme over for konkjunkturudsving. Så når krisen kommer, er det dem, der er mest sårbare i deres jobsituation.
Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

For det første er det strammere, end det krav, EU stiller til vores offentlige budgetter. For det andet betyder den overdrevne stramme styring af de offentlige finanser, at vi kan gøre mindre for at beskytte danske jobs, når en ny krise uundgåeligt opstår.

Finanspolitikken er nemlig et middel til at udjævne de økonomiske konjunkturer, fordi man kan bruge de offentlige budgetter til at sætte gang i økonomien, når økonomiske kriser får virksomheder og forbrugere til at holde igen.

Når krisen rammer

Et af de store problemer ved økonomiske kriser er, at de rammer nogle af de befolkningsgrupper, der er dårligst rustet.

Det er de unge, ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere, der er mest følsomme over for konkjunkturudsving. Så når krisen kommer, er det dem, der er mest sårbare i deres jobsituation. Det har de økonomiske vismænd vist.

Omvendt er for eksempel personer med en videregående uddannelse bedre stillede i lavkonjunkturer.

Derfor er det ekstra vigtigt, at staten har mulighed for at føre en aktiv finanspolitik med for eksempel øgede investeringer.

Rettidig omhu for de unge og ufaglærtes skyld

Hvis politikerne spørger mig, bør de lempe underskudskravet til 1 procent af BNP. Det tillader EU’s regler allerede.

Det er ikke, fordi jeg mener, at man skal bruge underskud til at finansiere permanente forhold med. Det ville bare betyde, at den offentlige gæld steg år for år. Men vi kan godt køre med midlertidige underskud for at stimulere økonomien i krisetider. Vi har i mange år haft god snor i den offentlige gæld, som i dag er vekslet til en nettoformue.

Derfor er der ingen grund til at stille strammere krav til de offentlige finanser end nødvendigt. I for eksempel krisetider vil det give rigtig god mening at køre med et større strukturelt underskud end 0,5 procent af BNP.

Samtidig betyder de lave renter, at centralbankerne ikke kan bekæmpe økonomiske kriser ved at sænke renten. Det betyder, at finanspolitikken og dermed de offentlige budgetter er det eneste reelle redskab vi har til at udjævne konjunkturerne med.

Derfor er det i virkeligheden rettighed omhu at lempe budgetloven nu – specielt for de unge og ufaglærtes skyld.