Det er primært i hotel- og restaurationsbranchen, at 3Fs medlemmer er blevet afskediget. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er de ufaglærte der mister jobbet

6. apr, 18:34
Vejle Jobcenter har modtaget 911 ledige a-kasse-medlemmer i løbet af to uger. Primært fra fagforbund, der organiserer ufaglærte.

911 a-kasse-medlemmer har meldt sige ledige i Vejle Jobcenter i perioden 13. marts og frem til 1. april. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Af dem er 467 medlemmer fra fagforbund, der primært organiserer ufaglærte. Således er de 210 fra 3F, 130 fra Det Faglige Hus og 127 fra Krifa.

LÆS OGSÅ: Kanonmåling for S: Varer det ved efter krisen?

Det er ifølge formand for 3F Vejle Martin Jensen særligt i hotel- og restaurationsbranchen, at deres medlemmer er blevet afskediget.

Han håber, at der fremover vil være flere virksomheder, der benytter sig af trepartsaftalen, som blandt andet sikrer virksomhederne lønkompensation, hvis de ikke afskediger deres ansatte.

- Heldigvis er der flere lokale virksomheder, der bruger aftalen, men vi ved ikke hvor mange. Det er det, vi har sat os for at finde ud af, og vi opfordrer så mange virksomheder som muligt til at gøre brug af trepartsaftalen, fordi den gavner både virksomhederne, de ansatte og staten, siger Martin Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

Han fortæller derudover, at der ekspempelvis i transportbranchen og fødevarebranchen er ledige stillinger