DE-DI-DA.

Det lyder som en stemmeøvelse for udbrændte operasangere, men dækker over de tre organisationer, der i fredags gik til angreb på regeringen i Berlingske.

LÆS OGSÅ: Erhvervslivets top i fælles opråb: Genoptag forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft

De tre tenorer Brian Mikkelsen (DE), Lars Sandahl Sørensen (DI) og Jacob Holbraad (DA) forsøgte at pakke deres jamrende klagesang ind i en pragmatisk kritik af ‘Christiansborg’.

- Det er uholdbart med politisk hårdknude i en situation, hvor der aldrig har været så stor mangel på arbejdskraft. Vi har en forventning om, at Christiansborg i den situation kan give svar på udfordringerne – men lige nu er svaret, at der ikke kommer mere arbejdskraft de næste år, fordi man ikke kan nå til enighed, sagde administrerende direktør Jacob Holbraad (DA).

Men virkeligheden er, at arbejdsgiverne er ude i et dybt ideologisk ærinde; en nemt gennemskuelig politisk manøvre, der skal bakke op om den moderne visnepolitik, som dele af blå blok kører.

Klagesangen har en falsk præmis

De tre forsøger at lyde som pragmatikere, der bare ønsker det bedste for Danmark, men er i virkeligheden her gået fuldtonet ind i den valgkamp, der er ved at begynde.

Det bør mane til eftertanke i regeringens indercirkel, der i to et halvt år har forsøgt at blive arbejdsgivernes allierede, og aldrig forsømmer en lejlighed til en gæsteoptræden i Industriens Hus: Når det kommer til stykket, er ledelserne i arbejdsgiverorganisationerne ideologer, før de er pragmatikere.

Det, erhvervsorganisationerne havde ønsket sig, er blevet taget som gidsel i et politisk spil, der handler om noget helt andet

Kristian Madsen, chefredaktør

For hele klagesangens præmis er falsk: Et flertal i Folketinget har netop vedtaget forliget om ‘Danmark kan mere I'-planen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Her blev beløbsgrænsen sænket med 73.000 kroner, så virksomhederne i fremtiden groft sagt kan ansætte enhver udlænding, der tjener mindst 375.000 kroner om året. Værsågo, Christiansborg har leveret.

Vrede over stærkere dagpenge

Den eneste hårdknude, der eksisterer, er blevet bundet af de resterende partier i blå blok, der har afvist at lade de ændringer, erhvervslivet efterspørger, træde i kraft før efter næste folketingsvalg. Det kan de i følge Christiansborgs spilleregler gøre, fordi dele af området er dækket af nogle eksisterende forlig.

Det, erhvervsorganisationerne havde ønsket sig, er blevet taget som gidsel i et politisk spil, der handler om noget helt andet.

Man kan undre sig over, at arbejdsgiverne og de borgerlige er så meget imod en markant stigende tryghed for deres medarbejdere, og den polstring af den danske models fleksibilitet, som højere dagpenge giver

Kristian Madsen, chefredaktør

For det første er nogle af de borgerlige partier vrede over, noget af det, der intet har med udenlandsk arbejdskraft at gøre: at dagpengesystemet styrkes sådan, at dagpengene stiger markant i de første tre ledighedsmåneder

Man kan undre sig over, at arbejdsgiverne og de borgerlige er så meget imod en markant stigende tryghed for deres medarbejdere, og den polstring af den danske models fleksibilitet, som højere dagpenge giver. Men det har under alle omstændigheder ikke ret meget med den akutte arbejdskraftmangel at gøre, som DE-DI-DA-trojkaen hævder at være motiveret af.

Løkke: Regeringen åbner reelt mere

For det andet har Pernille Vermund, som reelt bestemmer hvem der bliver statsminister, hvis blå blok får flertal, fået gennemtrumfet at nogle - især muslimske udlændinge, surprise, skal frasorteres på forhånd.

Hvis erhvervsorganisationerne var så pragmatiske, som de selv hævder, så ville de selvfølgelig afvise, at vi pludselig skal til at tale om religion i stedet for arbejdskraft.

Og de ville i lighed med Lars Løkke Rasmussen pege på, at regeringens politik ‘reelt åbner det danske arbejdsmarked mere end oppositionens’, som den tidligere statsminister tweetede.

Regeringen vil sætte beløbsordningen ned med 73.000 kr. til 375.000 for alle. Oppositionen vil sætte den yderligere 15.000 ned til 360.000, men kun for nogen. Er tilbøjelig til at mene, at regeringens forslag reelt åbner det danske arbejdsmarked mere end oppositionens. Mærkeligt!
— Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) January 25, 2022

De tre blå tenorers klagesang afslører sig dermed som en falsk melodi - det er ikke pragmatisk, men tværtimod dybt ideologisk.

Erhvervslivets organisationer har ladet opbakningen til blå blok og den uforståelige irritation over stigende dagpenge overskygge det pragmatiske resultat.

Regeringen satsede naivt på DI og co.

Det bør egentlig mane til eftertanke: hvor akut er arbejdskraftmanglen egentlig, når arbejdsgiverne tilsyneladende bakker op om en taktik, der vil skyde sænkelsen af beløbsordningen til hjørne i et år eller mere.

Regeringen havde satset på, at erhvervsorganisationerne ville hjælpe dem i mål i den nervekrig, der er opstået med dele af oppositionen.

Det har vist sig at være syngende naivt, og det bør regeringen tage ad notam.

Hvis arbejdsgiverne vil klappe hele vejen, mens de borgerlige saboterer deres mulighed for at skaffe ekstra arbejdskraft, jamen så må det jo betyde, at de sagtens kan vente lidt endnu

Kristian Madsen, chefedaktør

Lars Sandahl Sørensen og Brian Mikkelsen kappes måske nok om at stå tættest på statsministeren, når hun lancerer store reformprogrammer, som 'Danmark kan mere': De kan tale om offentlig-privat samarbejde, forskning, innovation og de evige hyldesttaler om den danske model.

Men når det kommer til scorede mål, så er arbejdsgivernes topfolk fanget i det samme forstenede ideologiske verdensbillede som deres venner på Christiansborg: Svaret er ned med top skatten, hvad var spørgsmålet?

Derfor bør regeringen stå fast: Hvis arbejdsgiverne vil klappe hele vejen, mens de borgerlige saboterer deres mulighed for at skaffe ekstra arbejdskraft, jamen så må det jo betyde, at de sagtens kan vente lidt endnu.

Madsen: De tre tenorer i arbejdsgivernes jammerkor synger en falsk melodi

Madsen:
De tre tenorer i arbejdsgivernes jammerkor synger en falsk melodi