20210205-152944-L-1920x1517we
- Opgøret med to årtiers skattepolitik kan ikke eksekveres fra den ene dag til den anden. På den måde er det bare nemmere at rive noget ned, end at bygge det op, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

15. feb. 2021 06.22
Uligheden er voksende og Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard åbner for diskussion om dagpenge.

Det er ikke bare blevet mere lukrativt at være rig i Danmark. Det er også blevet dyrere at være fattig.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at to årtiers skattelettelser har givet de rigeste danskere flere penge mellem hænderne, mens landets fattigste halvdel mærker konsekvenserne af et velfærdssamfund, der ikke er fulgt med samfundsudviklingen.

- Vi har i efterhånden mange år bevæget os mod større ulighed, siger Lars Andersen, der er direktør i AE.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Danmarks rigeste bliver meget rigere

Ved at lægge gevinsten ved skattelettelserne sammen med tabet ved velfærdsbesparelser, har AE regnet ud, at de ti procent fattigste danskere har fire procent mindre at forbruge for i dag sammenlignet med 2001. Samtidig har de rigeste ti procent fået øgede forbrugsmuligheder for, hvad der svarer til mere end seks procent af deres lønindkomst.

- Der er sket en markant udvikling i uligheden, og derfor er Danmark heller ikke længere så godt placeret i internationale sammenligninger, som vi har været tidligere, siger Bent Greve, der er professor på Roskilde Universitet og forsker i velfærdsstatens udvikling.

Ulighed er et af de første punkter på dagsordenen i det forståelsespapir, som regeringen indgik med støttepartierne kort efter folketingsvalget i 2019, men ifølge både Lars Andersen og Bent Greve er der ikke sket noget nævneværdigt skifte under den nuværende regering.

- I det store billede er der ikke sket noget videre, siger Lars Andersen og nævner genindførslen af arveafgiften, strammede beskatningsregler for hovedaktionærer og den tilbagerullede skattefritagelse for firmabetalt telefon som eksempler på små justeringer, regeringen har gennemført.

Til gengæld har forhøjelsen af tobaksafgiften især ramt de laveste indkomster og derfor haft den modsatte effekt.

Lars Andersen ser ikke nogen tegn på, at ”kursen for de seneste to årtier bliver rullet tilbage,” som han udtrykker det.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) anerkender, at regeringen indtil videre mest er kommet igennem med justeringer. Han mener dog ikke, man bør negligere dem.

- Opgøret med to årtiers skattepolitik kan ikke eksekveres fra den ene dag til den anden. På den måde er det bare nemmere at rive noget ned, end at bygge det op, siger han.

Regeringen erklærer sig dog klar til at se på dagpengene som et af de større håndtag, der kan drejes på.

- Det er en problemstilling, vi er meget opmærksomme på, siger Peter Hummelgaard og tilføjer:

- Hvis det skal blive ved med at være attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed i vores kollektive model, så er det helt klart en opgave, der ligger og venter. Hvordan vi gør det og hvornår, kan jeg ikke være mere konkret på lige nu.