Ny måling:
Denne politiker er vores favorit-kollega

metskip
Hvilken partileder ville du helst dele skrivebord med? Hvem ville du helst til MUS-samtale med? Hvem ville du helst have til at forhandle din løn? Danskerne giver deres bud i en ny undersøgelse. Foto: Foto: Foto: Tariq Mikkel Khan /Mads Claus Rasmussen/Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
TEMA: Ny regering
18. maj 2019 15.58
Enhedslistens Pernille Skipper er danskernes foretrukne kollega blandt partilederne, viser undersøgelse. Danskerne vil dog helst have Mette Frederiksen til at forhandle lønnen.

Hvis danskerne skulle vælge en kollega blandt landets 13 partiledere, ville de fleste pege på Enhedslistens Pernille Skipper. Efterfulgt af Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

15 procent af danskerne peger ifølge en ny Wilke-måling på Pernille Skipper som politikeren, de gerne vil tilbringe 37 timer om ugen på jobbet med.  

Det overrasker ikke kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

- Pernille Skipper oser af sympati og empati, som man er glad for at se hos en kollega, hvilket få andre gør i valgkampen lige nu. Hun repræsenterer nogle nye værdier, hvilket er en del af en bevidst strategi fra Enhedslisten, som er gået væk fra sure gamle mænd til mere moderne unge kvinder. Jeg tror, Johanne Schmidt-Nielsen havde scoreret endnu højere, hvis hun var med, siger Henrik Byager.

Glemt kodeord