20161115-145631-2_22Mb
Lars Tvede og Pernille Vermund blev gift i maj sidste år. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix (arkiv)

Dansk rigmand tjener millioner på coronakrise

TEMA: Corona i Danmark
16. mar. 2020 18.56
Pernille Vermunds mand rigmanden, Lars Tvede, bekræfter, at han har tjent millioner på aktier under coronakrisen.

Udlandsdanskeren Lars Tvede fortæller til B.T., at han har tjent millioner under coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage'

Den danske rigmand forudså store kursfald på aktier og har efterfølgende tjent godt på aktiespekulationer.

Lars Tvede forklarer til avisen, at han handlede "short", hvor man spekulerer i faldende aktiekurser. Man låner aktier, som man sælger på børsen. Senere tilbagekøber man aktierne til faldende priser, og så har man tjent på handlen.

LÆS OGSÅ: Røvede Netto under corona-hamstring: Det kom han til at fortryde

- Jeg har fået et afkast på over 100 (procent, red.). Det er på de penge, som jeg har investeret i det, fortæller han.

Hvor meget han har tjent vil han ikke oplyse, men bekræfter overfor B.T., at "der tale om millioner".

Lars Tvede er gift med politikeren Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige. Han bor i Schweiz og er foruden serieiværksætter og finansmand også forfatter.

LÆS OGSÅ: Supermarkeder dropper tilbud