Chefredaktør: Danmark, hvor er du. Nu?

8. maj, 09:00

Når politikerne nu genåbner vores land, genåbner vi vores sind?

Jeg deler den store fornøjelse med mange andre ved udsigten til en kold fra kassen i solen, Superliga bold uden tilskuere (not so much) og venner, der igen kan ses. Kramme, måske? Ah, pas nu på...

Den seneste tid har været så underlig. Fremmed i eget land, frivillig gidsel bag kendte vægge med forlov til at snige sig på arbejde. Så længe det er "sundhedsmæssigt forsvarligt".

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Jeg savner stinkende meget hverdagen

Jeg vil have Blachmans krukkerier om fredagen i stedet for Philip Fabers fromme sange. Live musik med sved og for meget larm i stedet for den evige Mads Steffensen, der synes alt er "fantastisk" set fra en lænestol. Risiko og arbejdsglæde i stedet for fyringer og håndsprit til alle.

Men. Det er jo bare min drøm. En solid genåbning dækker i den virkelige verden over distance og hensyn i storcentrene og fortsat lukkede grænser. Jeg ved det godt. Det går ikke at lade optimismen og vildskaben løbe af med en.

I den virkelige verden er mindst 50.000 danskere blevet ledige, måske endnu flere. Gælden er etableret, og som de borgerlige partiledere så rigtigt konstaterer: Regningen skal betales.

Jeg vil have Blachmans krukkerier om fredagen i stedet for Philip Fabers fromme sange. Live musik med sved og for meget larm i stedet for den evige Mads Steffensen, der synes alt er "fantastisk"
Nicolai Kampmann

Der er Danmark, lige nu. En kontrolleret genåbning bliver god for de fleste. Vi klapper hinanden i luften for at holde afstand. Vi holder pegefingrene løftede over for de uansvarlige unge, der vil køre studenterkørsel. Hvad tænker de dog på?! Måske at fejre livet, før bekymringen om fremtiden igen lægger sig over det forsvundne forår.

Sagen er, at vi har klaret krisen ret godt. At vi på afstand sammen har sunget covid-19 nærmest ned med nakken. At vi nu, ja, nu, kan tænke på at invitere tyskere og nordmænd velkommen i de jyske sommerhuse.

Og så igen: Ro på!

Vi har respekteret forsamlingsforbuddet, så man skulle tro, at det var løgn. Vi har været mere forbuds-parate end svensken, og det har været underligt.

Vi har passet på de ældre. Vi har mistet relativt få - sammenlignet med andre lande - og det næste bliver, hvornår de der flyvemaskiner kan lette fra jorden igen. Rækken af store passagerfly, der står snorlige på jorden, er et af de billeder, der for mig står som symbolet på corona-tiden. Et samfund står stille.

Vi har respekteret forsamlingsforbuddet, så man skulle tro, at det var løgn
Nicolai Kampmann

Hverdagen kan for de fleste trænge sig på igen. Ak, hvor forandret er den alligevel ikke? Hvad tør du, Danmark? Når politikerne løsner båndene, hvad gør vi som borgere efter måneders dvale? 

Vi har været vældig disciplinerede til at stoppe op. Nu skal vi gå igen. Raskt og med tillid og tro på hinanden. Forleden fejrede vi med værdighed 75-års dagen for Danmarks befrielse. Lad disse dage blive starten på en ny befrielse. Fri til at turde.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør til Pia K.: Nej, 1. maj hører ikke fortiden til