Julie Bjerg er i praktik på OUH. Det er hendes sjette semester på sygeplejerskeuddannelsen. Foto: Privat.

Corona-dagbog fra sygeplejerskestuderende: 'Helt fremmed land, vi bevæger os på'

22. mar, 10:15
Hverdagen er vendt op og ned for langt de fleste. Mange arbejder hjemmefra, og dem, der stadig møder på job, oplever også forandringer. Det gælder blandt andre den 24-årige sygeplejerskestuderende Julie Bjerg, der er i praktik på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital (OUH) på sit sjette semester på studiet.

Kære læser

Denne artikel har vi åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle corona-krise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Dette er anden del af Julie Bjergs dagbog, hvor hun ærligt fortæller, hvordan hun har oplevet de mange forandringer, som ugen har budt på. Første del kan du læse her.

LÆS OGSÅ: Stor usikkerhed om tusindvis af afbrudte praktikforløb

Onsdag:

Jeg har en lidt mærkelig vagt, der går fra 13.00 til 20.00. Jeg skal mødes med de andre studerende og en af de kliniske vejledere til en fælles refleksion. Det var egentlig meningen, at vi skulle lave nogle fysiske øvelser blandt andet på en dukke. Men det må vi jo ikke, så det bliver mest en refleksion over, hvad der venter og bekymrer os. Det er lidt spøjst, for vi sidder i et kæmpe lokale og holder to meters afstand til hinanden.

Men vi får delt en masse tanker. Det er rart at mærke, at jeg ikke er den eneste, der har tænkt over, hvad det komme til at betyde for min praktik og uddannelse generelt. Mange af os tænker på, om vi lærer det, vi skal, og hvordan det bliver, når det virkelige rykind af patienter kommer.

Vi taler også om, hvordan det bliver, hvis vi skal være en del af nødberedskabet, og om vi er klar til det. Jeg stiller mig gerne til rådighed, men jeg håber, at jeg kan blive på min egen afdeling, for det virker meningsløst at skulle rundt på en masse forskellige afdelinger og sprede smitte.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske med opråb til danskerne: Bliv nu hjemme!

Vi snakker også om, om de ender med at sætte uddannelsen på pause, så vi skal ud at arbejde, eller om vi bliver senere færdig. Men de store spørgsmål kan ingen svare på endnu. Det bliver også vendt, hvad der giver mening i forhold til studiejob, altså om det er i orden at være på flere forskellige afdelinger, da man kan bringe smitte rundt.

Jeg har studiejob i forretningsudvalget i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), så lige nu bruger jeg meget af min fritid på at hjælpe med at svare på spørgsmål fra studerende. Mange kontakter os, for det er helt fremmed land, vi bevæger os på lige nu.

Da jeg får fri, tager jeg ganske kort over til min mor, for jeg har ikke set et menneske uden for min praktik i en uge. Hun har bagt boller, som jeg får med hjem.

Torsdag:

Jeg skal tidligt op, for jeg har dagvagt fra 07.00 til 15.00. Jeg har det, vi kalder en følgedag. Det er en midtvejsopgave, hvor en vejleder følger mig hele dagen, og så skal vi senere reflektere over, hvordan jeg klarer mine opgaver og kan forbedre mig.

Men om eftermiddagen går vi til hånde, for der er kommet mange isolationspatienter, som tager mere tid. Det er rart med lidt luft til hovedet, efter at have været så opmærksom på mine egne sager hele dagen. Der er stadig ledige senge, men lige nu er der generelt rigtig mange isolationspatienter. Vi får at vide, at der er kommet en ny testmaskine til OUH, og vi venter spændt på, at den kommer op at køre.

Vi følger retningslinjerne med isolationsudstyr, men passer på med, hvor meget vi bruger. Hvis vi bare skal give patienten en besked, er det ok at åbne døren for at give beskeden uden udstyr på.  

LÆS OGSÅ: Apoteksansat overfuset af vred kunde: 'Nu er det din skyld, at jeg dør'

En stor del af sygeplejen handler om at danne en relation, og det er svært, når man pludselig ligner en rummand i alt det isolationsudstyr eller kun må vise sit ansigt i døren. Der er ikke mulighed for at vise omsorg ved for eksempel at lægge en hånd på patientens skulder. Vi holder jo hele tiden afstand lige nu. Det er i hvert fald anderledes.

Det meste af aftenen går med skypemøder med SLS om planlægning af fremtidige arrangementer. Jeg følger med på TV 2 News, og da min kæreste lige nu bor på Grønland, er jeg meget optaget af meldingerne fra Udenrigsministeriet i forhold til, om han kan komme hjem som planlagt i slutningen af juni. Lige nu er han mere eller mindre strandet deroppe. Mange af os studerende har bekymringer, fordi vi står lige midt i orkanens øje, men vi har jo også alt det derhjemme og en hverdag, der også er forandret.

Fredag:

Jeg har studiedag og skal reflektere over mine sygeplejehandlinger i går. Det forsøger jeg at gøre med en god gåtur i det mega dejlige vejr, og så skal jeg have skrevet noget ned i løbet af weekenden.

Lige nu ser jeg frem til at få pustet lidt ud i weekenden, selvom ugen ikke har været så slem, har jeg det lige som mange andre sådan, at nu må det godt snart stoppe. Udsigten, til at det kan vare 12 til 16 uger, er ikke så rar.

LÆS OGSÅ: Erhvervspsykolog: Seks tip til dig, der arbejder hjemmefra

Et eller andet sted kunne jeg godt lige bruge at trække stikket lidt og få tankerne lukket lidt ned fra alt det, der sker. Men samtidig er jeg vanvittig nysgerrig, så jeg følger hele tiden med i, hvad der sker. Det er svært helt at give slip. Selv hvis jeg ser en film, kører tankerne stadig rundt.

Jeg er stadig optimistisk omkring praktikken og vores uddannelse. Vi skal også huske, at det er en helt unik mulighed for at hjælpe til og lære noget helt andet. Men forhåbentligt får vi lov til at opleve lidt af den normale hverdag igen. Jeg håber ikke, at det varer ved hele praktikken, der løber frem til sommerferien.