Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Peter Hummelgaard: 'Den mest hektiske, anspændte, bekymrende og fuldstændig usammenlignelige periode i mit liv'

4. apr 2020, 00:30
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortæller i dette interview, hvordan politikere, embedsmænd og topfolk fra lønmodtager- og erhvervsorganisationer udviklede redningsnettet under de danske arbejdspladser. En skildring fra det politiske maskinrum under den coronakrise, hvis politiske modsvar og tiltag allerede nu kan kaldes for historiske, og som andre lande med interesse studerer.

Kære læser

Denne artikel har vi åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Peter Hummelgaard er en travl mand i disse dage og uger. Særdeles travl. Som politisk ansvarlig for beskæftigelsesområdet har han været en af coronakrisens hidtil mest eksponerede ministre. Og han har været flittig deltager på mange af regeringens hasteindkaldte pressemøder.

LÆS OGSÅ: Mette tvunget på supplerende dagpenge i coronakrisen: 'Min søns konfirmation ryger'

A4 Arbejdsliv fangede ham over telefonen i denne uge. Trods en pakket kalender gav den socialdemokratiske beskæftigelsesminister sig tid til at reflektere over coronakrisens udfordringer og give et indblik i, hvordan han, regeringen, det øvrige folketing og arbejdsmarkedets parter har håndteret den eskalerende krise, der er uden reelle historiske fortilfælde.

Den 37-årige juristuddannede minister kalder de seneste tre uger for den mest ’hektiske, anspændte, bekymrende og fuldstændig usammenlignelige periode’ i sit liv. Og den politisk set hidtil mest betydningsfulde periode for ham personligt.

- Helt grundlæggende handler det om, at alle danskere selvfølgelig er meget ængstelige og bekymrede over, både hvad det er for en sundhedskrise, vi står midt i, og hvad er det, vi har med at gøre. Vi kan se, hvor alvorlige konsekvenser det har i verden omkring os, siger Peter Hummelgaard.

- Det er det ene element af det: En grundlæggende bekymring på vegne af ens nærmeste og ens naboer.

- Så er der den anden del af det, som er bekymrende for en beskæftigelsesminister: En bekymring over, hvordan sundhedskrisen på meget kort tid viser sig at have konsekvenser for rigtig manges arbejde og levebrød på den korte bane i hvert fald, siger han.

Situationen skulle fastfryses 

Hvordan gik I til arbejdet med de hjælpepakker, der i stor hast er blevet udviklet til lønmodtagere og erhvervsliv?

- Lige da statsministeren 11. marts havde lukket det offentlige Danmark ned, kunne jeg se, at vi havde brug for en klar idé om, hvad vi stod i. Vi stod ikke på tærsklen til en krise, som var forårsaget af, at økonomien eller systemet var brudt sammen, eller var sygt. Vi stod i en anderledes form for efterspørgselskrise, fordi det ikke bare ville være nok at lempe nogle skatter for så at håbe på, at folk ville bruge nogle flere penge.

- Vi så ind i en situation, hvor vi skulle finde et kriseværktøj, der var stort og omfattende, og som samtidig kunne indgyde tillid til, at når vi var på den anden side af bekæmpelsen af smittespredningen, så ville folk i videst muligt omfang kunne vende tilbage til deres arbejdspladser igen. Det handlede om at fastfryse situationen så meget som overhovedet muligt. Og det var i det scenarie, at vi udtænkte lønkompensationsordningen for fyringstruede lønmodtagere.

Vi har en kæmpe opgave med at sørge for, at de kommer i arbejde igen, når vi er kommet på den anden side af at forhindre smittespredningen i Danmark
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

- Vi kan se – også efter at ordningen blev forbedret til op til 30.000 kr. – at flere og flere virksomheder stempler ind i den. Dermed beholder titusindvis af danskere deres arbejde, selvom der nu og her rent faktisk ikke er noget for dem at bestille. Det i sig selv er til dato – der kan nå at komme meget mere – det mest kreative og betydningsfulde stykke realpolitik, som jeg har været med til at skabe.

Vi befinder os lige præcis uden for alle lærebøger i økonomisk teori. Kan du fortælle om, hvordan ideen om lønkompensation blev til?

- Den konkrete idé blev født i ministeriet og blev derefter udviklet i et meget stærkt partnerskab med både fagforeninger og arbejdsgivere i treparten, men også i et stærkt samspil med både Finansministeriet og Erhvervsministeriet, der har den konkrete opgave med at administrere ordningen. Det er en kombination af inspiration fra både vores egne arbejdsfordelingsordninger, og det man i de andre nordiske lande kalder for ‘permentering’, men som alligevel ikke er helt det samme som det, vi har opfundet her. Samtidig efterspurgte virksomhederne, at der blev lavet nogle tilskudsordninger for de lønudgifter, de havde.

Lønkompensation primært for de lavest lønnede

Når du så ser på de hjælpepakker, der er blevet indført, fungerer de så, som du havde forestillet dig?

- Ja det vil jeg sige. Indtil videre, for at være helt ærlig, næsten bedre end jeg havde turdet håbe på. Målet med dem er jo dels at forhindre virksomheder i at fyre, dels at forhindre virksomheder i at sende deres ansatte hjem uden løn. Det kunne ellers blive en realitet i de virksomheder, der i deres overenskomster har force majeure-bestemmelser. Så målet var at gøre det attraktivt nok for virksomhederne, så de ikke gør brug af det, så deres medarbejdere ender i en dårlig situation. Det synes jeg er lykkedes rigtig godt. Der er steder, hvor jeg havde ønsket, at det var lykkedes endnu mere. Men her må man bare sige, at de virksomheder ikke udviste det samfundssind og ansvar, som de burde gøre. 

- Men når det så er sagt, er der desværre omkring 37.000 (ledighedstal fra tirsdag 31. marts – siden er ledigheden per 2. april vokset til samlet 42.315 siden 9. marts, red.), der har mistet deres arbejde. Vi har en kæmpe opgave med at sørge for, at de kommer i arbejde igen, når vi er kommet på den anden side af at forhindre smittespredningen i Danmark.

Inden forhøjelsen af lønkompensationsordningen til de 30.000 kr. fra hhv. 23.000 kr. og 26.000 kr. var ordningen så særligt tiltænkt de lavestlønnede?

- Ja. Der er bare grundlæggende en tendens til, at folk med kortere uddannelser og lavere lønninger bliver skibet ud af vagten først, når en krise rammer. Derfor har ordningen været tiltænkt, at den skulle fastholde dem i deres nuværende arbejde med deres fulde løn, så de også var parat til at samle deres arbejde op, når samfundet åbner igen.

Parterne har været uden sidestykke og helt afgørende for, at vi har kunnet rykke hurtigt og rykke stærkt
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

- Nu kan vi også se, at de økonomiske konsekvenser rammer globalt, og at det begynder at sætte sig i andre dele af arbejdsmarkedet og i andre lønmodtagergrupper, især blandt mange funktionærer. Derfor var det fornuftigt at gå ind og hæve kompensationsgrænsen til 30.000 kr., så vi også får dem med.

En tidligere overvismand er citeret for at sige, at stigningen i ledigheden indtil videre måske ligefrem er billigt sluppet – hvordan ser du på det? 

- Jeg synes, at det er svært at bruge vendingen ‘billigt sluppet’, når det handler om så mange mennesker. Men jeg hæfter mig også ved, at det ikke er mange flere. Jeg tror, at hvis ikke vi havde lavet det greb, kunne det sagtens have været 10.000, 20.000 måske endnu flere ledige, vi havde snakket om.

- I debatten om, hvorvidt det er det rigtige at gøre at lukke Danmark delvist ned, er der mange, der siger: ’Se på svenskerne, de har stadig gang i hjulene’, men det har vi jo også. Langt de fleste på det private arbejdsmarked går jo stadig på arbejde.

- Det, man bare skal huske på, er, at det i Sverige har sat sig mindst lige så hårdt, hvis ikke hårdere. De har haft en stigning i arbejdsløsheden i marts, som de aldrig har set før, på trods af at de har forsøgt at håndtere smittespredningen på en anden måde. Her har vores tilgang været, at vi gør noget kontant, omfattende og hurtigt for så at kunne komme hurtigere tilbage, også for økonomiens skyld, på den lange bane.

Respekt til folketing og trepart

Sideløbende med udviklingen af hjælpepakkerne har Peter Hummelgaard også skullet stå i spidsen for at holde hånden under dagpengemodtagere, forholde sig til et massivt ønske om et såkaldt ’coronatillæg’ fra stort set hele fagbevægelsen og en stor del af Folketinget – et forslag, han hidtil har afvist – og senest en suspendering af 225-timers reglen for kontanthjælpsmodtagere.

Derudover skal der løbende klappes aftaler af med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter, som på hver deres måde kæmper for medlemmernes interesser.

Samarbejdet både med det øvrige folketing og med arbejdsgivere og fagbevægelse. Hvordan har du oplevet den vilje, der har været til stede hos dem?

- Jeg har kun den allerstørste respekt og ros til overs for alle Folketingets partier. Der er en stærk parlamentarisk kultur og fællesskabsånd, når alle rykker sammen og arbejder på at finde løsninger med de holdningsforskelle og ideologiske forskelle, der nu engang er.

- Parterne har været uden sidestykke og helt afgørende for, at vi har kunnet rykke hurtigt og rykke stærkt. Det bekræfter mig i, at alt det jeg har vidst og også skrevet meget om - det har jeg nu set på nærmeste hold. Vores trepartsinstitution og den danske model er ualmindelig stærk sammenlignet med stort set alt, som man kan sammenligne med i resten af verden.

Som jeg læser det rundt omkring i verdenen og på tværs af de politiske skel, så forstår alle i denne omgang, at vi ikke kan spare os ud af den situation, vi står i lige nu
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Jeg talte med en hoteldirektør for nylig, der stod over for at skulle afskedige 70 medarbejdere, hvis job nu er blevet sikret frem til og med juli blandt andet pga. muligheden for lønkompensation. Han er taknemlig for, at han indtil videre ikke behøver at fyre. Hvad har du fået af reaktioner på hjælpepakkerne?

- Det gør mig sindssygt glad at høre. Det siger noget om, hvor tæt vi også er på hinanden i et lille land som Danmark, at det en hoteldirektør brænder allermest for, er, at han kan få lov at beholde sine ansatte og meget nødigt vil fyre, fordi han heldigvis har en forhåbning om, at det igen bliver hverdag. Det gør mig bare meget, meget glad. Og der er mange, der har skrevet til mig om, hvor glade de er for kompensationsordningen.

Hvad skriver de?

- Det er både det med, at arbejdsgivere ikke skal til at fyre, men det er også fra folk, der ellers stod til at blive fyret. Det er mange tillidsfolk fra forskellige firmaer, der har lavet deres egen aftale med virksomheden med ordningen, men med deres egne justeringer, så det passer til den konkrete situation. Ordningen er jo ret fleksibel i den forstand, at man kan aftale sig ud af meget lokalt på virksomheden. Så skriver de til mig, hvordan man så lige har gjort i deres tilfælde, og hvor glade de har været for muligheden, og hvor meget det har betydet for mange mennesker – det er jo dejligt at læse og høre de historier.

Brug for klogere og mere retfærdige værktøjer

Hvis du med respekt for de mange mennesker og virksomheder, der allerede er blevet hårdt ramt af krisen, skal bevæge dig op i helikopteren, kan krisen så vise sig at være en anledning til at anskue politik på en ny måde?

- Det tror jeg helt klart. Noget, man med tydelighed kan se i hele verden, er jo, at når vi for alvor befinder os i skyttegraven, så er vi jo allesammen keynesianere (tilhængere af økonomisk teori opkaldt efter økonomen John Maynard Keynes, der bl.a. ser manglende efterspørgsel som hovedårsagen til stor arbejdsløshed, red.).

- Som jeg læser det rundt omkring i verdenen og på tværs af de politiske skel, så forstår alle i denne omgang, at vi ikke kan spare os ud af den situation, vi står i lige nu. Vi kan ikke skære i efterspørgslen på en sådan måde, at vi kommer ud af krisen, så på den måde er denne krise også en anden end den sidste. Men mest af alt tror jeg, at der er en dyb refleksion over, at vi ikke kan bruge de samme dårlige kriseværktøjer, som vi brugte sidst.

Du tænker på efter finanskrisen?

- Ja og især på sparepolitikken. Stater kommer jo også til at optage gæld i den her omgang, og specielt nogle af de allersvageste stater. Sydeuropa er virkelig bekymrende, og der må det være åbenlyst for alle, at de ikke kommer ud af problemerne, hvis ikke vi også giver dem lov til at komme på benene igen. Det var det, vi ikke gjorde efter finanskrisen. Og herhjemme lige så. Her er alle jo enige om, at vi er nødt til at stimulere os vejen tilbage til noget, der minder om fuld beskæftigelse og vækst i den genopretning, der kommer efterfølgende.

Vi gør, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det tror jeg er mit korte svar
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Hvad ser du af værktøjer her – noget ekspansiv finanspolitik?

- Ja helt klart, i hvert fald. Jeg ser muligheder i på den ene side at koble nogle af de omstillingsbehov, vi har for klimaet og den grønne omstilling, med behovet for eksempelvis at investere i nye grønne job. Jeg ser muligheder for at koble den periode, vi måtte få, med de mange ledige, som vi af erfaring ved vil være folk med lave lønninger og korte uddannelser, og at få investeret i opkvalificering af lige præcis dem, så de står parat som bedre uddannede og mere produktive, når hjulene for alvor kommer i gang igen. Det gjorde vi jo ikke sidste gang, vel!

- Der gjorde vi bare ingenting. Vi skar i de menneskers ydelser, vi forringede efterlønnen og dagpengene, og vi skar ned på velfærden. Vi har en stor opgave i at sørge for, at hvis det her udmønter sig i en økonomisk krise, at den kriseløsning bliver både klogere og mere retfærdig.

Hvad vil du så sige til alle dem, der er blevet fyret eller har mistet deres indtægtsgrundlag på anden vis?

- Jeg vil sige til dem, at det her er en sundhedskrise, som vi ikke har kendt magen til i moderne tid i den globale økonomi, vi lever i. Derfor har den også nogle økonomiske konsekvenser på den længere bane. Vi kommer til at tage lige så kreative midler i brug, som vi har gjort under sundhedskrisen, til rent faktisk også at få det danske arbejdsmarked og dansk økonomi på fode igen.

Håber på V-formet, ikke L-formet krise

Set med dine øjne, hvordan kan genåbningen af Danmark så foregå?

- Vi gør, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det tror jeg er mit korte svar.

Dansk økonomi var jo i topform, inden krisen brød ud. Flere kommentatorer, heriblandt din tidligere partifælle og tidligere finansminister Bjarne Corydon, har argumenteret for, at grundstenene for, at I nu kan holde hånden under lønmodtagere og erhvervsliv, i høj grad skyldes de udbudsreformer, der blev gennemført i 2010’erne. Det er reformer, som du ikke har lagt skjul på, at du er modstander af, men har Corydon med flere ikke en pointe?

- Velfærdsstaten træder jo til nu, fordi den i sin grundtanke og sin konstruktion er så ualmindelig stærk. Jeg har svært ved at se, at det, der redder os i den nuværende situation, er, fordi man afskaffede og udfasede efterlønnen. I stedet kan man sige, at vi har gjort dansk økonomi holdbar pga. velfærdsforliget i sin tid. Det har helt sikkert spillet en rolle, men i forhold til de andre reformer har jeg umiddelbart svært ved at se en sammenhæng.

Skrækscenariet vil være en L-formet krise, altså en brat nedgang, hvor vi ikke rejser os igen
Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

Er det fordi, at prisen for de svageste har været for høj?

- Det var den jo i hvert fald på det tidspunkt, men jeg tror, at man kunne have nået nogle af de samme ting med nogle andre greb. Corydon gentager jo egentlig bare det, han altid siger, nemlig at vi kan løse alle problemer med arbejdsudbud.

- Men ja, det er rigtigt, at vi tidligere har løst mange problemer ved at øge arbejdsudbuddet. Men det, der er vores udfordring nu, er, at det er vanskeligt at blive ved med at finde på ting, med mindre at man skal blive ved med at hæve pensionsalderen markant eller skære markant i folks ret til eksempelvis dagpenge i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger. Så de værktøjer kan vi ikke bruge denne her gang i hvert fald.

Når du ser i krystalkuglen og tænker på et ønskescenarie for den nuværende krise – hvordan ser det så ud?

- At det her bliver en V-formet krise. Altså at vi får en lynhurtig nedgang efterfulgt af en lynhurtig optur. Skrækscenariet vil være en L-formet krise, altså en brat nedgang, hvor vi ikke rejser os igen. Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for, at vi rejser os igen meget hurtigt. 

LÆS OGSÅ: Danmarkskort: Sådan rammer coronaledigheden din kommune

- Men det bekymrer mig, hvordan krisen på meget, meget kort tid har haft store konsekvenser for rigtig mange menneskers arbejde og levebrød. Men omvendt ligger der også en enorm bekræftelse i, hvad man kan udrette med politik i forhold til at redde endnu fleres arbejde og levebrød. Hvis man er kreativ nok, siger Peter Hummelgaard.