20200317-130913-L-1920x1143we
Når man kun ser sine kollegaer på en skærm, går man glip af meget viden omkring arbejdspladsen. Det fortæller Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker (arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Første dage på jobbet under corona:
Vi ses online

18. jan. 2021 06.00
Det uformelle forsvinder, når vi kun møder vores kolleger på skærmen. På den måde går medarbejdere glip af både sammenhold, men også af meget vigtig viden. Det rammer især nyansatte hårdt, fortæller Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker.

Første dag på et nyt arbejde foregår sjældent uden sommerfugle i maven.

Hvordan er de nye kolleger, hvordan er chefen, og hvad forventes der af mig, er typiske spørgsmål, der bliver besvaret inden for de første par uger. Men under coronakrisen, hvor en stor del af danskerne arbejder hjemme, er det langt fra sikkert, at man får svar på de spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Kritik af kontrakter på Danmarks største testcenter: Ingen løn under sygdom

Ifølge tal fra Jobindsats var der i april og maj, altså under den første bølge af coronakrisen, omkring 100.000, der fik et nyt arbejde. En del af dem har derfor mødt deres kolleger for første gang på en skærm.

Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, fortæller, at selvom det naturligvis er lykkelige omstændigheder at have fået et arbejde i en tid, hvor mange har mistet det, så kan det også være forbundet med store udfordringer.

Eleverne fortæller, at de godt kan føle sig lidt alene, fordi de ikke har kolleger omkring sig. Flere har også fortalt, at det kan være svært at finde ud af de uskrevne regler, der er på en arbejdsplads
Pernille Nørgaard, organisation i HK Privat Nordjylland

- Hvis man ikke er en del af et kollegaskab, så kan man meget hurtigt føle sig isoleret og ensom. Det er især et problem for nyansatte, fordi de går glip af en masse information og viden, som man kun får, når man er fysisk sammen. Hvorimod ansatte, der har været længe på arbejdspladsen, nærmest kan føle det som en befrielse at få lov til at sidde derhjemme og koncentrere sig om deres kerneopgave.

Det kan Pernille Nørgaard, der er organisator i HK Privat Nordjylland, tale med om. Hun har ofte kontakt til elever, særligt inden for kontor, administration og økonomi, der har startet deres praktikperiode under coronakrisen.

- Eleverne fortæller, at de godt kan føle sig lidt alene, fordi de ikke har kolleger omkring sig. Flere har også fortalt, at det kan være svært at finde ud af de uskrevne regler, der er på en arbejdsplads, fordi de alle sammen sidder så spredt. De fleste føler dog, at de får den hjælp, de har brug for, men de kan godt føle, at hjælpen er lidt længere væk, fordi det ofte kræver, at man ringer til sin kollega eller leder i stedet for blot at tale sammen på arbejdspladsen.

Det uformelle forsvinder

Det er ikke kun, når det gælder information og viden, at kollegerne er vigtige:

- Undersøgelser viser, at kollegaskab er helt afgørende for vores trivsel på jobbet. Det er altid det, der scorer højt, når man spørger ind til, hvad der skaber arbejdsglæde og motivation. Der er endda undersøgelser, hvor godt kollegaskab vægter højere end lønnen, forklarer Thomas Bredgaard.

Professoren har samme med konsulentvirksomheden Discus undersøgt, hvordan arbejdslivet forandrede sig under første del af coronakrisen i foråret. De har både lavet spørgeskemaundersøgelser og interview med fem faggrupper blandt dem, der stadig går på arbejde, dem der arbejder hjemme og dem der er hjemsendte. En af konklusionerne i første delrapport er, at kollegaskabet har stor betydning.

Det bliver mere professionelt og formelt, og de uformelle samtaler og informationer forsvinder. Og det er ofte det, der er limen på vores arbejdsplads
Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

- Man opdager først, hvad man har, når det bliver taget fra en. Noget af det, vi så i vores første rapport var, at det bliver sværere at interagere med ens kolleger, når det skal foregå digitalt. Det bliver mere professionelt og formelt, og de uformelle samtaler og informationer forsvinder. Og det er ofte det, der er limen på vores arbejdsplads. Faktisk kan selv sladder og bagtaleri styrke kollegaskabet. 

- Mange, også dem der stadig møder op på deres arbejde, beskriver, at deres arbejdsplads er blevet kedeligere, fordi alle sociale arrangementer er blevet aflyst. Det betyder også, at de store arbejdsfællesskaber er blevet afløst af mere små fællesskaber.  

Ledelsen har et ansvar

Thomas Bredgaard fortæller også, at det kan være en udfordring, at man som nyansat ikke ved, hvordan man skal opføre sig på arbejdspladsen, når man ikke er fysisk til stede.

- Den implicitte viden omkring jargon, og hvad der er passende og upassende adfærd, går man glip af, når man ikke er til stede på jobbet. Ligesom det kan være svært at tolke, hvilke forventninger der er til ens præstation. Det kan også være sværere at spørge kolleger til råds, fordi det kræver, at man ringer eller sender en mail.

Det er utroligt vigtigt, at ledelsen er opmærksom på de udfordringer, som kommer af de nye digitale betingelser. Tommelfingerreglen er, at alt det, der normalt gælder for god ledelse, også gælder, når man arbejder hjemme
Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforskre Aalborg Universitet

Alle de udfordringer, der er forbundet med at være ansat og især nyansat, når alt arbejde foregår fra hjemmearbejdspladsen, stiller også krav til ledelsen.

- Det er utroligt vigtigt, at ledelsen er opmærksom på de udfordringer, som kommer af de nye digitale betingelser. Tommelfingerreglen er, at alt det, der normalt gælder for god ledelse, også gælder, når man arbejder hjemme. Lederen skal være synlig, kommunikere klart og tydeligt og være anerkendende.  

LÆS OGSÅ: Direktør giver kvindelige ansatte særligt frynsegode: 'Det burde ikke være dyrere at være kvinde end mand'

Arbejdsgruppen er netop ved at lægge sidste hånd på anden del af rapporten, hvor de undersøger, hvordan anden bølge af coronakrisen påvirker arbejdslivet. Og Thomas Bredgaard spår allerede, at der vil være en del forskelle fra første del af rapporten.

- Jeg tror, at de ansatte er markant mere påvirkede på deres mentale sundhed under anden del af coronabølgen. Hvor de under første del var meget mere optimistiske.

Nyansættelser under coronakrisen

2020:

Marts: 61.225

April: 50.640

Maj: 50.570

Til sammenligning var tallene således i 2019: 

Marts: 67.320

April: 70.474

Maj: 66.849

Kilde Jobindsats