20201127-104105-L-1920x1322we
- Der er en lang række virksomheder, som efter halvandet år med corona ser frem mod udsatte betalinger af moms og skat, som de også skal betale, og så kommer der sådan en ekstraregning oveni, siger adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Arbejdsgivere rystede:
Regeringen sender milliardstor coronaregning for elever og lærlinge

5. jul. 2021 07.54
Allerede næste år skal arbejdsgiverne betale en regning på 2,6 mia. kroner, som de har betalt for lidt i såkaldt AUB-bidrag til finansiering af udgifter til elever og lærlinge.

Offentlige og private arbejdsgivere kan se frem til en milliardregning for elever og lærlinge til næste år.

Regeringen vil nemlig lade det såkaldte AUB-bidrag stige med 2,6 mia. kr. i 2022, skriver Finans.

LÆS OGSÅ: Murermesters opråb går viralt: Hvorfor hylder vi ikke erhvervsskole-eleverne?

Med AUB-bidraget finansierer private og offentlige arbejdsgivere solidarisk hinandens udgifter til elever og lærlinge. Regeringen vil lade AUB-bidraget stige med 1.285 kr. pr. fuldtidsansat. Det svarer til en stigning på 55 pct. Og hos Dansk Arbejdsgiverforening er adm. direktør Jacob Holbraad rystet over så stor en regning, der kommer så kort tid efter coronakrisen.

- Der er en lang række virksomheder, som efter halvandet år med corona ser frem mod udsatte betalinger af moms og skat, som de også skal betale, og så kommer der sådan en ekstraregning oveni, siger han til Finans.

Milliardregningen kommer, fordi regeringen og arbejdsmarkedets parter i foråret indgik en trepartsaftale om et særligt løntilskud, der skulle sikre uddannelsespladser. Da corona lukkede landet ned, så det nemlig ud til, at antallet af elev- og lærepladser ville styrtdykke. Det endte dog med, at der sidste år var langt flere elever og lærlinge end ventet, hvilket gjorde aftalen om det særlige løntilskud meget dyrere. Og det er den regning, som arbejdsgiverne nu skal betale.

Jacob Holbraad medgiver, at arbejdsgiverne skal betale. Han efterspørger, at betalingerne i stedet for at skulle falde i et hug bliver spredt ud over nogle år.

Det har ikke været muligt for Finans at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men ministeriet henviser til et tidligere svar til Folketinget:

'Jeg har forståelse for, at virksomhederne kan finde bidragsforhøjelsen stor, men ifølge den model, der er beskrevet i Rigsrevisionens beretning, aftalt med arbejdsmarkedets parter og vedtaget ved lov, skal reguleringen for denne gæld gennemføres i det efterfølgende år for at sikre balance i AUB', lød det i den forbindelse fra ministeren.