Overenskomstforhandlingerne i 2018 for flere offentlige ansatte medførte, at mange gik på gaden i fælles demonstrationer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Coronakrisen udskyder forhandlinger om lærernes arbejdstid

22. apr, 11:07
Coronakrisen har gjort det vanskeligt at forhandle en aftale på plads om lærernes arbejdstid.

Forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) var sat til afslutte senest den 27. april.

Men på grund af coronakrisen er der sat en ny deadline for, hvornår forhandlingerne om lærernes arbejdstid skal være afsluttet.

Den nye deadline er 24. maj.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Målet med forhandlingerne er at indgå en ny aftale for lærernes arbejdstid. Forhandlingerne er en del af den aftale, som parterne indgik ved overenskomstforhandlinger i 2018.

Coronakrisen har dog gjort det nødvendigt for begge parter at bruge mange kræfter på at håndtere situationen, herunder i forbindelse med genåbningen, ligesom krisen også har ændret vilkårene for de interne processer, lyder det i meddelelsen.

Ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er det af praktiske årsager grundet coronakrisen, at forhandlingerne har fået en senere deadline.

- Vi har alle sammen været utrolig optaget af at få skolerne op at køre igen under coronakrisen. Vi havde i forvejen en meget stram tidsplan for forhandlingerne, siger han.

- Vi har også behov for løbende at være i kontakt og mødes med vores bagland, hvilket har været næsten umuligt de seneste par uger, siger han.

Han håber, at der kan landes en aftale indenfor den nye deadline.

Striden om arbejdstiden for lærerne går år tilbage. Lærernes arbejdstid er i øjeblikket reguleret ved et lovindgreb i 2013.

Den daværende SRSF-regering greb ind i konflikten mellem lærerne og kommunerne.

Der er siden blevet forsøgt at forhandle en aftale på plads mellem parterne. Det lykkedes dog hverken i 2015 eller 2018 at nå til enighed.

En af de afgørende forskelle mellem situationen før og efter lovindgrebet i 2013 er, at der ikke længere skelnes mellem typer af arbejdstid – for eksempel undervisning og forberedelse.

Lærerne har blandt andet været utilfredse med, at de har fået mindre tid til forberedelse, men flere undervisningstimer. Lærerne skal samtidig være på skolen i forberedelsestiden.

/ritzau/