Ny rapport: Coronakrisen rammer ikke-vestlige ­indvandreres jobs særligt hårdt

23. maj, 08:00
Efter år med faldende arbejdsløshed viser rapport, at coronakrisen sender tusinder af indvandrere ud i ledighed. Gruppen er hårdere ramt end etniske danskere

Coronakrisen har været streng ved arbejdsmarkedet. Virksomheder er gået konkurs, regeringen har uddelt hjælpepakker for flere hundrede milliarder kroner, og mere end 50.000 personer har meldt sig ledige, siden statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts valgte at lukke det meste af samfundet ned.

Nu viser helt nye tal, at især indvandrere og deres efterkommere er blevet særligt hårdt ramt af fyringer. På blot tre måneder er ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere skubbet to år tilbage.

Det fremgår ifølge Kristeligt Dagblad af en ny rapport fra Videnscenter for Integration, der får flere eksperter til at frygte for de skadevirkninger, covid-19 får på integrationen.

I februar, kort før coronakrisen satte ind, var ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere rekordlav efter år med økonomisk højkonjunktur og massivt politisk fokus på at få gruppen i arbejde – blandt andet ved hjælp af lave ydelser og indslusningsforløb.

Det gik endda så godt, at Kommunernes Landsforening i sit nyhedsbrev Momentum i februar jublende kunne fortælle, at ledigheden i gruppen var den laveste i 16 år.
Det slid er hurtigt forduftet, viser rapporten fra Videnscenter for Integration.

6000 flere ledige

Coronakrisen har skubbet 6000 flere ikke-vestlige indvandrere ind i ledighedskøen. Den samlede ledighed i gruppen er siden krisens begyndelse gået fra 6,6 til 8 procent. Blandt etniske danskere er den tilsvarende stigning i samme periode ét procentpoint – fra 3,6 til 4,6 procent.

Ifølge Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration og tidligere chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, er det ikke tilfældigt, at en krise som coronakrisen især rammer ikke-vestlige indvandrere hårdt.

- Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er generelt set dårligere uddannede og har ikke nødvendigvis de samme sprogfærdigheder, som etniske danskere har. I virksomheder er det den gruppe, som bliver hyret sidst og fyret først, siger han til Kristeligt Dagblad.