Birgitte Kafling på sit nye hjemmekontor. Foto: Privatfoto.

Coronakrisen har åbnet Birgittes øjne for hjemmearbejde: - Mit golf-handicap er blevet bedre

20. nov 2020, 06:00
Birgitte Kaflings modstand mod hjemmearbejde forsvandt, da to corona-hjemsendelser tvang hende til at indrette et ordentligt arbejdskontor i hjemmet. Hun hun fået mere fritid og slipper for myldretidstrafikken, men hun trækker en skarp grænse mellem arbejde og fritid ved indgangen til det forladte børneværelse, hvor hun 'møder' ind hver morgen.

- Jeg fandt ud af, hvor meget jeg hadede den tur. 

Birgitte Kafling griner lidt og fortsætter med resolut stemmeføring med at forklare, hvorfor hun på et halvt år gik fra at være indædt modstander af hjemmearbejde til at elske det. 

Den 55-årige nordsjællænder arbejder som konsulent hos Skattestyrelsen, og da Danmark lukkede ned for første gang i marts måned, da corona-pandemien ramte landet, var Birgitte Kafling og hendes kolleger på det første hold, som blev sendt hjem for at arbejde.

Det huede hende ikke.

- Før i tiden, når jeg arbejdede hjemmefra, fungerede it-systemerne ikke ordentligt. Jeg sad ikke godt, og jeg kunne ikke motivere mig selv, siger Birgitte Kafling.

Serie - Vis os dit hjemmekontor

Flere og flere danskere er i disse måneder tvunget til at arbejde hjemmefra på grund af risikoen for smittespredning af corona-virus og anbefalinger og krav fra regeringen. Men hvordan får vi indrettet os bedst muligt i privaten? I en ny interview-serie spørger A4 Arbejdsliv en række danskere med hvert deres bud på et top tunet hjemmekontor.

Der gik ikke mere end 14 dage, før hun fik ondt i ryggen og måtte en tur forbi fysioterapeuten.

- Jeg startede med at arbejde ved vores spisebord med en bærbar computer. Det gik hurtigt op for mig, at det ikke gik. Lyset var for dårligt, det var alt for mørkt, jeg sad for dårligt, og højden på bordet var forkert, siger Birgitte Kafling.

Da foråret var på vej, besluttede hun sig for at "skifte" hjemmearbejdsplads én gang til.

- Jeg måtte have noget lys, tænkte jeg. Så jeg satte mig ud i havestuen ved et opslåeligt festbord på en spisestuestol, så jeg kunne sidde og kigge på tulipanerne, siger hun. 

Tre gange flytning

Men computerskærmen var for lille, og den kontorstol, Birgitte Kafling købte hos Røde Kors for 125 kroner som en midlertidig løsning, kunne ikke rulle rundt, så hun måtte på den igen. 

- Efter halvanden måned hentede jeg simpelthen alt, hvad jeg havde på kontoret - to skærme, keyboard og docking-station - og håbede på, at jeg ikke skulle tilbage igen foreløbigt.

I august måned "flyttede" Birgitte Kafling arbejdsplads for tredje og sidste gang. 

- Vi har et børneværelse på 1. sal, som vi ikke har brugt til andet end pulterkammer, og der flyttede jeg op.

Først i september måned, da hun og kollegerne blev hjemsendt for anden gang på fuld tid, besluttede hun sig for at gå hele vejen.

- Jeg købte en hammerdyr kontorstol og et ordentligt hæve-sænkebord og indrettede mig professionelt, siger Birgitte Kafling.

Tag tyren ved hornene og indret dig ordentligt. Men husk også at "gå hjem" fra arbejde. Det er vigtigt for mig, at jeg kan føle, at jeg “går” på arbejde, når jeg sidder hjemme og arbejder. Det føler jeg nu, fordi jeg går på arbejde på 1. sal i vores hus
Birgitte Kafling, konsulent hos Skattestyrelsen

Det har hun ikke fortrudt. For selvom vejen var lang og bøvlet til et fuldt funktionelt hjemmekontor, har hun set Lyset. 

- Jeg skal ikke længere bruge halvanden times transporttid hver dag frem og tilbage fra Rungsted Kyst, hvor jeg bor, og til Taastrup, hvor jeg arbejder. I al den tid kunne jeg jo ikke arbejde i bilen og nøjes med at arbejde det mindre på selve arbejdspladsen, siger Birgitte Kafling.  

Hjemmearbejdet satte hende fri på en måde, hun ikke har prøvet før.

- I foråret kunne jeg møde på kontoret klokken 06.30, tjekke ud efter syv timer og gå på golfbanen klokken 13. Mit handicap blev også forbedret, siger hun og griner.  

I det store regnestykke trækker det kun fra, at hun savner kollegerne og den faglige sparring og samtalerne "hen over bordet".

Svært at lure ironi

Hun har heller ikke meget pænt at sige om de virtuelle møder, som har erstattet den fysiske kontakt på arbejdspladsen, for det er svært at lure ironi, hvis folk sidder og gemmer sig bag en computerskærm, forklarer hun.

- Folk bliver mindre forstående overfor hinanden på afstand, og mange tager deres billede af under de virtuelle møderne, så man ikke kan se deres ansigtsudtryk, siger hun.

Det betyder, at kollegerne ikke kan aflæse, om der bliver sagt noget andet, end det, der menes.

- Folk bliver irriteret på hinanden under møderne, fordi de ikke kan se det glimt i øjet, som der måske var hos kollegaen, siger Birgitte Kafling.

Hun bliver også frustreret over, at folk sidder og "putter" til møderne uden at sige noget.

- Jeg kan ikke se, om de måske sidder og vender øjne, og det synes jeg er irriterende. Hvis vi sad sammen til et fysisk møde, ville jeg kunne aflæse dem og fornemme, hvad de egentlig mener om en sag, siger Birgitte Kafling.

Husk at "gå" hjem

Hvad er dit bedste råd til alle dem, der i den nærmeste fremtid skal arbejde hjemme på fuld tid?

- Tag tyren ved hornene og indret dig ordentligt. Men husk også at "gå hjem" fra arbejde. Det er vigtigt for mig, at jeg kan føle, at jeg “går” på arbejde, når jeg sidder hjemme og arbejder. Det føler jeg nu, fordi jeg går på arbejde på 1. sal i vores hus.

Hvorfor er det vigtigt?

- Jeg tror, det er endnu sværere at administrere arbejdet, når du først har taget alt med hjem, så derfor besluttede jeg, at jeg ikke skal se på mit arbejde - altså computeren og sagsbunkerne på skrivebordet - når jeg holder fri.  Jeg lukker døren til værelset og går ned, og så går jeg ikke derop igen før dagen efter. Ellers tror jeg, at arbejdet kommer til at overtaget privatsfæren.

Har du selv oplevet det?

- Forleden havde jeg en søndag, hvor jeg var alene hjemme, og der tænkte jeg, at jeg da også lige kunne arbejde et par timer. Men nej - det ved Gud jeg da ikke kan!, siger hun.

Fast del af arbejdslivet

Birgitte Kafling håber dog, at tingene snart vender tilbage til det liv, vi kalder normalt, og at hun en dag om ikke så længe igen slipper for at holde alle møder virtuelt.

Men hun er bevidst om, at coronakrisen kommer til at præge hendes arbejdsliv i måneder og måske år frem i tiden.

- Man har hele tiden gået rundt med en idé om, at det holder op lige om lidt. En naiv idé om, at vi kommer tilbage til den gamle hverdag, siger hun.

Birgitte Kafling har derfor truffet en beslutning. 

- Jeg er blevet så glad for at arbejde hjemme, at hjemmearbejde fra nu af skal være en fast del af mit arbejdsliv. Jeg vil gerne arbejde hjemme et par dage om ugen fremover, siger hun.