På billedet ses en infektionsmedicinsk sygeplejerske på Hvidovre Hospital, der forbereder sig på at modtage coronasmittede. Særligt ressourcesvage vil blive ramt hårdt, mener professor i social medicin. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage'

11. apr, 07:55
GENPUBLICERING Coronapandemien kan ramme hamrende socialt skævt, for de lavere socialklasser er de mest udsatte, siger læge og professor i social medicin Rikke Lund. Hun opfordrer de ressourcestærke til at se ud over egen næsetip.

Kære læser

Denne artikel blev bragt første gang 16. marts.  I påskedagene gen-publicerer vi historier, som vores læsere har været særlig glade for. Artiklen er åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle coronakrise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

- Vi skal stå sammen ved at holde afstand, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i den tale onsdag aften, der for alvor fik alvoren til at gå op for nationen. Eller mere korrekt, dele af nationen.

Flere medier kan nemlig berette om danskere, der trodser sundhedsmyndighedernes anvisninger om at undgå forsamlinger, og som i stedet for tager på café, på bar og til fest. Det har fået Mette Frederiksen til at overveje yderligere restriktioner i måderne, vi omgås på, sagde hun på et pressemøde søndag.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti vil forbyde hospitalsbesøg

At folk, der måske ikke viser slemme symptomer, eller ikke er specielt bekymrede for at blive ramt af coronavirussen, blæser på smittebegrænsende tiltag, møder skarp kritik fra Rikke Lund, der er dr.med og professor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.

- Det er uansvarligt. De skal forstå, at de har et ansvar. Lige nu bliver det rigtig, rigtig tydeligt, at også dem med overskud er nødt til at begrænse tilværelsen. Det er vi nødt til nu for at beskytte de svageste, siger hun.

Corona rammer de svage hårdest

For selvom virussen ikke skelner mellem høj og lav, så kommer den alligevel til at ramme socialt skævt. Kigger man på de befolkningsgrupper, der vil blive hårdest ramt af svær sygdom og død, er det særligt dem i bunden af samfundet, der står for skud.

- Vi ved, at folk med kroniske sygdomme bliver ramt hårdere af coronavirusset. Der er en ulighed i det, for det er mere udbredt at lide af kroniske sygdomme blandt kortuddannede, ligesom de også har flere livsstilsygdomme og oftere flere kroniske sygdomme på én gang, siger Rikke Lund.

For et par dage siden var der også nogle, der syntes, at de ikke skulle aflyse deres skitur. Altså, hvad tænker de på?
Rikke Lund, dr.med og professor, afdeling for Social Medicin på KU

Ressourcestærke danskere fra de højere sociale klasser er generelt mere raske end de ressourcesvage, der i langt højere grad lider af kroniske tilstande som hjerte-lunge-sygdomme, sukkesyge, kræft, og sygdomme, der giver sænket immunforsvar. Hvor coronasmitte for mange raske vil resultere i milde symptomer og føles som almindelig influenza, kan det for kronisk syge blive et spørgsmål om liv eller død, fortæller professoren.

- Derfor er det ekstremt vigtigt at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, selvom vi ikke umiddelbart selv føler os i fare. Det er rigtig vigtigt at vi, uagtet vores egen mindre risiko, simpelthen efterlever det. For det kan få massive konsekvenser for den sociale ulighed – i overlevelse. Dødeligheden vil ramme skævt, siger hun.

En bekendt – som er en ung, rask akademiker – sagde til mig i weekenden, at han gerne ville risikere smitte, hvis det betød, at han kunne komme ud og drikke øl. Hvad synes du om det udsagn?

LÆS OGSÅ: Henstand på lån: Storbank vil komme coronaklemte kunder til undsætning

- Det lyder helt afsindig dumt. For et par dage siden var der også nogle, der syntes, at de ikke skulle aflyse deres skitur. Altså, hvad tænker de på? Det var endda personer med sundhedsuddannelser. Jeg var virkelig rystet.

Ressourcestærke unge saboterer myndighedernes Coronastrategi

I Østrig forbød man søndag forsamlinger på mere end fem personer for at begrænse smitterisikoen. I Danmark har myndighederne indtil videre nøjedes med kraftige anbefalinger, men der har i løbet af de seneste dage været flere eksempler på, at det kniber med at følge dem.

I et brev til elever og forældre på Gammel Hellerup Gymnasium, som A4 Arbejdsliv er kommet i besiddelse af, indskærper rektor Bjarne Edelskov Nielsen på det kraftigste, at visse elevers opførsel er helt uforenelig med de officielle retningslinjer og bør stoppes omgående.

LÆS OGSÅ: Restaurants svar på coronavirus: Spritter ned og åbner op for take away

-  Vi hører fra forskellige sider, at nogle elever arrangerer sommerhusture og andre fællesarrangementer. Det er vigtigt, at ALLE udviser fornuftig adfærd og ikke mødes i forsamlinger, til fester, i sommerhuse og på klubber, hvis Danmark skal smitten til livs, skriver gymnasierektoren.

Også i Vejle har rektoren på Rosborg Gymnasium & HF følt sig nødsaget til at gribe ind, og på Rigshospitalet i København har man modtaget patienter, der højst sandsynligt er blevet smittet med coronavirus efter at have deltaget i drukspillet 'beer pong'. Det fik professor Jens Lundgren fra Infektionsmedicinsk Afdeling til at kvittere med bemærkningen 'topmålet af tankeløshed' til TV2 Lorry.

På sociale medier er en form for 'bliv-hjemme-bevægelse' opstået, hvor danskere opfordrer hinanden til at holde sig indendøre og kun bevæge sig udenfor for at købe ind, under hashtag som #blivhjemme og det mere internationale #staythefuckhome.

Og det er der god fornuft i. Myndighedernes strategi består nemlig i at forsinke udbredelsen af virussen, så sundhedssystemet ikke overbelastes og bryder sammen. Men den strategi virker ikke, hvis ikke folk tager det alvorligt og overholder anbefalingerne, fortæller professor Rikke Lund.

Det er de ressourcestærke, der har haft overskud til at rejse på skiferie eller konference i Sydeuropa og vender tilbage og er smittede og så sidder på de sociale medier og kan fortælle, at det ikke er så slemt igen
Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

- Konsekvensen er, at smitten spredes meget hurtigt. Så kan du gå rundt som en relativt upåvirket, måske lidt småforkølet, person i gadebilledet. Du skal måske handle ind eller går på café og rører ved ting. Man regner med, at virussen kan overleve tre døgn på overflader. BANG, så har du lige taget den næste med i smittekæden, siger hun og tilføjer:

- Det kan ikke undgås, at smitten sker på den måde. Men man kan begrænse, hvor hurtigt det sker ved eksempelvis at sige: 'I den her weekend tager vi ikke ud og drikker øl'. Så kan man gå en tur med en meters afstand – man kan også tage øl med – men man skal ikke sidde inde i et lille lokale og smitte hinanden, lyder hendes råd.

Derfor har Rikke Lund ikke meget tilovers, når studerende, som hun også betragter som ressourcestærke, benytter de skole- og arbejdsfri dage til at skrue op for det sociale samvær i større forsamlinger.

- Som ung synes man vel, at man er udødelig. De skulle tage at kigge lidt ud over egen næstetip og indse, at det har stor betydning for en masse mennesker i det her samfund, at de efterlever de retningslinjer, der bliver udstedt, siger hun.

'Lad nu være med at ringe, hvis det ikke er alvorligt lige nu'

Rikke Lund, der til dagligt forsker og underviser medicinstuderende, påpeger også ulighed i et andet aspekt af viruskrisen, adgangen til information. Det bliver særlig relevant i en situation med en hastigt spredende ukendt virus, hvor telefonerne hos landets lægevagter er rødglødende. Ressourcesvage borgere kan nemlig have mere brug for telefonisk rådgivning end andre.

LÆS OGSÅ: Massivt pres på landets lægevagter: Ventetid på 45 minutter

- Myndighedernes opfordring lyder 'lad nu være med at ringe ind, hvis det ikke er alvorligt lige nu'. Der kan være folk, der giver op, fordi de venter for længe i kø. Man skal sikre, at dem, der virkelig har behovet, kan komme igennem, siger Rikke Lund.

Men forstår du ikke, hvis selv ressourcestærke mennesker er bekymrede?

- Helt bestemt. Jeg er da også selv bekymret – det tror jeg, vi alle er. Men ressourcerne i sundhedsvæsnet er ikke uendelige. Ressourcestærke kan altså finde sindssygt meget information på nettet, uden at man skal ringe til nogen. Men coronasmitte.dk (myndighedernes hjemmeside om virussen, red.) indeholder så meget tekst og information, at det ville kunne få en funktionel analfabet til at stå af. Derfor et muligheden for et telefonopkald her særligt vigtigt, siger professoren.

Netop de stærkes ansvar for at passe på de svage under en pandemikrise blev også fremhævet af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, da han informerede om myndighedernes strategi på et pressemøde onsdag i sidste uge.

Søren Brostrøm om de stærke og de svage

- Jeg tror, at det man skal være opmærksom på, er, at i starten er det de stærke og de raske, som bliver smittet, og som bærer smitten ind i landet. Det er de ressourcestærke, der har haft overskud til at rejse på skiferie eller konference i Sydeuropa og vender tilbage og er smittede og så sidder på de sociale medier og kan fortælle, at det ikke er så slemt igen, sagde Søren Brostrøm på pressemødet og fortsatte:

- Det er også en del af sandheden. Men vi skal være opmærksomme på, at når vi får smittespredning i vores land, så begynder vi at smitte folk, der ikke er så ressourcestærke – vores ældre, vores kroniske syge, som ikke har de samme ressourcer og samme forsvar mod sygdommen. Og så begynder vi at se alvorlig sygdom og desværre også dødsfald.

I Danmark skal vi være opmærksom på, at man må tåle nogle forhold som rask og ressourcestærk i det her samfund for at beskytte de svage, sagde han.