Corona-forvirring blandt ansatte på landets største arbejdsplads:
Uklart hvem der skal hjemsendes

20200624-151839-5-1920x1920we
Overborgmester Frank Jensen (S) i Københavns Kommune kritiseres fra flere kanter for ikke at træffe en beslutning om, hvem af kommunens ansatte der skal hjemsendes på grund af stigende corona-smittetal i hovedstadsområdet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
14. sep. 2020 06.10
I Københavns Kommune er de administrative medarbejdere frustrerede over, at der mangler klarhed omkring, hvem der skal sendes hjem og arbejde på grund af stigende corona-smittetal i kommunen. HK efterlyser beslutning fra overborgmester Frank Jensen (S).

På landets største arbejdsplads, Københavns Kommune, har de ansatte, der udfører administrativt arbejde, svært ved at gennemskue, hvorfor nogle kolleger skal blive og arbejde, mens andre sendes hjem.

Forvirringen er opstået i kølvandet på Sundhedsministeriets udmelding mandag, hvor ministeriet udsendte en officiel opfordring 'til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlig og private arbejdspladser' til 17 kommuner i hovedstadsområdet, heriblandt Københavns Kommune, og Odense Kommune, hvor corona-smittetallet er steget i den seneste uges tid.

Siden har forvaltningerne i Københavns Kommune udsendt hver deres instrukser til deres ansatte om hjemmearbejde, men uden en fælles, klar linje, fremgår det af interne mails fra fem forvaltninger, som A4 Arbejdsliv har fået indsigt i.

LÆS OGSÅ: 701 kvinder støtter Sofie Linde: 'Det sker stadig'

Glemt kodeord