20210121-112237-3-1920x1280we__1_
Cirka 761.100 fuldtidspersoner modtog offentlig forsørgelse i fjerde kvartal af 2020. Det er stort set det samme antal som kvartalet før. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

'En ærgerlig udvikling':
Flere på offentligt forsørgelse

18. mar. 2021 09.02
Antal offentligt forsørgede var stort set det samme i tredje og fjerde kvartal 2020. Over året steg det dog.

Det gav en stor stigning i antallet af personer på offentligt forsørgelse, da corona sidste år ramte Danmark, og samfundet blev lukket ned.

Som året skred frem faldt antallet en smule, men epidemiens anden bølge i slutningen af året satte en stopper for genopretningen.

I fjerde kvartal af 2020 var antallet af offentligt forsørgede på cirka 761.100 personer, hvilket var stort set det samme som i kvartalet før.

- Vi blev desværre ramt af anden bølge af corona, og det har bremset den genopretning, der var i gang i tredje kvartal, forklarer cheføkonom Erik Bjørsted, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Statistikken dækker for eksempel over personer på førtidspension og dagpenge. Personer på SU og folkepension tæller ikke med i statistikken.

Facit for året blev ifølge økonomen en stigning på 52.000, hvis det udregnes som årsgennemsnit. Det er den højeste stigning på et år siden finanskrisen.

Stigningen skyldes, at der kom flere ledige under krisen, og at der blev lettere adgang til at få sygedagpenge, fortæller Erik Bjørsted.

Samtidig er pensionsalderen fra 2019 også sat op til 65 år fra 64 år, hvilket også er med til at løfte tallet.

Antallet af offentligt forsørgede er dog ikke et bekymrende højt tal, vurderer Erik Bjørsted. Inden krisen var der nemlig et relativt lavt antallet rent historisk, fortæller han.

- Går vi tilbage til finanskrisen, var der omkring 840.000, så det er i sig selv ikke bekymrende højt.

- Men det er selvfølgelig en ærgerlig udvikling, for inden krisen havde vi held til at få nogle af de her grupper på kanten af arbejdsmarkedet i job. Den udfordring bliver vanskeligere, mener han.

Han tør ikke spå om, hvornår vi er tilbage på det niveau, som blev set inden corona:

- Det vil tage noget tid, mit bedste bud er at beskæftigelsen - altså hvor mange som er i arbejde - vil være nogenlunde tilbage på niveauet før krisen i starten af 2022.

- Derfra går der noget tid, før vi se, at de her grupper på kanten af arbejdsmarkedet er i job igen, lyder det fra økonomen.

/ritzau/