Chefredaktør et år efter valget: Mette Frederiksen står endnu stærkere

5. jun, 17:20

Grundlovsdag er altid en god dag at gøre brættet op. Så det gør vores politikere - ikke mindst et år efter seneste valg, der betød et skifte fra Lars til Mette. Fra blå til rød. Fra en dysfunktionel VLAK-regering til en ren S-regering, der står historisk stærkt 5. juni 2020.

For tre måneder siden var der ifølge målingerne stabilt, omend ikke enormt flertal til regeringsblokken. Efter corona-nedlukningen og midt i en stigende genåbning synes Mette Frederiksen og Socialdemokratiet at have vundet dramatisk flere vælgere ifølge alle målinger. En tilslutning på 34-35 procent af stemmerne og et samlet  mandat grundlag på omkring 100 til rød blok ses jævnligt i målingerne nu her.

Forventeligt i en krisetid? Ja, men hvad skal statsministeren begå af fejl for at sætte den øgede popularitet over styr. Hvad kan en forpjusket blå blok gøre for ikke at fortsætte som statister i et for danske standarder uset parlamentarisk "one woman show"?

Så længe staten betaler, ingen kvaler! Groft sagt, men det er let nok at være politiker, når hjælpepakker og kompensationsordninger holder hånden under danskerne. Som til gengæld kvitterer for en driftsikker og tydelig ledelse under en overrumplende og uberegnelig sundhedskrise.

Der vil blive botaniseret i, hvem sagde hvad og hvornår. Kunne Mette Frederiksen have gjort andet end at være meget forsigtig? Ja, og det tager vi alle med os som læring - skulle en bølge to ramme os.

At gå fra lønkompensation til kickstart af udvalgte dele af vores samfundsøkonomi bliver en vanskelig og politisk besværlig rejse
Nicolai Kampmann

Har sundhedsmyndighederne været mere sindet på et "åbent samfund" under krisen end den forsigtige regering? Det tyder det på. Men danskerne har anerkendt sundhedsfaren, og der er ingen, der har noget at sætte nedlukningen på.

Hvordan økonomien nu udvikler sig den kommende tid, bliver afgørende for, om opbakningen til statsministren bider sig fast. At gå fra lønkompensation til kickstart af udvalgte dele af vores samfundsøkonomi bliver en vanskelig og politisk besværlig rejse. Der står mange arbejdspladser på spil. Finansminister Nicolai Wammen får brug for at bygge en bred koalition på Christiansborg og med de store interesse-organisationer for at skabe varig optimisme.

Hvis dansk økonomi og de mistede arbejdspladser kommer retur i en V-formet kurve, er det svært at være i opposition. Ikke, at Jakob Ellemann og co. håber det går dårligt, men Venstres formand er en del bagud på lederskabs-kontoen.

Den, der påpeger det med overraskende intensitet, er Pernille Vermund. De Nye Borgerlige står for blå bloks bedste bud på en optur. Den fremgang synes at komme på bekostning af Dansk Folkeparti og muligvis udlændinge-skeptiske Venstre-vælgere, der anser Instruks-kommissionen med Inger Støjberg i hovedrollen som en person-forfølgelse.

Få tror på en Rigsretssag mod Venstres næstformand. Hun får størst opbakning fra Pernille Vermund og Nye Borgerlige - til trods for en i bedste fald massiv vildledning af befolkningen fra Støjbergs side. I sit forsvar i den ret kringlede instruks-sag har den tidligere udlændinge- og integrationsminister argumenteret for, at der findes den politiske kommunikation - og så den, der juridisk gælder.

En interessant sondring, som forbløffende mange vælger at støtte gennem Nye Borgerliges underskriftindsamling. Her er det svært for Venstres formand at få de Ellemanske grimasser til at passe.

Grundlovsdag tonede Kristian Thulesen Dahl klart nej til EU-flag. Det har der været tilløb til længe - måske for at finde noget kant i den blå blok. Standpunktet gør det ikke lettere for Ellemann at samle et blåt projekt, men nu nede under 7 procent i målingerne, må DFs nationale profil skærpes og de interne skærmydsler dæmpes.

Her er det svært for Venstres formand at få de Ellemanske grimasser til at passe.
Nicolai Kampmann

Jakob Ellemann og den radikale Morten Østergaard synes at pleje et godt forhold. Men det er svært at tro, at Østergaard gør alvor af trusler om at vælte regeringen på grund af langsommelighed med klima-aftaler eller for fedtet grænse-åbning.

Det er mere sandsynligt, at Mette Frederiksen snart præsenterer et bud på at indfrie løftet om tidlig pension til Arne, der "kun" koster 3 mia. kroner. Peanuts ift. de beløb, der ruller ud af statskassen i corona-krisen. Jeg vil gerne se Kristian Thulesen Dahl sige nej til en forbedring for et kerne-segment i vælgergruppen og møde danskerne og Mette Frederiksen i en valgkamp på det tema. Med de aktuelle meningsmålinger som afsæt. Av, av!

Corona-krisen har dramatisk og overvældende defineret styrkeforholdene i dansk politik. Den regning, der skal samles op, kommer til at diktere resten af regerings-perioden. Ingen - udover statsministeren selv - synes at have en interesse i at gøre den kortere end de normale fire år. Fristende må det være for Socialdemokratiet at se, hvor hårdt man kan trykke Dansk Folkeparti på pensions-spørgsmålet for nedslidte.

Socialdemokratiet driver politik på en helt anden måde end Helle Thornings samspilsramte regering fra 2011 til 2015 formåede. Det er sikkert politisk håndværk.
Nicolai Kampmann

Mange aktører udtrykker frustration over en centralistisk regering, der ikke fedter med oplysningerne. En regering, der - ifølge fagbevægelsen - må give mere i dagpenge til Bjarne udover at give ret til tidlig pension til Arne. Og som kan se frem til en kringlet finanslov-runde i slutningen af året. De mange milliarder, der i disse uger går til danskere og virksomheder, skal snart hentes ind.

De udfordringer erkendt: Socialdemokratiet driver politik på en helt anden måde end Helle Thornings samspilsramte regering fra 2011 til 2015 formåede. Det er sikkert politisk håndværk. Selv når meningsmålingerne en dag må vige for Mette Frederiksen, har hun i de seneste måneder under stort pres demonstreret lederskab i tråd med danskernes brede forventning og accept. Det indtryk forsvinder nok ikke lige med det samme.