FH-cheføkonom: Det afgørende er, at politikerne har lært af finanskrisen

25. mar, 12:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

MANGE VIRKSOMHEDER herhjemme har set ordrebogen svinde ind til ingenting over natten. Ikke på grund af stor mangel på efterspørgsel, men fordi markedet for hoteller, restauranter, biografer, luftfart m.fl. er forsvundet som dug for solen i bestræbelserne på at bekæmpe smittespredningen af COVID-19.

LÆS OGSÅ: Voldsomme tal - så mange danskere meldte sig ledige i går

Lande over hele verden tager lignende initiativer, så eksporten er også i stigende grad kommet under pres.

På den måde adskiller coronakrisen sig fra andre kriser, hvor de udløsende faktorer typisk har været ubalancer på boligmarkedet, arbejdsmarkedet eller i det finansielle system.

Det afgørende er samtidig, at politikerne både herhjemme og i udlandet har lært af finanskrisen. Vi kan ikke spare os ud af krisen. Vi skal løfte i fælles flok
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, FH

Når det kommer til at vurdere krisens dybde og varighed, er vi derfor i ukendt terræn. Usikkerheden er med andre ord meget stor, når det kommer til at skønne over de samlede økonomiske effekter af coronaudbruddet.

DER ER TO HELT CENTRALE elementer på spil i vurderingen af de samlede økonomiske effekter.

For det første omfanget og længden af udbruddet både i Danmark og på verdensplan, og for det andet de økonomisk-politiske håndtag, der tages i brug og virkningen heraf.

LÆS OGSÅ: Fra call center til akut hjælp i hjemmeplejen: Corona vender op og ned på alt for AMR'erne Tina og Lene

Flere forskellige scenarier kan udspille sig. Et, hvor dansk økonomi bliver ramt hårdt, men midlertidigt og herefter hurtigt kommer sig igen – en såkaldt V-udvikling. Et andet scenarie, hvor økonomien vil være påvirket i længere tid, inden den langsomt genoprettes – en såkaldt U-udvikling. Og et tredje scenarie, hvor det i værste fald kan ende med, at dansk økonomi ikke kommer tilbage på sporet i overskuelig fremtid – en såkaldt L-udvikling.

Der er endnu kun få økonomiske nøgletal til rådighed, der kan vise effekterne af virusudbruddet. Det samlede antal tilmeldte ledige er steget mærkbart, og antallet af nyopslåede stillinger er faldet betydeligt. Samtidig viser Danmarks Statistiks data for forbrugertilliden en mærkbar nedgang. Det viser entydigt, at COViD-19 allerede har sat sine tydelige spor i dansk økonomi.

Derudover er der tegn på, at trepartsaftalens midlertidige lønkompensationsmodel, hvor medarbejderne sendes hjem med fuld løn, bliver brugt af en lang række virksomheder.

Den enorme usikkerhed gør det særdeles vanskeligt at sætte et konkret tal på, hvor meget BNP-væksten bliver berørt. Den foreløbige konklusion er dog, at aktiviteten i marts måned ligger på et mærkbart lavere niveau end året før. Og med forlængelsen af nedlukningen til efter påske vil det samme gøre sig gældende i april.

Dansk økonomi har dermed taget hul på første del af V’et, og alt peger i retning af, at vi taler om et dybt V.

LÆS OGSÅ: Forud for coronakrise: Største offentlige overskud siden 2007

Det er derfor meget positivt, at regeringen hurtigt har iværksat en lang række målrettede initiativer for at afbøde de negative virkninger, som coronaepidemien har på dansk økonomi og arbejdsmarkedet, så vi hurtigst muligt kan tage hul på anden del af V’et.

DET AFGØRENDE ER samtidig, at politikerne både herhjemme og i udlandet har lært af finanskrisen. Vi kan ikke spare os ud af krisen. Vi skal løfte i fælles flok. Der er en bred erkendelse af, at vi ikke kan belave os på pengepolitikken. Det er finanspolitikken, der skal i spil denne gang for fuld udblæsning.

Vi har sunde offentlige finanser, og dermed plads til at bruge finanspolitikken yderligere i denne ekstraordinære situation
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, FH

Europa-Kommissionen har i fredags for første gang nogensinde aktiveret den såkaldte 'general escape'-klausul, som betyder, at medlemslandene ikke er bundet af EU’s budgetregler under coronakrisen. De kan dermed pumpe så mange midler ind i økonomien, som der er behov for.

Finansministeriet vurderer desuden, at der er tale om engangsudgifter relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, som kan afholdes uden konsekvenser for budgetlovens underskudsgrænse. Det skyldes, at sådanne udgifter ikke påvirker den strukturelle saldo, men alene den faktiske saldo og statens likviditet.

Danmark er derfor ikke ene om at bruge den store finanspolitiske kanon. Det gør både mindre og større lande rundt om i verden.

VI VED IKKE, HVORNÅR krisen slipper taget igen. Hjælpepakkerne skal have lov at virke. Men der er et stærkt behov for at forberede flere finanspolitiske tiltag, der hurtigt kan trækkes op af skuffen, i takt med at behovet måtte vise sig. Vi har sunde offentlige finanser, og dermed plads til at bruge finanspolitikken yderligere i denne ekstraordinære situation.

LÆS OGSÅ: Senioranalytiker: Mødre bliver hjemme ved syge børn: Er det derfor, de tjener mindre?

Det gælder ikke mindst tiltag, som vil have en forholdsvis stor og hurtig beskæftigelseseffekt, f.eks. offentlige investeringer i infrastruktur eller boligrenovering, hvor det vil give god mening at have den grønne omstilling for øje. Derudover er der behov for finanspolitiske tiltag, som kan iværksættes for at sikre, at der skabes en bæredygtig vækst og grøn omstilling på længere sigt, f.eks. offentlige investeringer i forskning og innovation samt opkvalificering og uddannelse. Og så er der brug for et robust dagpengesystem, så vi holder fast i trygheden på arbejdsmarkedet.

Med vores robuste udgangspunkt, de politiske tiltag, der allerede er taget, og den vilje til fortsat politisk handling, der er tilkendegivet over en bred kam, er det mest sandsynlige scenarie på nuværende tidspunkt, at vi ender et sted mellem V og U. Med andre ord en midlertidig og dyb nedgang i væksten, hvor dansk økonomi kommer ud på den anden side uden at være ramt af en længerevarende økonomisk krise.

Dansk økonomi er hårdt ramt. Vi kommer til at se langt flere ledige i de kommende måneder, og vi må forvente negativ vækst i 2020, men det er vigtigt at understrege, at der er stor usikkerhed om udviklingen.