20050919-200737-4-1920x1284we
Ansatte på blandt andet restauranter og hoteller er ofte på nultimerskontrakter, men Ceveas kortlægning af omfanget har fået en del kritik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Cevea svarer igen:
Tages kritikken alvorligt, bliver facit det samme

23. sep. 2021 06.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
En analyse fra tænketanken Cevea om ansatte på nultimerskontrakter vakte opsigt, både for sine resultater og fordi flere eksperter kritiserede metoden. Her forsvarer Cevea sine konklusioner.

Torsdag den 16. september viderebragte A4 Arbejdsliv Berlingskes kritik af Ceveas nye undersøgelse af omfanget af såkaldte 0-timers-kontrakter i Danmark.

IFØLGE KRITIKKEN ER VORES ESTIMAT PÅ 300.000 PERSONER både ”alt for højt” og ”skyder over målet”. Som forklaret på vores hjemmeside, mener vi, at kritikken rammer ved siden af. For selv hvis vi tager kritikken for gode varer og tilpasser regnestykket efter samtlige kritikpunkter, er konklusionen den samme – der er ca. 300.000 mennesker i Danmark, der har et job, hvor de hverken er garanteret et bestemt antal timer eller en fast løn.

Hvis man tager alle eksperters ord for pålydende, er man også nødt til at vurdere, hvilken betydning de har. Samlet rykker de lige præcis… ingenting
Tænketanken Cevea

Lad os gennemgå regnestykket:

En del af kritikken er simpelthen forkert – blandt andet er påstanden, at både selvstændige, solo-selvstændige, fleksjobbere og lærlinge indgår i vores opgørelse over 0-timers-ansatte. Det gør de ikke, så det kan ikke påvirke beregningen.

LÆS OGSÅ: 300.000 arbejder på nul-timers-kontrakter i Danmark, mener tænketank: Eksperter er kritiske

Kritikken er yderligere, at der indgår freelancere og ansatte uden en ansættelseskontrakt i opgørelsen, og det er til gengæld rigtigt. Både freelancere uden egen virksomhed og ansatte uden en kontrakt er medregnet, hvis de hverken er garanteret arbejdstimer eller fast løn i deres job. Disse grupper bør efter vores bedste vurdering medregnes, men okay, vi følger eksperternes råd – vi tager dem ud af regnestykket.

Man bruger ofte “vægte” i spørgeskemaundersøgelser for at sikre, at stikprøven afspejler befolkningen. En af de citerede eksperter påpeger, at det er overflødigt at vægte for partivalg – vi burde i stedet have vægtet datamaterialet efter uddannelsesniveau. Det kan man sagtens argumentere for. Så ud med parti og ind med uddannelse i vægtene.

I REGNESTYKKET TAGER VI NU HØJDE FOR ALLE EKSPERTERNES KRITIKPUNKTER: Vi udelader freelancere og ansatte uden kontrakt, vi dropper vægtningen efter partivalg, og vi tilføjer en vægtning efter uddannelse. Estimatet bliver nu 10,7 pct. af alle beskæftigede. Vores bud i analysen var 10,6 pct. Begge estimater svarer til knap 300.000 personer.

I analysen opgør vi både omfanget af 0-timers-ansatte blandt ”alle beskæftigede” og blandt dem, som har arbejde som deres ”primære beskæftigelse”. Når vi ikke regner studerende mv. med, estimerer vi i rapporten, at 5,3 pct. blandt dem med primær beskæftigelse er 0-timers-ansatte. Hvis vi retter os efter alle kritikpunkterne og laver det nye regnestykke, bliver tallet 6,4 pct. Det svarer til lidt over 150.000 personer.

LÆS OGSÅ: 300.000 arbejder på nul-timers-kontrakter i Danmark: - En gave for arbejdsgiverne

Som i enhver anden undersøgelse er der selvfølgelig en vis statistisk usikkerhed forbundet med vores estimater. For estimatet på de 300.000 er usikkerheden +/- 2 pct. I Berlingskes artikel påpeger en af eksperterne, at usikkerheden bliver for stor, når vi fordeler svarene ud på alderskategorier. Det er korrekt, at usikkerheden bliver større, men i alle vores underopdelinger har vi taget højde for den statistiske usikkerhed.

VI UDTALER OS KUN OM FORSKELLE, som er statistisk signifikante. Når vi eksempelvis viser, at unge og ufaglærte oftere er på 0-timers-kontrakter, er det naturligvis en forskel, som er statistisk signifikant.

Berlingske og dernæst A4 sår tvivl om pålideligheden af Ceveas analyse. Det gør de med henvisning til nogle ekspertudtalelser, som peger i forskellige retninger. Hvis man tager alle eksperters ord for pålydende, er man også nødt til at vurdere, hvilken betydning de har. Og samlet rykker de lige præcis… ingenting.

Når regnebrættet gøres op, ender vi igen på, at omtrent 300.000 danskere arbejder på en 0-timers-kontrakt