Peter Hummelgaard (S) kan får svært ved at tilbagerulle en forhøjet dagpengesats, mener Mads Lundby Hansen fra Cepos. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Cepos: 3F misbruger coronakrise til at indføre højere dagpenge

24. mar, 06:00
Cheføkonom i Cepos frygter, at et 'coronatillæg' ikke kan rulles tilbage igen, når først det er gennemført. Og det er i virkeligheden planen bag 3F's forslag om en midlertidig dagpengesats på 25.000 kr., mener Mads Lundby Hansen.

Kære læser

Denne artikel har vi åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle corona-krise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Arbejdsløse bliver hårdt ramt af den krisesituation, landet befinder sig i, og derfor bør man indføre et midlertidigt 'coronatillæg', der hæver dagpengesatsen til ca. 25.000 kroner.

Sådan lød udspillet fra Per Christensen, forbundsformand for landets største fagforening 3F, i et interview med A4 Arbejdsliv søndag.

LÆS OGSÅ: SF er klar til at indføre 'coronatillæg' til dagpengene

Forslaget om et tre måneders coronatillæg til dagpengemodtagere er blevet godt modtaget af Enhedslisten og SF, hvorimod Liberal Alliance har kritiseret forslaget for at slå hul i de offentlige pengekasser og medføre stor vækst i antallet af arbejdsløse.

Den analyse deler man i den liberale tænketank CEPOS, hvor cheføkonom Mads Lundby Hansen er stærkt bekymret.

Han tror nemlig ikke, at en forhøjelse af dagpengesatsen bliver midlertidig.

- Jeg er bange for, at man ikke får sat den ydelse ned igen. Fagbevægelsen har gennem et par år ført en kraftig kampagne for at få øget dagpengene, fordi de ikke mener, at kompensationsgraden er stor nok. Jeg frygter, at hvis man gennemfører forslaget, så bliver det ualmindelig svært for Peter Hummelgaard (beskæftigelsesminister, red.) at rulle det tilbage, siger cheføkonomen.

Tror ikke på, hvad 3F-formand siger

Logikken er, at det midlertidige tillæg til dagpengesatsen vil fungere som en rambuk, og når først muren er faldet, er der ingen vej tilbage.

Ifølge Mads Lundby Hansen skyldes det, at den socialdemokratiske beskæftigelsesminister er venligt stemt over for fagforeningerne og vil have svært ved at afskaffe tillæget igen, hvis han kommer under pres fra en samlet fagbevægelse, der har kæmpet for højere dagpenge i årevis.

- Jeg tror, at det er helt bevidst, at regeringens hjælpepakker ikke har indeholdt en højere dagpengesats.  Regeringen kunne se, at man på længere sigt ville gøre det svært for sig selv, fordi man vil komme ud i en kamp med fagbevægelsen, når man vil sætte ydelserne ned igen, siger Mads Lundby Hansen.

LÆS OGSÅ: Voldsomme tal: Over 22.000 danskere melder sig ledige på én uge

Derfor skal 3F's udspil ses som et led i en strategisk plan for at forøge dagpengesatsen permanent, mener cheføkonomen.

- Det ser ud som om, at 3F vil udnytte krisen til at få gennemført en af deres mærkesager. 3F ser nu muligheden for at få deres kæphest – højere dagpenge – ind ad bagvejen, og jeg synes egentlig, man misbruger den her krise til det. Det synes jeg ikke er så kønt, siger han.

Men 3F-formanden Per Christensen understreger jo selv, at det er en midlertidig nødforanstaltning i en krisesituation, og ’at coronatillæget’ skal ophøre efter tre måneder. Det tror du ikke på?

- Nej. Jeg har en forventning om, at når krisen er overstået, vil Per Christensen og andre i fagbevægelsen opfordre til, at man ikke ruller dagpengesatsen tilbage igen. I hvert fald vil de opfordre til, at reduktionen bliver mindre end forhøjelsen, siger Mads Lundby Hansen.

A4 Arbejdsliv har forsøgt at få en kommentar fra Per Christensen, men 3F er ikke vendt tilbage inden deadline.

Fagbevægelsen kæmper mod Thornings dagpengelov

Mads Lundby Hansen, der også er vicedirektør i Cepos, henviser til den daværende S-SF-R-regerings skatteaftale fra 2012, der indeholdt en såkaldt 'mindreregulering' af dagpengene på 0,75 pct., derfor stiger langsommere end lønudviklingen.

Det har fået fagbevægelsen til at kritisere det, man mener er en ’udhuling’ af dagpengesystemet. I 2018 beregnede Det Økonomiske Råd, at dagpengemes kompensationsgrad i 1980 udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I 2025 vil satsen udgøre 44 procent.

Man siger jo ikke til virksomhederne, at vi ikke tør give dem en midlertidig lønkompensationsordning, fordi den aldrig forsvinder igen
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF

Den udvikling fik i januar landets tre største fagforbund, 3F, HK og FOA, til at affyre en bredside af kritik mod Christianborg, hvor de anklagede den socialdemokratiske regering for at vende det blinde øje til dagpengespørgsmålet.

Det var en reaktion på, at Peter Hummelgaard i Politiken afviste, at det var en prioritet for regeringen at tilbagerulle Thorning-regeringens mindreregulering. Per Christensen brugte dengang ordet 'katastrofe'.

Med det in mente regner cheføkonomen ikke med, at 3F og de øvrige fagforbund vil lade regeringen skrue dagpengesatsen tilbage til niveauet før coronakrisen, hvis satsen først er blevet sat op. 

- Som minimum vil jeg forvente, at fagbevægelsen siger, at nu hvor vi har sat dagpengene op og skal til at sætte dem ned igen, skulle vi så ikke nøjes med at sætte dem ned til det niveau, der gjaldt, før Helle Thorning-Schmidt indførte mindreregulering af dagpengene. Det er det scenarie, jeg ser for mig, siger Mads Lundby Hansen.

Karsten Hønge: Jeg giver ikke fem flade ører

Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF) fortalte i går til A4 Arbejdsliv, at SF er meget åbne for at diskutere en midlertidig forhøjelse af dagpengesatsen, selvom han ikke vi lægge sig fast på en konkret model. Han henviste til, at SF selv har stillet forslag om en 25 pct. forhøjelse af dagpengesatsen de to første måneder af ledighedsperiden - et forslag, der blev stillet inden coronakrisen.

A4 Arbejdsliv har spurgt SF's beskæftigelsesordfører, om coronatillægget ikke bare er en måde snige en forhøjelse af dagpengesatsen ind, der bliver svær at afskaffe igen, præcis som Mads Lundby Hansen beskriver det.

- Man siger jo ikke til virksomhederne, at vi ikke tør give dem en midlertidig lønkompensationsordning, fordi den aldrig forsvinder igen. Det kan virksomhedsejerne jo godt regne ud - og det kan arbejdsløse altså også. Derfor giver jeg ikke fem flade øre for Cepos’ vurdering, siger Karsten Hønge.