Britisk variant spreder sig i Danmark

Test_tagning_Niels_Christian_Vilmann_RS
Antallet af smittetilfælde med den britiske variant af covid-19 i Danmark er steget til 464 fra 383 onsdag, som var seneste opgørelse. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann Ritzau/Scanpix
TEMA: Corona i Danmark
22. jan. 2021 14.36
Den britiske covid-19-variant viser sig i 7 procent af analyserede positive prøver i uge 2 mod 4,1 ugen før.

Den mere smitsomme britiske variant har spredt sig yderligere i Danmark.

Antallet af smittetilfælde med den britiske variant af covid-19 i Danmark er steget til 464 fra 383 onsdag, som var seneste opgørelse. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er et vist efterslæb på tallene for den britiske variant, fordi det tager op mod en uge at analysere de positive prøver for, præcis hvilken variant de stammer fra.

Derfor løber tallene kun til og med søndag 17. januar.

Glemt kodeord