Myte eller ej:
Er det virkelig så svært at lave beskæftigelse i kommunerne?

R__dm__nd3
Kristian Würtz, beskæftigelsesrådmand i Aarhus (S), Mai-Britt Iversen, beskæftigelsesrådmand i Aalborg (S) og Brian Dybro, beskæftigelsesrådmand i Odense (SF). Foto: Pressefotos fra kommunerne
10. nov. 2021 06.00
Da Niko Grünfeld i 2017 takkede nej til posten som beskæftigelsesborgmester, satte det fokus på, hvor svært et område beskæftigelse er på kommunalt plan.

Hvis du har været ledig, så ved du, at der er en række krav, du skal overholde for at få dine dagpenge eller kontanthjælp: Du skal skrive jobansøgninger, opdatere din joblog og jævnligt deltage i møder i dit jobcenter eller a-kasse. Det gælder uanset, om du er ledig i Hjørring, Silkeborg eller København. 

LÆS OGSÅ: SF vil sætte de ledige fri: Jobcentret er blevet en pølsefabrik

Så du tænker måske, at reguleringen fra staten på beskæftigelsesområdet er så stram, at det kan være ligegyldigt, hvem der bliver valgt til at være øverste politiske ansvarlige i de forskellige kommuner efter kommunalvalget 16. november.

Vurderingen fra Niko Grünfeld, der som Alternativets spidskandidat i 2017 fik nok stemmer til at sætte sig i beskæftigelsesborgmesterstolen i København, var i hvert fald, at han ville få mere ud af posten som kulturborgmester - en overraskende beslutning, der i sin tid modtog kritik og skabte debat om, hvad man kan som ansvarlig for beskæftigelse i en kommune.

Glemt kodeord