Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortalte på et pressemøde i Finansministeriet torsdag om nye økonomiske initiativer, der blandt andet hjælper danske arbejdsgivere. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsesminister får opbakning til særlov: 'Helt ekstraordinær situation'

13. mar, 21:04
Der er bred politisk opbakning til den midlertidige lov, der skal gøre det billigere for arbejdsgivere, hvis medarbejdere er coronaramte eller i karantæne. Det glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der er bekymret for virksomhederne.

- Danske arbejdspladser er i en bekymrende og helt ekstraordinær situation, som både kræver vores allesammens sammenhold som mennesker, og at vi fra politisk hold gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe lønmodtagere og arbejdsgivere, som på den ene eller anden måde er ramt af virussen.

Sådan siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til A4 Arbejdsliv. Og netop på grund af situationens alvor har han og den øvrige S-regering fredag fremlagt en særlov, der suspenderer arbejdsgiverperioden ved fravær på grund af coronavirus.

Det betyder, at arbejdsgivere ikke hæfter for løn de første 30 sygedage, hvis en medarbejder er smittet af corona eller skal i karantæne på grund af mistanke om smitte.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Regeringen vil hjælpe danske arbejdspladser

Forslaget, der blev førstebehandlet fredag, fik bred opbakning fra det yderste venstre til det yderste højre i Folketingssalen, fortæller beskæftigelsesministeren.

Ikke et greb i lommen

Forslaget er en del af den hjælpepakke til dansk erhvervsliv, som finansminister Nicolai Wammen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsenterede på et pressemøde torsdag.

Den udstrakte hånd kommer i erkendelsen af, at mange virksomheder kommer til at lide store økonomiske tab på grund af den omsiggribende coronavirus.

- Alt det her, regner vi med, vil være en direkte indsprøjtning på knap to milliarder kroner til arbejdsgivere, som måtte have medarbejdere ramt af virussen, siger Peter Hummelgaard (S).

Der er afsat 1,7 milliarder kroner til sygedagpengerefusion til arbejdsgivere, der har medarbejdere, som er sendt hjem eller er i karantæne på grund af coronavirussen.

LÆS OGSÅ: Metal-formand advarer om stor lønnedgang til privatansatte: 'Det er voldsomt'

Forslaget skal behandles færdigt tirsdag, hvor det efter al sandsynlighed vedtages. I bemærkningerne til lovforslaget skønner regeringen, at der vil være brug for kompensation for 110.000 danskere, og det vil gælde med tilbagevirkende kraft med virkning fra den 27. februar 2020.

I dag har arbejdsgivere pligt til at betale løn under sygdom eller sygedagpenge fra den første fraværsdag. De nye regler gælder kun, hvis der er tale om coronatilfælde, og de er midlertidige. Lovforslaget ophører derfor den 1. januar 2021.

Flere initiativer søsat

Udover at suspendere den såkaldte arbejdsgiverperiode har regeringen besluttet at gøre ordningen med arbejdsfordeling mere fleksibel. På den måde kan virksomheder midlertidigt sætte deres ansatte ned i tid, mens de berørte medarbejdere kan få supplerende dagpenge i perioden. Formålet er at undgå afskedigelser.

Til de danskere, der rent faktisk mister jobbet som følge af den aktuelle situation, vil regeringen hjælpe med en målrettet indsats. Det skal ske ved at udvide varslingspuljen med 10 mio. kroner i år, hvis det viser sig nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Venstre: Lad staten betale for hjemsendte privatansatte

Regeringen arbejder på højtryk og i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter for at finde flere løsninger, der kan være til gavn for arbejdspladser, der kommer til at lide under følgerne af coronapandemien, fortæller beskæftigelsesministeren.

Han vil dog ikke nærmere ind på, hvilke initiativer der er på vej.

- Men der kommer mere, og der kommer mere meget snart, siger Peter Hummelgaard (S).

De foreløbige initiativer til at holde hånden under arbejdspladser

Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Erhvervsministeren har besluttet at frigive den kontracykliske kapitalbuffer, så den er nul med øjeblikkelig virkning. Derved får bankerne og pengeinstitutterne med deres nuværende kapitalbeholdning alt andet lige mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.

To nye garantiordninger. Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne, hvorfor der afsættes en statslig tabsramme på 1 mia. kr.

Refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af COVID19 eller i karantæne. Der lægges således op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes.

Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Ordningen betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren har valgt at gøre ordningen mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå afskedigelser af medarbejdere.

Kilde: Finansministeriet