På billedet ses guider fra Nordjyllands Trafikselskab, der deler løbesedler ud med advarsler om smittefare i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ekspert om coronakrisen: Lyt til myndighederne men brug også din kritiske sans

13. mar, 06:06
Selvom statsministerens udmeldinger om conoratruslen har slingret lidt ifølge to eksperter, mener de, at myndighederne indtil videre har leveret en godkendt kommunikationsindsats. De opfordrer samtidig til, at man husker at bruge sin kritiske sans og sørger for at validere de oplysninger, man støder ind i på nettet.

Danmark kører nu officielt i slæbegear på grund af coronavirustruslen.

Onsdag aften oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at elever og studerende på landets ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner sendes hjem i to uger fra fredag 13. marts, mens alle skoler og dagtilbud er lukket fra på mandag 16. marts og to uger frem.

LÆS OGSÅ: Ugens dilemma: Skal jeg tage på arbejde eller blive hjemme på grund af coronavirus?

Samtidig sendes offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem fra fredag og to uger frem.

Alt imens er der travlt på nettet og de sociale medier, hvor danskerne flittigt deler artikler og informationer om coronavirus, smitterisiko, gode råd og seneste nyt om pandemiens udvikling i Danmark og udlandet.

Men hvordan navigerer man som almindelig borger i junglen af statistikker, gode råd og anbefalinger? Og bør man nøjes med at holde sig til myndighedernes udmeldinger?

A4 Arbejdsliv har spurgt to eksperter.

Uklar krisestyring

Keld Molin er psykolog og specialist i psykotraumatologi og har arbejdet med katastrofe- og beredskabsplanlægning, kriseledelse og krisekommunikation. Han peger på, at myndighedernes udmeldinger om conoratruslen har været en smule slingrende. 

- I weekenden blev der meldt ud, at man bør aflyse arrangementer på over 1.000 personer, og siden har man så sagt, at det ikke var en anbefaling, men en opfordring. Vi er altså gået fra 'bør' til 'skal'. Det kan vi ikke lide, for det er uklar kommunikation, og så bliver man som borger eller arrangør forvirret. Har man frit valg til at afholde et arrangement, eller skal man aflyse?, siger han. 

Hvorfor er det et problem med uklar kommunikation?

- Fordi det er uklar krisestyring. Som borger kan man komme i tvivl om, hvorvidt myndighederne har styr på det, når de pludselig ændrer mening. Det er ikke en graverende fejl, men man rynker lidt på næsen af det, siger Keld Molin.

Keld Molin hæfter sig også ved statsministerens besked mandag på pressemødet, hvor hun understregede, at vi alle har et stort personligt ansvar for at undgå smitte.

- Det er nemt sagt, men svært at forvalte for almindelige mennesker, for hvad betyder det? At vi skal lukke os inde?, spørger han. 

 Han giver dog statsministeren og myndighederne plus i karakterbogen for de seneste dages kommunikationsindsats.

- Det er godt, at man løbende melder ud på pressekonferencer, og at man rent faktisk gør det hver dag og melder ud direkte til borgerne. Det skal de have et stort plus for at gøre, siger han. 

Ros for åbenhed

Samme vurdering lyder fra Pernille Almlund, der er lektor med speciale i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning på Roskilde Universitet.

Også hun vurderer, at de danske myndigheder efter en lidt gyngende start har fået godt tag om coronakommunikationen til befolkningen.  

- Jeg synes, at det var et tydeligt pressemøde, som statsministeren holdt onsdag aften sammen med Sundhedsstyrelsen og politiet, hvor der blev meldt klart ud, hvad det er for en situation, vi står i, siger hun.

Pernille Almlund roser desuden, at Mette Frederiksen ikke lægger skjul på, hvor usikker situationen er. 

- Det er fint, at statsministeren siger, at vi befinder os i uopdaget land, at vi kommer til at begå fejl, og at Statsministeriet kommer til at begå fejl. Men at man gør, hvad man kan for at dæmme op for det her. Det kan folk godt forstå, så jeg er beroliget af den måde, det blev meldt ud på, siger hun.

Det har undret mig, at man ikke i højere grad har kigget på, hvordan man håndterede svineinfluenzaen dengang. Der var man meget forberedt med forebyggelse og kørte hurtigt en kampagne ud med plakater på toiletter og alle andre steder
Pernille Almlund, lektor, Roskilde Universitet

RUC-lektoren så dog gerne, at de danske myndigheder tyede til de kampagner, som man kørte for omkring ti år siden, da svineinfluenzaen spredte sig i Danmark.

- Det har undret mig, at man ikke i højere grad har kigget på, hvordan man håndterede svineinfluenzaen dengang. Der var man meget forberedt med forebyggelse og kørte hurtigt en kampagne ud med plakater på toiletter og alle andre steder, siger Pernille Almlund.

Om hamstringen, der ramte landets dagligvarebutikker onsdag aften, kunne have været undgået med en bedre kommunikationsindsats, tvivler hun dog på.

- Der var det tilsyneladende ikke nok at stille sig op som statsminister på et pressemøde og opfordre danskerne til ikke at hamstre. Der ville det nok kræve, at man kom helt tæt på folk med budskabet ude i butikkerne, siger Pernille Almlund.

Brug din sunde fornuft

Begge eksperter anbefaler, at man som borger lytter til myndighederne, men også at man husker at bruge sin sunde fornuft og kritiske sans, når man støder på nye artikler og oplysninger på eksempelvis nettet og sociale medier.

- Det handler altid om at validere sine oplysninger. Sørg for ikke bare at tage en enkelt artikel eller et enkelt udsagn for gode varer. Det gør man allerbedst ved at vende tilbage til myndighedernes hjemmeside eller ved at ringe til deres hotline, siger hun og giver et eksempel:

- Forleden florerede der informationer på nettet om, at det hjælper at tage blegemidel for at bekæmpe virus. Men det kom formodentlig fra en forsker, som pegede på, at ingredienserne i blegemiddel sammen med andre ingredienser kan hjælpe på at desinficere hænderne, siger Pernille Almlund.

Mere forvirrede

Vi kan altså ende med at blive mere forvirrede end kloge, når vi forsøger at danne et overblik over coronatruslen og dens konsekvenser ved at swipe os igennem Facebook-opslag og tweets fra Twitter. 

- For hvem er det, der ved noget? Hvem er eksperterne? Som borger kan det være svært at vide, hvem man skal fæstne sin lid til, siger Keld Molin.

- Det efterlader én i vildrede. Kan man gå på indkøb? kan man hente sine børn i børnehaven? Og hvor farligt er det egentligt? Det mangler vi svar på, og det endelige svar får vi formentlig først, når epidemien tager af, siger han.

Også Keld Molin anbefaler, at man tager udgangspunkt i udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. 

- Men man skal også altid tænke sig om, for enhver er sin egen beredskabsaktør, og man skal huske at have sin kritiske sans med sig, siger han.

Men kan vi ikke bare forlade os på de oplysninger, vi får fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut? De er vel den højeste autoritet?

- Myndighederne kan have deres egen agenda og kan komme med udmeldinger, som måske mere handler om at skabe arbejdsro, og at de i en ny ukendt og kompleks situation kan have svært ved at overskue konsekvenserne af forskellige handlingsstrategier, siger han.

LÆS OGSÅ: Corona lægger Arbejdstilsynet ned: De fleste tilsynsbesøg indstilles

Kan du give et eksempel på det? 

- Det klassiske eksempel er, at myndighederne varsler, at borgerne skal lukke vinduer og døre i et givet område, men hvor folk alligevel hænger ud af vinduerne, fordi der ikke er røg hos dem, siger Keld Molin.