I 2003 viste en undersøgelse, at hver tredje kvinde i militæret havde oplevet kønskrænkende adfærd. Foto: Forsvarsministeriet

Krænkelser i forsvaret: 'For soldater bliver det et spørgsmål om liv eller død'

7. jan 2020, 21:08
Forsvarsministeriets nye plakatkampagne mod krænkende adfærd bliver godt modtaget af HKKF og en tidligere kvindelig udsendt, der selv har oplevet seksuel chikane i Forsvaret. Men der er lang vej endnu. Nøglen går gennem uddannelse af officerer og sergenter, lyder det.

'Vi skal kunne stole på hinanden - derfor deler vi ikke nøgenbilleder af hinanden'. Og 'Vi har hinandens ryg - derfor rører vi ikke ved nogen mod deres vilje'.

Det er to af de budskaber, der fra tirsdag vil pryde sengestuer, pudserum og messehaller på kaserner i hele landet. De i alt seks forskellige plakater er et led i en ny kampagne, der skal bekæmpe seksuel chikane og krænkelser i Forsvaret. Det er forsvarsminister Trine Bramsen (S), der nu kommer med første konkrete tiltag i sin bebudede kamp mod "kønskrænkede adfærd" blandt de cirka 20.000 ansatte i det danske forsvar.

En af dem, der har oplevet krænkelser i uniform, er den tidligere konstabel Christine Rosa Pedersen, der var udsendt til Irak i 2016. Under udstationeringen oplevede hun seksuel chikane og grov mobning. Og hun er tilfreds med den nye kampagne, selvom det ikke lige var plakater, hun havde i tankerne, da hun stod frem med sin voldsomme beretning i A4 Arbejdsliv sidste år.

- Jeg tror, at det kommer til at betyde en forskel, at kampagnen er visuel, og jeg er glad for, at det skal være afsæt til, at ledelsen diskuterer og italesætter problemerne sammen med deres ansatte og soldaterne. Plakater kommer ikke til at løse problemet - men jeg håber og tror på, at det kan være startskuddet til, at det bliver bedre. Det er en god start, siger Christine Rosa Pedersen til A4 Medier. 

Du kan se de nye plakater i bunden af denne artikel.

LÆS OGSÅ: Forsvaret ramt af skandaler: På ingen måde acceptabelt

Den krænkende adfærd, hun blev udsat for, kom fra ældre mandlige soldater på den dengang 21-årige konstabels hold i Irak. De fortalte hende, at kvinder i Forsvaret skal opfattes som svage mænd, og sagde blandt andet ting som 'Du har små patter. Der er ingen, der gider kneppe dig'. 

Alt tyder på, at Christine Rosa Pedersen langt fra er den eneste kvindelige soldat, det er gået ud over.

Ifølge foreningen Kvindelige Veteraner, har de i løbet af 2 år været i kontakt med 100 kvinder, der har fortalt om krænkelser. Og en undersøgelse viste i 2003, at omtrent hver tredje kvinde i militæret havde oplevet kønskrænkende adfærd på jobbet. Blandt civile kvinder lå tallet på 10 procent.

Plakater taler soldaternes sprog

Hos Hærens Konstabel- Og Korporalforening (HKKF) kalder arbejdsmiljøkonsulent Kim Larsen kampagnen for 'rigtig godt arbejde', som forbundet kun kan støtte op om. Han er især glad for, at plakaterne viser soldaterne på en måde, de kan se sig selv spejlet i.

- 'Vi skal stole på hinanden' og 'Vi har hinandens ryg' er budskaber, som ingen soldat kan være uenig i. Det er citater fra virkeligheden, som vores soldater vil kunne genkende, fordi det er noget, man siger til hinanden derude, siger han.

LÆS OGSÅ: Måling: Unge prioriterer et godt arbejdsmiljø, mens ældre vil have mere i lønposen

Christine Rosa Pedersen tror, at plakaterne kan være med til at åbne op for, at flere medarbejdere i Forsvaret reflekterer over, hvad de siger og gør. Men at der selvfølgelig også altid vil være nogen, der vil synes, at det er 'ligegyldigt bævl', og at de soldater vil gøre det alvorlige budskab til noget, man laver jokes med.

- Der er altid nogen, der skal gøre grin med alt. Den type mennesker er der over det hele - men procentdelen er nok højere i Forsvaret, hvor der findes nogle 'mandemænd', der har nogle meget klare forestillinger om, hvad Forsvaret er, og dem tror jeg ikke, at man rykker så meget ved. Jeg tror i hvert fald ikke, at en plakat kan gøre det, siger hun.

Et spørgsmål om liv eller død 

Arbejdsmiljøkonsulent fra HKKF Kim Larsen tror dog, at plakaterne også har en god chance for at have effekt på gruppen af mere hårdkogte typer.

- Plakaterne fokuserer ikke på selve krænkelserne – men på hvorfor krænkelser skal undgås. Nemlig fordi de ødelægger det indbyrdes sammenhold og tillid. Der er ingen, der vil gå i krig med nogen, de ikke stoler på, siger Kim Larsen.

- For at kunne arbejde sammen som soldater i en skarp situation, må man kunne stole på hinanden. Det bliver undergravet af sexchikane, overgreb og anden mobning af seksuel karakter, uddyber han og tilføjer: 

LÆS OGSÅ: Louises liv sat på standby af ulykke: Kæmpe uenighed om hendes arbejdsevne

- Krænkelser forekommer alle steder og er altid forfærdelige. Men som soldat er det liv eller død, det handler om.

Fra 1991 til 2018 har omkring 33.000 danskere været udsendt på internationale operationer. Over 2.000 af dem har været kvinder. Den højeste andel har været i Afghanistan, hvor næsten hver tiende danske soldat har været en kvinde.

Officerer skal gå forrest og være gode eksempler

Christine Rosa Pedersen, der forlod forsvaret i 2017 og i dag er ved at uddanne sig til sygeplejerske, peger dog på ét centralt led, hvis man vil have gjort noget ved krænkelsesproblemer i Forsvaret: lederne. 

- Jeg tror for mange kamptroppers vedkommende, at det eneste, der kan trænge igennem til dem, er en god sergent eller officer. Særligt officererne er rollemodeller, og deres opførsel smitter af på alle andre, siger hun. 

Det var især fra officerernes side, at Christine Rosa Pedersen manglede støtte, da hun havde brug for den under udsendelsen til Irak. Og hun har en klar anbefaling til dem: De skal for det første lade være med selv at bruge grænseoverskridende sprog og adfærd, og så skal de slå hårdt ned på, når andre gør det.

LÆS OGSÅ: Karina er ansat i et jobcenter: "Det er da ubehageligt at blive kaldt KZ-lejrvagt"

- Selvfølgelig skal der være plads til en uformel tone, og man kan jo ikke tale sødt til hinanden i alle situationer i Forsvaret. Men der er forskel på en uformel tone og så en direkte ubehagelig tone, der er rettet mod et andet menneske. At finde den grænse mellem uformel og decideret ubehagelig stiller krav til officererne, for det er et skøn, og det er individuelt, hvornår man overtræder hinandens grænser. Men det er der, man skal tage fat, hvis man virkelig vil have skovlen under problemerne, mener Christine Rosa Pedersen.

- Hvis jeg skulle sige én ting til Trine Bramsen (forsvarsminister, red.) er det: Det er ledelsen, der skal arbejdes med.

Bedre uddannelse af befalingsmænd

Kim Larsen fra korporalerne og konstablernes fagforening giver den tidligere konstabel ret. Han fremhæver de 'sergent-citater', der ofte optræder i de værnepligtiges magasin, SOLDATEN.

Her er en sergent citeret for angiveligt at have sagt til en mandlig menig: 'Fordelen ved Hesteskadronen er, at der er 150 piger i stramme røde bukser. Ulempen er, at der også er 20 drenge i stramme røde bukser'.

I et andet eksempel fra novemberudgaven af SOLDATEN, er en sergent citeret for at sige: 'Skynd jer for helvede! Jeg har en kone, to børn og en græsplæne, og jeg skal gerne nå at slå dem alle sammen, før det bliver mørkt'.

Den form for kommentarer fra militære ledere til deres underordnede giver arbejdsmiljøkonsulenten ikke noget for. 

LÆS OGSÅ: A-kasser klar til at bevise, at de er bedre end jobcentre

- Hvorfor skal en sergent stå og sige sådan noget? Hvad skal det bruges til?, spørger Kim Larsen. 

Derfor kæmper HKKF for at få indført mere arbejdsmiljø i sergenterne og officerernes uddannelse - også psykisk arbejdsmiljø, fortæller Kim Larsen.

- Den lille mængde arbejdsmiljø, de blev uddannet i, er pillet ud, fordi der åbenbart ikke er tid til at undervise i det. Men det er her, løsningen er. Hvis vi får arbejdsmiljø ind i uddannelsen af befalingsmænd og officerer, vil det sive ned igennem systemet og forankres i kulturen.

Kulturen 'bag hegnet' tager flere år at ændre

Ifølge Kim Larsen følger Forsvarsministeriets nye kampagne godt op på den kampagne, som Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø - Service og Turisme (BFA-Service) udfærdigede sidste år med temaet 'Snerperi eller sexchikane?'.

Kampagnen er lavet i samarbejde med HKKF, samt Centralforeningen for Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og resulterede blandt andet i en video, der handler om forskellige grænser for, hvordan man taler om sex i Forsvaret. 

Noget tyder på, at kulturen allerede er i gang med at ændre sig, siger Kim Larsen, der har været rundt i landet for at vise videoen til flere medlemsmøder i HKKF. Landets konstabler og korporaler tager nemlig budskabet meget alvorligt.

- Der er ingen, der griner ad videoen, når de ser den. For nogle år siden tror jeg, at flere ville have en mere humoristisk tilgang og måske lave jokes. I dag skammer man sig næsten, for man kan jo næsten forestille sig nogle af sine kolleger opføre sig som i videoen. Og de fleste folk er heldigvis enige om, at det ikke er i orden, siger han.

LÆS OGSÅ: Danske pensions­kunder forgyldt i 2019

Også Christine Rosa Pedersen ser antræk af en positiv udvikling.

- Man er begyndt at italesætte og turde tale om problemerne, og det er den rigtige vej. Hvis vi alle sammen går rundt og tier, sker der ikke noget. Men der er lang vej endnu. Forsvaret er en stor organisation med sin helt egen og meget særlige kultur. Der er en grund til, at man taler om dem 'på den anden side af hegnet' - det er en hel verden for sig, som man skal lave om på. Det sker ikke på et par år, siger hun.

Forsvaret har i 2019 arbejdet på en storstilet spørgeskemaundersøgelse om seksuelle krænkelser blandt mere end 20.000 fastansatte medarbejdere. Resultatet offentligøres om to uger.