20210812-162258-L-1920x1280we
Statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) under et virksomhedsbesøg på Lolland i august 2021. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Forening:
Der kan skaffes flere hænder, hvis regeringen gør mere for sygemeldte medarbejdere

26. okt. 2021 10.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Der kan skaffes langt flere hænder, hvis regeringen fremskynder og øger indsatsen for sygemeldte medarbejdere, mener brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne.

Danske virksomheder skriger i øjeblikket på flere hænder, og derfor er det på papiret glædeligt, at regeringen med sin reformpakke ’Danmark kan mere I’ kommer med et bud på, hvordan vi skaffer 10.500 flere medarbejdere. Men er 10.500 flere sæt hænder overhovedet nok?

Ikke ifølge Dansk Erhverv, som mener, at der er brug for flere initiativer, der skal sikre et endnu større arbejdsudbud, end hvad regeringen i første omgang har lagt op til, hvis vi skal lykkes med at stimulere virksomhedernes efterspørgsel på medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Analyse: Arbejdsmiljø på vej til at blive den nye reform-slagmark

Som formand for Arbejdsmiljørådgiverne mener jeg, at regeringen passende kunne vælge at fokusere på den enorme gruppe af sygemeldte medarbejdere, der i øjeblikket står på arbejdsmarkedets sidelinje. Her er potentialet langt større end de 10.500 ekstra personer, som regeringen i første omgang har spillet ud med.

Cirka 140.000 danskere er i øjeblikket sygemeldte fra deres job. Der er her tale om ressourcer, vi allerede har – modsat tanken om at bringe flere udenlandske arbejdere til Danmark. Ikke alle, men en stor del, af disse medarbejdere er ufrivilligt endt med at sygemelde sig, fordi de i mange tilfælde har været udsat for et uholdbart arbejdsmiljø.

Mange virksomheder tager allerede spørgsmålet om arbejdsmiljø alvorligt, men vi ser desværre også mange virksomheder, der ikke gør
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Jeg mener derfor, at det først og fremmest handler om at forhindre, at så mange danskere ender med det ultimative valg som følge af jobbet; nemlig en sygemelding.

Med målrettede indsatser kan gruppen af sygemeldte medarbejdere mindskes og dermed dæmme op for nogle af de manglende hænder på kort og mellemlang sigt. Men det kræver regeringens og arbejdspladsernes vilje til at forbedre arbejdsmiljøet, så vi undgår sygemeldingerne, ligesom vi skal sætte hurtigere ind med kompetent hjælp i de tilfælde, hvor det alligevel går galt.

APV'er bør foretages oftere

Mange virksomheder tager allerede spørgsmålet om arbejdsmiljø alvorligt, men vi ser desværre også mange virksomheder, der ikke gør. Derfor handler det om fra myndighedernes side at skabe nogle rammer, der får virksomhederne til at tage større ansvar for arbejdsmiljøet trods travle hverdage.

Der skal endnu større fokus på de årsager, der ligger til grund for sygemeldingerne ude hos virksomhederne, ligesom man fra myndighedernes side burde overveje, om kravet om en arbejdspladsvurdering (APV) udført hvert tredje år er tilstrækkeligt. Vi ser de mest ambitiøse virksomheder foretage APV’er hyppigere og med stor effekt for arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Her er smiley-ordningens afløser

Ender det så alligevel i en sygemelding, mener vi hos Arbejdsmiljørådgiverne, at der er væsentlig plads til forbedring. Jeg tvivler ikke på, at ledere, kolleger og jobcentrenes sagsbehandlere ønsker at gøre en forskel, men noget systemisk er i vejen for, at det giver reel effekt.

Derfor vil vi gerne stille spørgsmål ved den danske tilgang, hvor man kapper linen mellem den sygemeldte og jobbet som det første. Dansk lovgivning sender i stedet den sygemeldte på jobcenteret, men denne ”asociale” tilgang strider mod, hvad erfaringer ellers viser.

En målrettet indsats kan efter vores overbevisning skaffe væsentligt flere end 10.500 ekstra medarbejdere – for slet ikke at tale om de økonomiske og psykiske gevinster, der følger på længere sigt ved et generelt løft af arbejdsmiljøet i Danmark
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Det er fuldstændig afgørende, at medarbejdere bevarer båndet til arbejdspladsen i et vist omfang, selvom de sygemeldes, og den fortsatte kontakt til jobbet kan med fordel understøttes af jobcenteret.

Samtidig vil vi opfordre til, at jobcentrene fremskynder kontakten til medarbejderen i stedet for at vente otte uger eller længere, som typisk er tilfældet i dag. Mange sygemeldte oplever et svært belastende tomrum, fra sygemeldingen falder, til man bliver kontaktet af kommunen.

Arbejdsfællesskab giver energi

Tages der ikke hånd om de sygemeldte i tide, ender det i de værste tilfælde med langtidssygemeldinger, hvor det med en rettidig indsats kunne være undgået. Derfor bør fokus være på en tidligere indsats eksempelvis via udbredelse af den såkaldte Fast Track-ordning, der sikrer en opfølgning fra jobcenteret allerede efter to uger, så vi kan forhindre, at sygdommen udvikler sig yderligere.

For mange sygemeldte er det netop udsigten til at komme tilbage i deres arbejdsfællesskab kombineret med blandt andet en tryg familie, der giver dem den ekstra energi, der skal bringe dem tilbage.

Når regeringen formentlig inden længe præsenterer reformpakken ’Danmark kan mere II’ mener vi derfor, at det er afgørende for Danmark og dansk erhvervsliv, at vi afsætter de nødvendige ressourcer og viser viljen til at forbedre arbejdsmiljøet.

Således vil vi både kunne bevare flere i job og samtidig forløse det potentiale, der findes i sygemeldte medarbejdere. En målrettet indsats kan efter vores overbevisning skaffe væsentligt flere end 10.500 ekstra medarbejdere – for slet ikke at tale om de økonomiske og psykiske gevinster, der følger på længere sigt ved et generelt løft af arbejdsmiljøet i Danmark.

Vi som arbejdsmiljørådgivere er enige i, at ’Danmark kan mere’. Men det kræver, at Danmark gør mere.