Ansatte på nul-timers-kontrakter hårdt ramt af coronakrisen

20130423-105519-4-1920x1281we__2_
Som ansat på en nul-timers-kontrakt har man ingen fast løn og ingen fast arbejdstid. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
8. okt. 2021 06.00
Ansatte på nul-timers-kontrakter blev ramt hårdere på økonomien under coronakrisen end ansatte med et almindeligt lønmodtagerjob, viser ny analyse.

Da Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts 2020, var det i særdeleshed ansatte på såkaldte nul-timers-kontrakter, der betalte prisen.

Knap en tredjedel af de ansatte på nul-timers-kontrakter har oplevet enten at blive sat ned i tid eller at blive hjemsendt uden løn under coronakrisen, mens det samme kun gjorde sig gældende for tre procent af de almindelige lønmodtagere. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Cevea.

LÆS OGSÅ: Arbejdslivsforsker: Coronakrise afslører revnerne i den danske model

- Det er alvorligt og et udtryk for, at vi har nogle på det danske arbejdsmarked, hvor vi ellers bryster os af flexicurity og ordnede forhold, som falder uden for, og som i praksis ikke nyder de samme sikkerheder som os andre, siger direktør i Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, der er en af forfatterne bag undersøgelsen. 

Glemt kodeord