20200709-094914-A-1920x1281we__1_
Forholdene i ældreplejen var sidste år til debat. Særligt efter TV2 sendte dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', der viste markante svigt. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Over 1000 nye ansatte skal sikre bedre forhold i ældreplejen

8. jun. 2021 11.38
Partierne bag finanslovsaftalen er nu blevet enige om, hvordan de ekstra millioner til ældreplejen, der blev afsat på finansloven, skal udmøntes.

Kommunerne får nu penge til at ansætte over 1000 nye medarbejdere i ældreplejen samt sende et tilsvarende antal på skolebænken.

Det er resultatet, efter regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet nu er blevet enige om, hvordan de midler, der blev afsat på finansloven, skal udmøntes.

Ifølge en pressemeddelelse fra Social- og Ældreministeriet skal kommunerne bruge pengene til at ansætte erstatningspersonale for de ufaglærte medarbejdere, som nu skal tage en uddannelse. Samtidig vil kommunerne få mulighed for at ansætte fast personale med den relevante uddannelsesbaggrund i takt med, at de ufaglærte medarbejdere færdiggør deres uddannelse.

LÆS OGSÅ: Hver femte uden uddannelse i ældreplejen: Stort behov for faglærte

Konkret sikrer aftalen op mod 1.012 ekstra ansatte i ældreplejen i 2024.

- Det skal være trygt at blive gammel i Danmark, og vores ældre har krav på at blive behandlet med omsorg, værdighed og en stærk faglighed. Med denne aftale løfter vi kvaliteten i vores ældrepleje gennem flere medarbejdere og flere, der kan gå fra ufaglært til uddannet, siger social- og ældreminister Astrid Krag i pressemeddelelsen.

Forhold til debat

Forholdene i ældreplejen var sidste år til debat. Særligt efter TV2 sendte dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', der viste markante svigt. Blandt andet kunne seerne få indblik i, hvordan den stærkt demente Else blev behandlet på en måde, som eksperter betegnede som 'uværdigt' og 'umenneskeligt'.

I forbindelse med finansloven blev partierne bag aftalen enige om at sætte 425 millioner kroner til ældreplejen i 2021, og det er de penge, der nu bliver udmøntet.

I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner, hvorefter beløbet i 2024 sættes op til 500 millioner kroner årligt. De ekstra penge fordeles til alle kommuner, der ønsker at modtage dem efter den såkaldte 'ældrenøglen', som den ser ud i 2021.

- For Enhedslisten var det et hovedkrav i finanslovsforhandlingerne sidst, at få flere ansatte i ældreplejen. Derfor er jeg glad for, at pengene endelig er på vej afsted. Og det har været vigtigt for os, at det er bundet op på at flere også får en uddannelse inden for faget. Ældreplejen er blevet svigtet de seneste årtier, og det slår revner i vores særlige samfundsmodel, når man ikke kan være sikker på at få omsorg og støtte, når man bliver gammel, siger ældreordfører Pernille Skipper. Hun bliver bakket op af SF-kollegaen Kirsten Normann Andersen, der kalder aftalen 'et vigtigt skridt i den rigtige retning'.

Prognoser viser, at det danske samfund i fremtiden kan komme til at mangle sosu'er. FOA har beregnet, at Danmark de næste 10 år har behov for at tiltrække 40.000 sosu-ansatte alene som følge af det stigende antal ældre.

Samtidig er antallet af timelønnede social og sundhedshjælpere de sidste fem år steget markant, trods fagforbund og arbejdsgiveres ambitioner om det modsatte. Derfor er man i sosu'ernes fagforening glad for aftalen.

- Danmark mangler allerede medarbejdere i ældreplejen. Og det problem bliver bare større i fremtiden. Det er en bombe under velfærdssamfundet og derfor er vi nødt til at handle nu. Derfor er aftalen et godt og nødvendigt skridt i den rigtige retning, siger sektorformand i FOA Torben Hollman.

 Han understreger dog, at aftalen i sig selv ikke er nok.

- Det her er en start. Vi skal bruge 1,5 milliarder til at genoprette ældreområdet på mange parametre. Den her aftale gør ikke, at der ikke fortsat er meget andet at gøre for at sikre en bedre kvalitet.

LÆS OGSÅ: Sådan skal flere lokkes til landets SOSU-uddannelser: 'Der skal penge i kassen'