- Det er virkelig godt, at politikerne har erkendt, at der skal flere midler til lærerstillinger, siger Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening. Foto: Kristian Brasen / Danmarks Lærerforening

Lærere om ny millionaftale: 'De falder på et meget tørt sted'

4. jun 2020, 16:07
En ny aftale sikrer ekstra millioner til flere lærere på landet landets folkeskoler. Ifølge Danmarks Lærerforening er der grund til at være positiv.

Landets kommuner får nu tilført en pose penge til at løfte folkeskolerne. Det står klart, efter at regeringen og partierne bag finansloven onsdag lukkede en aftale, der skal sikre et løft af folkeskolen i Danmark.

Allerede i år tilføres 275 millioner kroner, mens der i 2021 er afsat 400 ekstra millioner. I 2022 er tallet 550 millioner, mens der i 2023 og frem er afsat hele 807 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil give frit lejde til arbejdsløse uden dagpengeret

Konkret skal pengene gå til ansættelser af flere lærere. Det fremgår af aftaleteksten, der slår fast, at pengene ikke må bruges på andet end netop årsværk og tilhørende pensionsordninger, hvilket skal kunne dokumenteres af kommunerne.

Ifølge Dorte Lange, der er næstformand for Danmarks Lærerforening, falder aftalen på et tørt sted. Hun glæder sig over, at lærerfaget nu får et løft med de nye millioner.

- Det er virkelig godt, at politikerne har erkendt, at der skal flere midler til lærerstillinger. Pengene falder på et meget tørt sted, og de er rigtig velkomne, siger hun til A4 Arbejdsliv. 

Ifølge hende sikrer aftalen et ikke ubetydeligt antal lærerstillinger til landets folkeskoler. Og det bør være grobund for mere, mener hun.

- Det afsatte beløb i år svarer til cirka 500 lærerstillinger, og sammenholdt med at der i det forgangne år er nedlagt 10.000 lærerstillinger, så er det jo tydeligt, at dette initiativ bør være et blandt flere, for at der kan skabes god undervisning i folkeskolen, siger hun.

Opgavemængden er for stor

Ifølge næstformanden kommer den enkelte lærer også til at mærke løftet i dagligdagen, fordi flere lærere vil mindske det samlede arbejdspres ude på skolerne.

- De lærere, som får flere uddannede kollegaer på skolen, vil opleve, at de bliver flere til at stå for såvel undervisning som de øvrige opgaver, lærere varetager. Der er mange steder, hvor den enkelte lærers opgavemængde er for stor. Det tror jeg, alle erkender - og midlerne her vil betyde, at der i hvert fald på nogle skoler vil være flere til at løfte opgaverne, siger Dorte Lange.

Spørger man Nicolai Kristensen, der er cand.oecon., ph.d. og professor med fokus på den offentlige sektor ved VIVE, kan pengene være gavnlige på flere forskellige måder. Det afhænger af, hvordan man prioriterer og planlægger arbejdet.

- De kan bruges på flere måder. En af måderne er at skabe et fald i klassekoefficienten med henblik på at opnå klassestørrelseseffekter. En anden måde, som ikke nødvendigvis er konkurrerende, er at indføre en to-lærer-ordning. Man kan også overveje mere understøttende undervisning til de børn, der har brug for det, siger han.

Han påpeger dog, at det for eleverne ofte viser sig at være mindre effektivt at skære på antallet af elever i klasserne. Til gengæld har undersøgelser af tolærerordninger vist sig at have mere positive effekter - ligesom der forment kan være brug for mere understøttende undervisning.

Derudover, påpeger han, kan det formentlig være positivt for lærernes arbejdsmiljø.

- Man finder, at der er små effekter ved at fokusere på klassestørrelser. De mest populære skoler har ofte også de største klasser, men det er selvsagt noget nemmere at styre en klasse med færre elever. Så alt andet lige vil det formentlig løfte arbejdsmiljøet på den ene eller den anden måde, siger han.

Sådan lyder aftalen

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 besluttede onsdag at tilføre folkeskolen flere kræfter i form af et tilskud på henholdsvis 275 millioner kroner i 2020, 400 millioner kroner i 2021, 550 millioner kroner i 2022 og 807 millioner kroner fra 2023 og frem.

Pengene for 2020 gives som et tilskud til landets 98 kommuner under forudsætningen af, at de anvendes til ansættelse af flere lærere. Desuden skal midlerne anvendes inden for en rammer og vilkår.

Det er blandt andet kravet om, at midlerne bruges til ansættelse af flere lærere i folkeskolen – herunder alle undervisningstilbud etableret under folkeskolen. Kravet omfatter også, at midlerne går direkte til løn- og pensionsudgifter, herunder også afledte udgiver i direkte tilknytning til de ansatte lærere – for eksempel til IT-udstyr. Der stilles desuden krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne.

Midlerne fordeles til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af eleverne i 0. til 9. klasse i skoleåret 2018/2019. De enkelte kommuner kan frasige sig bevillingen.

Ansvaret for administration af puljen og udbetaling af midler med videre placeres i Børne- og Undervisningsministeriet.

De nærmere rammer og vilkår for 2021 og frem vil blive aftalt på et senere tidspunkt.

Kilde: Aftaletekst om udmøntning fra Børne- og undervisningsministeriet

Det er frivilligt, om kommunerne vil have del i de tilførte midler. Med andre ord kan man som kommune vælge at takke nej til posen med penge og blot køre videre med de midler, man i forvejen har afsat til folkeskoleområdet.

Kan være en udfordring

Det kan muligvis virke letsindigt og ufornuftigt. Men kommunerne kan have gode grunde til alligevel at takke nej, forklarer Nicolai Kristensen.

- Hvis det ikke er et permanent løft fra statens side, så vil man jo enten stå over for at skulle skære ned igen senere, når aftalen ikke længere rækker, eller alternativt selv finansiere løftet, siger han og fortsætter:

- Så har man mandet op, og pludselig mister man de penge, som gik til netop dét. Det kan være en udfordring for de enkelte kommuner, som vil kunne få dem til at frasige sig midlerne.

Ifølge Dorte Lange er der dog ikke mange grunde til at frasige sig midlerne. Tværtimod, mener hun.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogen kommuner der vil sige nej til pengene. Folkeskolen er kommunernes største opgave samlet set, og det er vigtigt, de kan løfte den, så både elever og forældre oplever, at de har en god folkeskole, siger Dorte Lange.

At de seneste års udvikling er gået i en retning, hvor flere og flere nyuddannede finder andre veje at gå end folkeskolevejen, giver hende kun yderligere grund til at opfordre kommuner til at sige ja tak til millionerne.

- Vi ser også en uheldig tendens til at uddannede lærere fravælger at arbejde i folkeskolen. Med en større og større opgavemængde og færre og færre uddannede kollegaer opstår der en negativ spiral, som ingen kan være tjent med. Dette initiativ kan være med til at vende den udvikling, siger hun.

I en tidligere version af artiklen, kunne det fejlagtigt fremstå som om, Nicolai Kristensen foholdte sig kritisk til aftalen. Det er ikke tilfældet. Fejlen er rettet den 5. juni klokken 11.30.

Sådan fordeles pengene i 2020

Det er elevtallene, der ligger til grund for fordelingen af de afsatte midler. Disse tal er opgjort pr. institutionsbeliggenhedskommune og omfatter fra børnehaveklasse og op til 9. klasse i folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt kommunale ungdomsskoler

Elevtallene inkluderer både elever i normalklasser og specialklasser. Elever på kommunale ungdomsskoler er alene elever, der modtager heltidsundervisning. Elevtallene er for skoleåret 2018/2019 opgjort pr. 1. maj 2020.

Den samlede bevilling i 2020 er på 275 millioner kroner. Samlet er der 552.654 folkeskolelever.

Københavns Kommune opnår det største tilskud på 20,3 millioner kroner på baggrund af kommunens i alt 40.845 folkeskoleelever. Næsthøjeste tilskud på 14,5 millioner kroner går til Aarhus Kommune på baggrund af kommunens i alt 29.106 folkeskoleelever. Lavest ligger Læsø Kommune med et tilskud på 0,1 million kroner på baggrund af deres i alt 141 folkeskoleelever.

Beregningen af tilskud pr. kommune er foreløbig.

Kilde: Opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet