20210825-223323-L-1920x1280we__1_
I kølvandet på sygeplejerskekonflikten blev der nedsat en lønstrukturkomité. Den skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor og dermed belyse, om offentligt ansatte får for lidt i løn. Spørgsmålet om reguleringsordningen og det nye lønindeks bliver en del af komitéens arbejde. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tænketank:
Ny regnemodel kunne have sikret offentligt ansatte fem milliarder mere i løn

31. jan. 2022 05.23
Fem milliarder mere i løn til offentligt ansatte, hvis nyere indeks lå bag lønberegninger, konkluderer Kraka.

Den såkaldte reguleringsordning har gennem en årrække undervurderet lønstigningerne i det private. Og det har smittet negativt af på offentligt ansatte.

Det konkluderer tænketanken Kraka i en analyse, skriver Politiken.

Analysen viser, at de offentligt ansatte samlet set kunne have fået fem milliarder mere i løn årligt, hvis et nyere lønindeks havde ligget til grund for lønudviklingen.

Reguleringsordningen skal være med til at sikre korrekt lønudvikling. Lønstigninger på det offentlige område reguleres via ordningen afhængigt af udviklingen i løn i det private.

Hvis lønudviklingen i det private er mindre, end de offentligt ansatte får forhandlet i overenskomsten, reguleres deres lønstigning en smule ned og vice versa.

Siden 1984 har det såkaldt implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik ligget til grund for beregningerne.

Men problemet er, at ændringer i sammensætningen af medarbejdere i det private eller offentlige ikke tages med i ligningen. Det forklarer seniorøkonom i Kraka Niels Storm Knigge til Politiken.

- Når der, som det har været tilfældet i de senere år, bliver ansat flere på relativt lav løn i det private, påvirker det regnestykket negativt for de offentligt ansatte, som får begrænset deres lønstigning.

- Imens kan lignende medarbejdergrupper i det private fortsætte med højere lønstigninger, lyder det.

Havde man i stedet mellem 2016 og 2021 brugt statistikbankens standardberegnede lønindeks, kunne de offentligt ansatte samlet set have fået fem milliarder mere, viser analysen.

Ifølge Politiken svarer de ekstra milliarder groft sagt til, at en sygeplejerske ville få omkring 11.000 kroner mere årligt. En politibetjent og en skolelærer ville få henholdsvis 8000 og 5000 kroner ekstra.

I kølvandet på sygeplejerskekonflikten blev der nedsat en lønstrukturkomité. Den skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor og dermed belyse, om offentligt ansatte får for lidt i løn.

Spørgsmålet om reguleringsordningen og det nye lønindeks bliver en del af komitéens arbejde. Det bekræfter formanden, økonomiprofessor Torben M. Andersen, over for Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke kommentere diskussionen om de to lønindeks konkret.

Han henviser til, at han har tillid til, at komitéen inddrager de relevante oplysninger, siger han til Politiken.

/ritzau/