20190926-072540-A-1920x1279we__1_1
Det er ifølge analysen generelt sådan, at flest samfundsvidenskabelige studerende går direkte i job, når de er færdige med deres uddannelse, mens det er færrest fra de humanistiske uddannelser. (Arkivfoto) Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: Lav ledighed blandt visse humanistiske kandidater

27. okt 2020, 6:38
DI ønsker en skrappere styring af, hvor mange der bliver optaget på de enkelte uddannelser. Nej, siger universiteterne.

Ikke alle humanistiske uddannelser lider under høje ledighedsprocenter. Samtidig er ikke alle tekniske uddannelser efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen i en analyse af færdiguddannede kandidaters ledighed fra Dansk Industri, DI.

Det skriver Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere om krænkelser: Der er ikke behov for mere lovgivning!

Det er ifølge analysen generelt sådan, at flest samfundsvidenskabelige studerende går direkte i job, når de er færdige med deres uddannelse, mens det er færrest fra de humanistiske uddannelser. Men analysen viser f.eks. også en række tekniske uddannelser med høj ledighed, og hvilke humanistiske uddannelser der giver arbejde hurtigt.

På baggrund af analysen ønsker DI en skrappere central styring og dimensionering af optaget på den enkelte uddannelse på det enkelte universitet. Reglerne skal indrettes, så antallet af studerende kan reduceres med 40 pct.

- Når man opretter uddannelser, er man nødt til at se på behovet. Også inden for de tekniske fag – ellers stikker vi bare blår i øjnene på de unge mennesker. Vi kan ikke bare sige, at vi har brug for ingeniører og andre med en teknisk baggrund. Vi skal også se på, hvilke ingeniører vi har brug for, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI, til Jyllands-Posten.

Anders Bjarklev, formand for universitetsrektorerne, afviser forslaget fra DI. Tværtimod ser han gerne den nuværende centrale styring afskaffet:

- Man kan ikke finde en universitetsrektor i dette land, som vil sige, at vi elsker at uddanne folk til at blive arbejdsløse. Jeg er ikke tilhænger af dimensionering. I sidste ende er det universitetet, der skal tage beslutningen om, hvor mange der skal gå på en uddannelse.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger over for Jyllands-Posten, at hun støtter dimensionering, og at dimittendledigheden er for høj. Men hun mener, at det er for tidligt at konkludere, hvordan den nuværende dimensioneringsmodel skal justeres, før man har set effekten af den tilpasning af uddannelserne, der allerede er gennemført:

- Jeg kommer til at tilpasse modellen. Der er bare ikke endeligt slået søm i hvordan.