ras_og_allan
Både til vælgermøder og på valgplakaterne er det helt tydeligt, at Allan Christensen (DF) og Rasmus Henriksen (SF) til dagligt arbejder som elektrikere. Foto: Cecilie Agertoft

Kommunalvalg:
Elektrikerne Allan og Rasmus skilter med jobbet

15. nov. 2021 11.39
De to elektrikere Allan Christensen (DF) og Rasmus Henriksen (SF) stiller op til kommunalvalget. De er begge hoppet i arbejdstøjet på deres valgplakater for at vise, at de skiller sig ud. Og det er ikke helt dumt at trække håndværkerkortet, påpeger valgforsker.

Armene er lagt over kors, smilet er afmålt, og skruetrækkere og tænger er på plads i værktøjsbæltet.

Sådan er opskriften på valgplakaten hos både Rasmus Henriksen, der stiller op for SF i Hvidovre, og Allan Christensen, der er kandidat for Dansk Folkeparti i København.

Politisk befinder de sig altså på hver sin fløj, men de er begge uddannede elektrikere. Og det skilter de med i deres valgkampagner.    

- Grunden til, jeg gik ind i politik var blandt andet politikerlede. Der sidder for mange skolede slipsedrenge, som i virkeligheden ikke forstår så meget af, hvad der sker i den virkelige verden, siger Allan Christensen, der er opstillet til Københavns borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti. 

Når Rasmus Henriksen (SF) aktivt viser sit job frem på valgplakaten og møder op til valgdebatter i arbejdstøj og halsklud, handler det især om at flashe udvalgte mærkesager. Den unge SF’er kæmper for at sikre de sociale klausuler, få flere lærepladser og bekæmpe social dumping i de kommunale kontrakter. 

- Valgplakaten understøtter de ting, jeg går til valg på. Vi skal have flere unge til at tage en faglig uddannelse. Vi skal gøre op med social dumping, og så skal der være mere tid og mindre slid. Djøfferne og alle de belæste har ikke oplevet slid på kroppen, så når de laver lovforslag, tænker de ikke på, hvordan et bestemt arbejde påvirker folk, siger han. 

Stemmer i at være håndværker

Flere erhverv giver god mulighed at tale ind i nogle af de mærkesager, man har som politiker, påpeger valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på SDU, Ulrik Kjær.

- Hvis du vil gøre noget for små håndværkere, spiller det godt sammen med, hvis du selv har et lille elektrikerfirma, siger han.

Kandidaternes baggrund betyder helt klart noget for vælgerne, og derfor vil det ikke være dumt at skilte med, hvad man laver, vurderer valgforskeren. 

- Det er ikke helt skævt at slå på uddannelse og arbejde, men det kommer selvfølgelig an på, hvilken baggrund man har, og hvilke vælgere, man gerne vil nå. 

"Lad de afklædte damer hænge" 

Allan Christensen mener selv, at han kan bidrage med et helt andet perspektiv på politiske løsninger på grund af sin erhvervserfaring som elektriker. Han mener, at der er milevidt fra den såkaldte virkelighed i skurvogne og på byggepladser til den politiske korrekthed, han møder i politik. Den korrekthed vil han tage et opgør med. 

- Hos håndværkerne i skurvognen hænger der gerne en kalender med nøgne damer. Det må man ikke i dag. Men hvorfor skal nogle, der ikke er håndværkere, bestemme det? Jeg synes, at den politiske korrekthed har taget totalt overhånd, siger han.

Ifølge ham er befolkningen ikke ordentligt repræsentet i byrådene, fordi mange af de kommunale politikere har lange videregående uddannelser bag sig. 

- Men det er vigtigt, at der kommer folk med konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet. Det er slet ikke nok, at man teoretisk set ved, hvordan der skal være på et plejehjem. I bund og grund aner mange politikere ikke noget om det, for det er ikke dem, der er derude til dagligt, siger Allan Christensen. 

Arbejderpartier fyldt med djøffere

Rasmus Henriksen (SF) peger også på, at der er en skævvridning mellem de folkevalgte og befolkningens uddannelsesbaggrund. Han vil gøre det klart for vælgerne, at han er anderledes end flertallet i politik.  

- Jeg vil gerne pointere, at jeg ikke er en af dem, der har læst langt. Derfor kan jeg også bidrage med et andet perspektiv. Jeg har meget faglig stolthed, og der mangler folk med faglig baggrund. Det er ikke kun i vores parti. Det gør der bredt set. Det er ærgerligt, at det også er sådan i arbejderpartierne, siger Rasmus Henriksen. 

Ingen garanti for sucess

Ulrik Kjær kan sagtens forestille sig, at Rasmus Henriksen og Allan Christensen kan nå nogle vælgere gennem deres strategi med at brande sig som elektrikere. Han påpeger dog også, at det ikke er den stensikre vej til succes. 

- Der er ikke et superjob, man bare kan sige, og så strømmer vælgerne til, siger han og fortsætter:    

- Men for en række vælgere er det ikke ligegyldigt, hvilken baggrund man har. Den specifikke stilling siger også noget om uddannelsesniveau, og derfor er der også dem, der skilter med, at de er sygeplejerske, skolelærer eller redder.