Skoleelever_l__rer_gang_Niels_Christian_Vilmann_Ritzau_Scanpix
nullFoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Ekspert alarmeret over nye tal: Rapport afslører konsekvenserne af at stå uden uddannelse

26. jun 2021, 10:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis du kommer fra en fattig familie eller har gået i specialklasse, er dine chancer for at få en uddannelse mindre, som det ser ud i dag. Og uden en uddannelse er dine jobchancer ringere. Det skal vi have gjort noget ved.

FOR NYLIG KOM Danmarks Statistik med en ny rapport. Den handler om de mange danskere, der står uden uddannelse. Det var foruroligende læsning.

Der er tre tal, jeg hæftede mig ved. Tre alarmerende tal, der understreger, at uddannelse til alle er den vigtigste motor for social mobilitet.

Hvis unge fra ufaglærte hjem eller lavindkomstfamilier skal have lige så gode kort på hånden i livet som alle andre, skal vi som samfund sørge for, at de får en uddannelse. Det giver gode jobchancer og en fornuftig indtægt. Det er en gevinst for både den enkelte og samfundet.

1) Mange 30-årige uden uddannelse er vokset op blandt de fattigste

Det første tal er 25 procent. Hele 25 procent af de 30-årige, der står uden uddannelse, er nemlig vokset op i den fattigste tiendedel af befolkningen.

LÆS OGSÅ: Forældres baggrund bestemmer din uddannelse

Ens chancer for at tage en uddannelse er altså dårligere, hvis man kommer fra en familie, hvor pengene er små. Sådan bør det ikke være.

2) Få 35-54-årige uden uddannelse er i job

Det andet tal er 65 procent. Så få af de 35-54-årige, der ikke har nogen uddannelse, er i job. Blandt deres jævnaldrende med en uddannelse i rygsækken er tallet 88 procent.

Ens chancer for at være i beskæftigelse er altså markant ringere, hvis man ikke har nogen uddannelse. Det er både dårligt for den enkelte og for samfundet. Det er altså tydeligt, at når man har papirer på sine evner, så er det også en god adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

3) Mange specialskoleelever får ikke en uddannelse

Det tredje tal er 67 procent. Cirka to ud af tre elever fra en specialskole får ikke en uddannelse, mens det kun er cirka en ud af fem blandt elever, der ikke har gået på specialskole. Tendensen er altså klar: Alt for mange unge, der har gået i specialklasse, får ikke en uddannelse efter folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Vores uddannelser er i verdensklasse - men der er et aber dabei

Vi er simpelthen ikke gode nok til at sikre, at de børn og unge, der har nogle særlige behov, kommer videre i uddannelse efter grundskolen. Rapporten viser nemlig samtidig, at dårligt mentalt helbred som for eksempel diagnoser er en del af forklaringen: Fire ud af ti unge uden uddannelse har været psykiatriske patienter, siden de fyldte 13 år. Blandt unge med en uddannelse gælder det én ud af ti.

Er folkeskolen praktisk nok? Og hvordan hjælper vi de unge bedst muligt på vej i livet?

Ovenstående tre tal understreger for mig, hvorfor det er så vigtigt, at vi får indrettet vores skole- og uddannelsessystem, så flest mulige får en uddannelse. Vi må derfor stille os selv og politikerne de rigtige spørgsmål:

Er folkeskolen praktisk nok i dag, så flere på den måde måske får troen på egne evner og finder deres foretrukne uddannelsesvej? Hjælper vi de unge godt nok igennem ungdomsuddannelserne i dag? Kan vi designe uddannelsestilbuddene anderledes, så flere unge med diagnoser og handicap, unge med ufaglærte forældre eller unge fra fattige familier får en uddannelse?

Jeg tror, det er de spørgsmål, som vi skal besvare, hvis vi skal sikre, at flere unge får en uddannelse.