En tidlig pension for bryggeriarbejderen Arne Juhl og andre danskere med mange arbejdsår på bagen er kun en nødløsning, mener AE-rådet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AE-analyse: Arne-pension er en nødvendig nødløsning

28. sep 2020, 21:00
Trods stort fokus på at forebygge nedslidning og hårdt fysisk arbejdsmiljø i flere år, er resultaterne udeblevet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er behov for endnu større fokus på forebyggelse, mener rådet.

Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl, så en tidlig pension for bryggeriarbejderen Arne Juhl og andre danskere med mange arbejdsår på bagen er en nødvendig nødløsning.

Sådan konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af en ny analyse, som viser, at knap hver tiende lønmodtager oplever at have et hårdt fysisk arbejdsmiljø.

Blandt de ufaglærte gælder det 18 procent. Tal som ikke har ændret sig markant siden 2012 trods mange års fokus på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

- I AE bakker vi op om retten til tidlig pension. Pensionen er helt klart en løsning nu og her, men omvendt er det også lidt en nødløsning. Det ville jo være allerbedst, hvis ingen blev nedslidt af at gå på arbejde i fremtiden. Forebyggelse af problemet ville være bedre i fremtiden, siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i AE, til A4 Arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter under boksen

AE: Det fysiske arbejdsmiljø står i stampe

  • AE's analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelser fra 2012 til 2018.
  • For at falde ind under kategorien af fysisk hårdt arbejdsmiljø skal man angive, at man er træt eller udmattet efter en typisk arbejdsdag, og at man har været begrænset i arbejdet på grund af smerter. Samtidig skal man på en typisk arbejdsdag være udsat for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk eksponering og opleve høj fysisk anstrengelse på arbejdet.

Arbejdsmiljøet afgørende for velfærdsstaten

Forbedringer af det fysiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser har siden 2012 stået i stampe. Dog ser det – ikke overraskende – værre ud for slagteriarbejdere, håndværkere og sosu’er, end det gør for eksempelvis akademikere.

For medlemmer af a-kasserne i fagforbundene 3F, NNF og FOA har mellem 20 og 25 procent et fysisk hårdt arbejdsmiljø, mens det for medlemmer af akademikernes, magistrenes og økonomernes a-kasser kun gælder under to procent.

- Vores analyse viser, at der er meget stor ulighed i arbejdsmiljøet, når vi ser på lønmodtagere i Danmark. Det vilde ved det er, at det ikke er ny viden. Arbejdsmiljøet er et område, mange taler om, skal blive bedre. Men det er bare ikke blevet bedre i en årrække, forklarer Emilie Agner Damm.

Sidste år landede der en stor politisk arbejdsmiljøaftale, der blandt andet sætter yderligere fokus på nedslidning i specifikke brancher. Skal vi ikke lige se, hvordan indholdet i den aftale kommer til at virke, inden vi søsætter nye initiativer?

- Det er vigtigt at lade noget virke, før man erstatter det med noget nyt. Men der har bare været fokus på området i så mange år, uden at der er sket noget. Der skal handles hurtigt, hvis arbejdsmiljøaftalen ikke får den ønskede effekt.

- Arbejdsmiljøet er meget vigtigt, fordi det hænger sammen med nedslidning, og nedslidning hænger igen sammen med, at nogle ikke kan holde til en stigende pensionsalder, som i sidste ende er nødvendigt for at få velfærdsstaten til at hænge sammen, mener Emilie Agner Damm.

Artiklen fortsætter under grafikken

Forsker: Store gevinster

Ifølge NFA-forsker Lars L. Andersen kan der være store gevinster at hente, hvis danske arbejdspladser investerer mere i arbejdsmiljøindsatsen – særligt i de brancher med meget nedslidning.

- Det kan for eksempel ske ved at udbrede brugen af tekniske hjælpemidler, reducere fysiske belastninger, sikre bedre organisering af arbejdet og skabe rammer for at forbedre arbejdsevnen gennem målrettet fysisk træning, der kan øge den fysiske kapacitet.

- Vi ville kunne opnå, at folk var meget mere produktive og kunne gå hjem fra arbejde med mere overskud, hvis vi indrettede arbejdet på en måde, så smerterne ikke begrænsede dem. Indsatsen for et godt arbejdsmiljø skal helst ske allerede fra man starter på arbejdsmarkedet, hvis vi skal sikre, at flere kan arbejde længere, siger Lars L. Andersen i et interview til NFA’s hjemmeside.