A-kasse slår alarm: Frygter paradis for arbejdsløse østeuropæere
- Det er en stor udfordring og på sigt en risiko for hele det danske dagpengesystem, siger Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse. Foto: Danske A-Kasser og Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Nyhed:

A-kasse slår alarm: Frygter paradis for arbejdsløse øst­europæere

6. nov, 9:29
Danmark bliver et slaraffenland for især østeuropæere, hvis nye EU-regler gør det nemmere at tage dagpenge med ud af landet. Sådan lyder opråbet fra lederen af Dansk Metals a-kasse. Professorer er uenige om, hvorvidt bekymringen er reel.

Nye EU-regler kan få betydning for det danske dagpengesystem. I EU diskuterer man netop nu, om den såkaldte forordning 883 om sociale sikringsordninger skal revideres.  

Bliver den det, kan en polsk stilladsarbejder optjene ret til danske dagpenge efter blot en enkelt måneds arbejde i Danmark.  

I dag ville han først optjene den ret efter tre måneders arbejde og medlemskab af en dansk a-kasse. Det forudsætter dog, at han har mindst et års medlemskab af en a-kasse i Polen eller et andet EU-land med i baggagen.

LÆS OGSÅ: ”Ny EU-doktor giver den rigtige diagnose – men er medicinen nu også korrekt?”

Hvis de nye regler bliver ført ud i livet, vil det samtidig gøre det muligt at tage danske dagpengene med til udlandet i op til seks måneder. I dag kan man kun have dagpenge med til andre EU-lande i tre måneder.

Og netop det scenarie vækker voldsom bekymring hos Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse og formand for brancheorganisationen Danske A-kasser. 

- Det er en stor udfordring og på sigt en risiko for hele det danske dagpengesystem. Hvis vi går fra tre til seks måneder, kan der være endnu flere, der kigger på de lukrative muligheder for at tage danske dagpenge med hjem, siger han til A4 Arbejdsliv. 

Flere tager pengene med ud

Sidste år var der 2.841 EU-borgere, der tog danske dagpenge med ud af landet, viser den seneste opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.

Hvis man kommer fra Bulgarien, så giver det en købekraft, der svarer til 185.000 kroner. Det kan altså være ganske lukrativt at tage danske dagpenge med hjem til Bulgarien.
Torben Poulsen, leder, Dansk Metals a-kasse 

Ud af disse var de fleste dog danskere. I alt tog 748 danskere sidste år deres dagpenge med til et andet EU-land. Den næststørste gruppe var polakker, hvor 578 borgere tog dagpenge med til Polen eller et andet EU-land.

Så mange rejser ud med deres dagpenge

I 2018 var der flest, der tog danske dagpenge med til enten Bulgarien, Italien, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Storbritannien eller Tyskland.

Flest tog danske dagpenge med til Polen. Det gjorde i alt 548 borgere.

309 tog danske dagpenge med til Rumænien.

243 tog danske dagpenge med til Spanien.

Så mange tager dagpenge med tilbage til hjemlandet:

Der er stor forskel på andelen af EU-borgere, der tager danske dagpenge med til deres hjemland.

97-98 procent af de bulgarere, litauere, polakker og rumænere, der sidste år tog danske dagpenge med ud af landet, rejste tilbage til deres hjemland, mens 75 procent af
italienerne tog dagpenge med hjem til Italien.

33 procent af den spanske og tyske dagpengeeksport skete til hjemlandet, mens det for nordmændenes vedkommende gjaldt for 18 procent. Den britiske dagpengeeksport til hjemlandet var den absolut laveste med blot 5 procent.

Kilde: Rapport om STAR’s tilsyn med a-kasser og kommuner, 2018

Antallet af personer, der har taget dagpenge med ud af Danmark, er steget med godt og vel 75 procent i perioden fra 2015 til 2018. I løbet af de år er antallet af østeuropæiske og sydeuropæiske EU-borgere, der tager dagpenge med hjem, blevet fordoblet.

Jon Kvist, professor i  samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, sad med i Dagpengekommissionen, der i 2015 blandt andet gav anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet blev rustet til et mere integreret europæisk arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Debat: Nej Martin Henriksen - Danmark skal ikke ud af EU

Med udgangspunkt i de seneste tal for 'eksporten' af dagpenge er det hans vurdering, at Danmark ikke vil blive overrendt af dagpengespekulanter i morgen.

-  Det er ikke noget, der vælter systemet. På den måde er det ikke et reelt problem, men tendensen er stigende, og spørgsmålet er, hvor mange dråber der skal til, før glasset er halvt tomt, siger han.

Han understreger, at det er en naturlig udvikling, at der er flere fra andre EU-lande, der modtager dagpenge i Danmark, da arbejdskraftmobiliteten er blevet større. Ifølge ham er det politiske aspekt den største kamel at sluge.

- Det kan være svært at forstå, at man kan tage sine dagpenge med til et land, hvor det så er det pågældende land, der skal sanktionere, om man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle er overbevist om, at det tjek af rådighed ikke lever op til danske standarder, siger han.  

Professor: Ingen grund til panik 

Den danske regering er bestemt ikke begejstret for udsigterne til, at det bliver nemmere at tage danske dagpenge ud af landet, da den danske dagpengesats er blandt de højeste i EU.

For nylig gav beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtryk for sin bekymring under et ministermøde i Luxembourg. Men tilsyneladende talte han for døve øren. Lige nu ser det ud til, at ændringerne af 883-ordningen bliver vedtaget ved en afstemning i Det Europæiske Råd 10. december.

Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, mener, at man blæser problematikken unødigt op.  

- Felttoget mod forordning 883 er sådan set en gammel hest, som de danske politikere nu rider igen. Det er tvivlsomt, om de får noget ud af det denne gang. Eksport af sociale ydelser er ikke velset i Danmark, fordi ydelserne finansieres over de almindelige skatter. Herved adskiller Danmark sig fra de øvrige medlemsstater. Man tegner altid et billede af, at pengene nu fosser ud af statskassen, siger hun.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil have opholdskrav til dagpenge afskaffet tidligere

Ifølge Kirsten Ketscher er der imidlertid ingen grund til bekymring.

- Alle undersøgelser viser, at det billede ikke er retvisende.. Danskere har jo ret til tilsvarende ydelser i andre EU-lande, når de rejser ud. Denne bekymring er en primitiv måde at tale om vores EU-medlemskab på. Den fri bevægelighed er en stor fordel, som både danske borgere og danske virksomheder nyder godt af, mener hun.

Lever som konger og baroner i hjemlandet

I Dansk Metal mener man omvendt, at der kan være tale om en glidebane, da man kan komme vældig langt for danske dagpenge i mange EU-lande mod øst. 

Det svarer til, at danske turister i Bulgarien skulle betale danske priser for et bulgarsk hotelværelse. Den tankegang er der ingen fremtid i.
Kirsten Ketscher, professor, KU

Torben Poulsen giver et eksempel, hvor en bulgarsk arbejdstager efter få måneders beskæftigelse i Danmark, tager dagpengene med hjem. I dag indekserer man ikke dagpengene, så de passer til leveomkostningerne i det land, hvor arbejdstageren tager hen med sine danske dagpenge.

- Det betyder, at hvis man kommer fra Bulgarien, så giver det en købekraft, der svarer til 185.000 kroner om måneden. Det kan altså være ganske lukrativt at tage danske dagpenge med hjem til Bulgarien, siger Torben Poulsen.

LÆS OGSÅ: Dansk EU-parlamentariker: Derfor grillede jeg kommissærkandidaten

Han håber, at man som en del af den nye EU-forordning indfører krav om netop indeksering, så man tilpasser dagpengesatserne til leveomkostningerne i de lande, som dagpengemodtageren rejser til.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, så håber han, at der bliver indført en klausul i forordningen, der gør det muligt for Danmark at stramme lovgivningen, hvis frygten om spekulation bliver til virkelighed.  

Fair bevægelighed  

RUC-professor Jon Kvist påpeger også, at der kan opstå en skævvridning, hvis andre landes EU-borgere kan tage høje danske ydelser med sig hjem i et halvt år, som den nye forordning lægger op til.

- Det er klart, at en del af det at være medlem af EU er den fri bevægelighed, men det, vi taler om her, er, at man kan leve op til et halvt år på 1. klasse. Og det er virkelig en høj ydelse i nogle af de her lande, og hvor man ikke har nogen som helst mulighed for at tjekke, om folk reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger han.

Han nævner, at man i dag i høj grad diskuterer fair bevægelighed, og ikke blot fri bevægelighed. Det får dog ikke Kirsten Ketcher til at mene, at det giver mening at indeksregulere ydelserne.

- Det svarer til, at danske turister i Bulgarien skulle betale danske priser for et bulgarsk hotelværelse. Den tankegang er der ingen fremtid i. I øvrigt er arbejdsløshedsdagpenge erstatning for tab af en indtægt. Udenlandske og danske arbejdere har jo det samme tab, siger Kirsten Ketscher og fortsætter:

- Det er ikke statens opgave at interessere sig for, til hvad og hvor den enkelte bruger sine penge. Tankegangen indebærer, at man i realiteten mener, at borgere fra andre EU-lande skal have mindre i løn. Det er det, man kalder social dumping, og det går vi vel ikke ind for?

Også dimittender, der som studerende kan være gratis medlem af en a-kasse, kan tage de danske dagpenge med hjem, når karensperioden på en måned efter endt uddannelse er slut.

Sidste år 'eksporterede' 1.131 dimittender dagpenge ud af Danmark. Det svarer til 40 procent af det samlede antal eksporter. Cirka hver tredje dimittend eksporterede til Bulgarien, Rumænien, Spanien eller Tyskland.   

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...