20200112-135621-L-1920x1280we
Søren Pape Poulsen, formand for Konservative Folkeparti. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

9. december: Året hvor 'krammebamsen' fik vokseværk

9. dec 2020, 6:00
A4 gennemgår i denne julekalender udvalgte begivenheder i dansk politik i 2020, der som bekendt har stået i coronaens tegn.

Villy Søvndal blev af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldt ’oppositionens åndelige leder’.

Dengang havde den nu tidligere SF-formand voldsom fremgang i meningsmålingerne, og det kvitterede Fogh for.

Men samtidig havde rosen også det formål at virke som en stikpille til den røde bloks egentlige leder, Helle Thorning-Schmidt.

Lidt ud fra den samme devise har Mette Frederiksen i 2020 rost De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som aktuelt buldrer frem i målingerne.

Det ville da være dumt. Hvis nu vi bliver et meget, meget stort parti efter næste valg, så vil jeg da have retten til at byde ind på statsministerposten
Søren Pape Poulsen, formand, Konservative Folkeparti

Det skete eksempelvis i foråret, da statsministeren mente, at det var ’klogt sagt’ af Søren Pape, da han afviste Venstres formand Jakob Ellemann-Jensens ønske om at halvere momsen i genopretningen af Danmark.

Politikens kommentator, Kristian Madsen, skrev sågar i maj, at Pape var blevet regeringens ’krammebamse’.

Krammebamse eller ej, målingerne viser, at Det Konservative Folkeparti er på vej mod fordums styrke.

Aktuelt står Pape & Co. til i underkanten af 10 procent i de fleste målinger. Samtidig haler 1980’ernes statsministerparti ind på Venstre.

Fortsætter den tendens inden næste folketingsvalg, er det ikke urealistisk for Søren Pape at begynde at drømme om statsministerposten.

Julekalenderen

Læs andre afsnit her.