Jordemoder
Sofie Korsgaard (tv.), aktiv i lønkrigerne og formand for Jordemoderforeningen Lis Munk (th.) Foto: Privat / Jordemoderforeningen

500 vil nægte at arbejde som jordemoder indtil lønløft: Fagforening advarer

18. mar 2021, 6:05
Aktivistgruppe har fået tilkendegivelser fra mere end 500 jordemødre og studerende, der vil nægte at arbejde som jordemoder, indtil politikerne hæver lønnen markant. Jordemoderforeningen advarer mod at deltage i aktionen. De frygter, at strategien er skadelig og den enkelte kan idømmes bod.

Vi nægter at underskrive en ansættelseskonkrakt som jordemoder, indtil den uretfærdigt lave løn bliver hævet markant.

Det er budskabet fra mere end 500 jordemødre og jordemødrestuderende, der har meldt sig under fanerne hos aktivistgruppen 'Jordemødrenes Lønkrigere'.